Ups. Så gik der lige 2 uger uden opdateringer. Så jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte eller slutte, for at komme up-to date i hvalpenes udvikling. Fay’s hvalpe flyttede i køkkenet lige inden de blev 3 uger gamle. Side-om-side har de to mødre ligget og passet deres børn, som pludselig en aften i den seneste uge, opdagede hinanden igennem trådhegnet. Derfra har en sindrig integration fundet sted. Der er rigtigt mange ting, der skal tages i betragtning og holdes øje med, når et kuld hvalpe integreres i en voksenflok.
Og kun endnu flere ting, når der er tale om to kuld hvalpe, med hver deres mødre, der skal integreres både i en voksenflok og med hinanden. Fay og Vicki er som mødre meget forskellige. Fay har holdt hårdt på hendes lille familie, og ligefrem isoleret sig selv og hvalpene i et hjørne af deres løbegård. Hun ville ikke have de traf hverken de andre hunde ved hegnet, eller de andre hvalpe ved adskillelsen af de to løbegårde. Hun har stadig tendensen, og derfor må jeg hele tiden gå frem lidt ad gangen og tage hensyn til hende, så ikke vi presser nogen for hårdt, med risiko for ballade indbyrdes i flokken. Efterhånden har hvalpene dog deres egen vilje, og bliver bedre og bedre til bens, og dermed giver meget af det helt sig selv.
En lun aften med stille vejr og sol hjælper meget til, da betingelserne pludselig blev for at selv de yngste hvalpe kunne komme udenfor. At mødes på neutral grund, som haven er i forhold til området ved løbegården i køkkenet, er både lettere og bedre for alle parter.
Vicki’s store hvalpe på nu 5 uger er krudt i måsen og gider ikke længere være begrænset i deres løbegård. De har derfor meget frihed til at rende rundt i hele huset, når vi er her og kan holde øje med dem. De er udenfor hver dag lidt nu og har selv fundet ud af at rende ind og ud. Der er et lidt højt trin, men med jernviljen – typisk gårdhunde stil – kommer de både op og ned ad det med de små fede numser på de korte ben.
De store hvalpe ved godt de er større og overlegne og kan være lidt hårde ved de små indimellem. Vi holder godt øje og sørger for at ingen trynes. De store barnepiger Ida og gamle Kikka, som har meldt sig på banen, holder også øje med disciplinen i børneflokken. De store hvalpe spiser nu selv flere gange om dagen, og kan endda klare at gumle på lidt tørfoder. Vi har også introduceret tyggepinde og kongs, som et led i at hjælpe dem til at skabe gode tyggevaner for livet. Vicki passer dem stadig og giver mælk ofte. Dog er hun flyttet op i min seng om natten, der må hvalpene klare sig selv. Hun er også glad for at tage lidt time-out sammen med hendes bedste veninde Ida på sofaen. At putte med en ven i pauserne er dejligt 🙂
Vicki virker fløjtende ligeglad med om hun fodrer på Fay’s eller hendes egne hvalpe, hun favner dem alle, de kan bare komme. Nederst i indlægget er en lille Video af Vicki og hele hvalpeflokken.
Fay’s hvalpe er 4 uger gamle, og har været lidt skærmet og beskyttet af hønemor Fay. Men endelig begynder de at komme frem og kunne deltage i løjerne. De får stadig hovedparten af deres mad fra Fay, men de vil også gerne spise hvalpemos selv.
De er nysgerrige og kommer ret godt omkring på deres ben, når de ellers er vågne. Man skal hele tiden huske på at en uges aldersforskel i denne alder, gør en kæmpe forskel. Hvor de store hvalpe kører los længe ad gangen, bliver de yngste hurtigere trætte og har et større søvnbehov. Fay ligger meget hos dem og derfor er de nogle værre putte trolde. Men de har også mod og gå-påmod til at gebærde sig rundt i en meget stor hundeflok med en masse regler, og som de yngste må de hurtigt tilpasse sig til, at være bunden i totempolen. Snart bliver aldersforskellen lidt mere udvisket og alt i alt går hele projektet fuldstændigt optimalt, så godt som man kan ønske det med to hvalpekuld samtidig.Også Fay’s hvalpe er nu registreret i DKK, og de har fået deres 2. ormekur. Her har også været flere besøg til hvalpene, og nu hvor de små er ved at være med på banen, begynder her også at komme børn i flere aldre på besøg.
Livet som hvalp her er ukompliceret og sjovt. De udforsker, opdager, spiser, leger, putter, slås indbyrdes om ting og rang, møder de store hunde med en åbenhed og nysgerrighed, der er så typisk for racen. Det er hunde, som lige fra begyndelsen, tror de er større, end de egentlig er.
Værelset på første sal er gjort klar til hvalpe nu, og der er redt op i et par kasser. Her får Vicki helt ro og fred sammen med mig, når tiden kommer. Hun så helt glad og lettet, for ikke at sige taknemmelig ud, da hun så at alt var klart til hende. Det er det dejlige ved en erfaren mor-hund, som genkender det hele fra sidst, og ved præcis hvad det skal til for, og hvad der skal foregå.
