I Danmark har vi dét der kaldes åben stambog. Det betyder, at fordi Danmark er hjemland for racen dansk/svensk gårdhund, antager man, at der findes rigtige dansk/svenske gårdhunde netop i Danmark, som ikke nødvendigvis er født med papirer.
Det var sådanne hunde man startede den stambogsførste population med i 80’erne, og igennem alle årene siden, har man løbende indmønstret nye hunde, som det hedder. Både hanner og tæver.
Det er en omstændelig process, og kun få af de, der ansøger, klarer at komme igennem dét nåleøje, som bedømmelser og vurderinger er.
Man kan spørge sig selv, hvorfor ikke bare være glade for den population med stambog vi allerede har, og så arbejde videre med dem.
Men indmønstringer og avl med indmønstrede hunde, er et meget, meget vigtigt avlsværktøj, som vi ikke ønsker at give slip på. Når vi indmønstrer nye hunde og bruger dem i den stambogsførte avl, så tilfører vi en relativt lille population og stamme nyt blod og nye foundere. Og dét sikrer en større genetisk variation i avlen, som igen sikrer at vi fortsat kan bevare racen sund og langtlevende. To meget væsentlige målsætninger for avlen.
Ser man på mange andre stambogsførte hunderacer, så er deres mangel på genetisk variation skyld i alverdens racespecifikke sygdomme. Og manglende evne til naturligt at reproducere. Altsammen på grund af den indavl, som de er tvunget til at lave, fordi alle hundene i racen, er i familie med hinanden.
Derfor er vi meget glade for at kunne indmønstre racetypiske hunde til racen dansk/svensk gårdhund, bruge dem i avlen, og dermed tilføre nyt blod.
Når vi gør det, kommer der sommetider nogle sjove ting ud af det. Ting der vidner om at der måske et eller andet sted bagude, har været en anden race indover. Men indenfor 1. eller 2. generation kan vi ved nøje at udvælge avlspartnere med kendte, stabile aner, hurtigt lave dem til vellignende gårdhunde igen.
Jeg har vænnet mig til altid at “scoute” efter hunde at indmønstre. Fordi jeg synes det er vigtigt, og samtidig meget spændende. Jeg har endda købt 2 hvalpe uden papirer sammen med Kikki (Kikki´s Kennel på Fyn), med formålet at se om de en dag kunne indmønstres.
Det er allerede lykkes med den ene, Holger. Ham købte vi ved Herning. Vi så begge forældre, som havde mange ligheder med gårdhundene vi kender. Og et dejligt racetypisk temperament.
Da vi havde fundet den helt rette familie til Holger, som syntes det var et spændende projekt, og glædede sig meget til at komme med til Herning og hente den lille fyr, var der ikke andet at gøre, end at vente. Og følge hans udvikling.
Der er mange ting, der skal være på plads og kunne tjekkes af henad vejen. Dels er det vigtigt ikke at vælge en hvalpe med arvelige fejl, som f.eks. navlebrok eller en manglende testikel. Når så hvalpen bliver ca. ½ år gammel kommer tandskiftet. Biddet skal være et korrekt saksebid, når de nye tænder er på plads. Vi skulle se og vurdere Holger i flere forskellige situationer, for at sikre os, at hans temperament også var et ønskeligt gårdhundetemperament. Han skulle også have taget en blodprøve til DNA-test for en øjensygdom, der hedder PLL. Vi ønsker ikke at indmønstre hunde til racen, der er bærer af denne sygdom. Holger var heldigvis fri for PLL.
Til slut skulle Holger fremstilles til indmønstring. Hvis han fik ja til at blive indmønstret, skulle han efterfølgende igennem en meget detaljeret eksteriørbeskrivelse, som ville ende med enten “anbefalet til avl” eller “ikke anbefalet til avl”.
Holger blev indmønstret, anbefalet til avl, og pludselig udstyret med en DKK stambog.
Holger blev af os døbt HeKiHolger på sin stambog (He for Helene og Ki for Kikki) som et symbol på vores spændende samarbejde om denne dejlige knægt.
Vi glæder os begge meget sammen med hans familie, til en dag at se nogle hvalpe efter denne søde fyr. Heldigvis er han ung og har fremtiden for sig.
Joey
En regnfuld søndag i foråret 2021 sad jeg og surfede uden mål på Facebook. Pludselig scrollede jeg forbi den video, der står øverst i dette indlæg. Den handlede om Loui, som havde 10-års fødselsdag. En anden hund, nemlig Joey på 11 år, kom ind og ud af klippet.
Jeg scrollede videre, og lidt senere begyndte jeg at tænke over, hvad jeg havde set. Det tog mig en del tid at finde videoen igen. Da jeg endelig fandt den, spillede jeg den nok de første 20 gange, brugte pause igen og igen, og så og så på den ældre hund og tænkte: “Hm, jeg må vist vide hvad det er for en hund”.
Det er noget af den bedste tid jeg endnu har brugt i hele min opdrættertid. Ofte sidder man og ser på billeder, stambøger, leder afkom frem for at lære sig mere om de tilgængelige hanner i avl osv. Det er et stort planlægningsarbejde at tænke sig frem til den næste generation – man kan bruge endeløse timer på det. Ofte kommer der ikke andet ud af det, andet end flere ideer og tanker.
Denne søndag måtte jeg have kontakt til hundenes ejer. Hende Mette, der havde lavet opslaget med videoen.
Det blev til et fantastisk eventyr, som der stadig skrives nye kapitler til. Mette kom helt til Sjælland fra Fyn med Joey, hvor vi fik lavet nogle gode billeder af ham, og fik taget en sædprøve, der viste at han skød med skarpt, sin alder til trods.
Mette skrev en ansøgning om indmønstring, og avlsudvalget i Dansk/svensk gårdhundeklub behandlede sagen. Resultatet var at Joey blev kaldt til indmønstring og evt. eksteriørbedømmelse. Joey blev indmønstret, fik en DKK stambog og blev anbefalet til avl.
Og så ventede vi hele sommeren på, at min Brita, Little Denmark’s Riff Raff Rita, skulle komme i løbetid. Det skete i september, og Joey fik sin første og eneste kæreste. Der kom 3 nye liv til verden d. 8. november 2021. 3 nye liv med nyt blod til racen. Ganske få uger senere, døde Joey pludseligt og uventet.
Det er så tragisk og trist, og også ærgerligt at Joey ikke nåede at få flere hvalpe. Men lykkeligvis fik han 3 dejlige børn, som vi er meget, meget glade for. Jippi bor i Norge hos en god ven og opdrætter deroppe, og Keyser og Jojo er stadig tilknyttet mit avlsarbejde – men bor hos, og er elsket og forkælet af hver deres familie.
Hele historien om Mette og Joey er som nævnt blevet længere og længere, og mere og mere fantastisk.
På årets Roskilde udstilling 2022 blev historien “opdaget” af DKK’s magasin Hunden. Her er et link til den ene af de artikler de skrev, som ligger offentligt tilgængelig: https://hunden.dk/nyheder/frygt-ikke-nyt-blod/71065