DKCH til 15 Little Denmark’s hunde igennem kun 11 år

Hvor heldig har man lov at være!

Endnu et Dansk Championat blev hevet hjem i weekenden. Nu kan VIPPen nemlig titulere sig DKCH DKJUCH VIKINGJV21 Little Denmark’s Voice Of Value.

Og ja, jeg kneb en tåre, som sædvanlig – man bliver jo bare så glad og så stolt af sin lille hundeven.

En meget, meget glad mig med min nyslåede champion

Særligt i VIPpens tilfælde var det meget, meget stort og giver grund til særlig reflektion fra min side. Fordi hendes start til udstillingstræning var den værste, man kan tænke sig. Hun blev som 8 ugers hvalp angrebet af et kuld på 9 Siberian huskies, som var noget ældre og meget større. De blev helt enkelt sluppet løs til hvalperingtræning, VIPpen blev rædselsslagen og skreg og skreg, indtil jeg fik hende fri af de ophidsede store hvalpe. I  dét sekund blev en lille kommende udstillingshund faktisk ødelagt.

 

Men VIPpen og jeg gav ikke op. Mange hundefolk har set os rundt på mange forskellige træningspladser – fra Korsør til Rønnede og alt derimellem. Hvor vi stille og roligt i VIPpens tempo byggede hendes tillid op igen, og brugte de andre hundes tilstedeværelse som “baggrund” for vores egen træning. Målet var at få hende frem til det punkt, hvor hun kunne klare at stå og gå med en hund foran sig og en hund bagved sig, som hun ikke kendte, fordi først da ville hende og jeg kunne deltage i den egentlige træning. Det tog meget lang tid det arbejde og der var flere tilbageskridt undervejs, hvor vi gik baglæns og startede noget af træningen om igen. 

Så bare at gå og stå på udstilling, er sværere for VIPpen, end for alle de andre. Og derfor er et

Min elskede lille VIPpen, som er efter Little Denmark’s P 4 Power Flower og Little Denmark’s Quarterpounder.

dansk championat til lige netop hende, også meget større end en titel. Det er faktisk meget mere en kæmpe stor træningssucces, end noget andet. 

 

VIPpen er helt “hjemmelavet” idét jeg selv har opdrættet begge hendes forældre. Hun er både på sin mors og fars side 5. generation Little Denmark’s.  Hendes mor er “Brownie” (Little Denmark’s P 4 Power Flower) og hendes far er “Dudde” (Little Denmark’s Quarterpounder).

VIPpen er 3½ år gammel og har haft et enkelt kuld hvalpe. Det fik hun med “Trooper” (Little Denmark’s Whoops A Wonderdog). Hun har forhåbentlig endnu et kuld i sin fremtid, men ikke lige i år. Nu skal hun have lov til at holde fri en stund og hvile på laurbærrene. 

Når jeg går regnskabet efter, så er VIPpen den 15. Little Denmark’s hund siden 2013, der er blevet DKCH. Det var i 2013 hvor “Sussi” (Little Denmark’s Mount Silverheels) blev den første til den fine titel. 15 champions på kun 11 år, det er alligevel helt vildt. 

I samme weekend som VIPpen vandt den flotte rød/grønne roset, tog hendes søn Gabriel (Little Denmark’s A Hooded Robin) for sig på en noget mere grådig manér i Norge… 2 dage i træk for 2 forskellige dommere, hev han BIR (bedst i racen) hjem fra juniorklassen. Ved samme lejlighed røg der 2 norske CERT med i baggagen, men han stoppede ikke der. Lørdag blev han placeret i gruppen som BIG4 og søndag BIG3.

Wow for en weekend for Little Denmark’s hundene. Tak for vidunderlige billeder og en super hyggelig klubudstilling med fantastisk stemning!

Gabriel – Little Denmark’s A Hooded Robin med rosetter fra lørdagens udstilling. Udover disse røg der en BIG4 rosette med hjem også.
Gabriels søndags-rosette billede. BIR, CERT og BIG3. Vores lille VIPpe-mor og Trooper har gjort ham godt. Tillykke til hans Norske ejer og fodervært.