hvalpe – Kennel Little Denmark – Dansk/svensk gårdhund

Berta er hele pakken: Sundhed, funktion, mentalitet og skønhed.
Og hvalpeplaner 2025

18 måneder gammel, Little Denmark’s Zorro’s Zista, aka Berta

Lad os introducere vores fremtidige planer, og den unge generation, som skal bære fremtiden. Den mest elskelige, livslykkelige lille pige…

Til daglig er hun kendt som Berta, på hendes stambog kaldte jeg hende Little Denmark’s Zorro’s Zista.

Jeg elsker alt ved denne video, der viser et af de mange daglige “stand-off” med katten Flora. Det er vildt så musestille Berta kan stå, og SÅ er der ellers smæk på, når de begge springer!

Berta lever som en rigtig gårdhund. Hun bor midt i en perle på jord, nemlig på den økologiske blomsterfarm kendt som Frida’s Have.

Bedste venner og puttekammerater foran brændeovnen. Berta sammen med senior gårdhund Frida og katten Flora

Her bor endvidere senior gårdhunden Frida, Berta’s legekammerat og putteven, Katten Flora, en flok moskusænder, 2 galloway køer, en flok får og en blind fritløbende kanin. Endvidere en flok høns.

Berta lever frit på gården, hvor hun gør livet utrygt for mus og forbipasserende rotter. På denne måde passer Berta et fornemt job som rigtig gårdhund. Hun indeholder de nødvendige og ønskværdige instinkter og det temperament, som en rigtig gårdhund behøver, for at kunne opfylde funktionen.

[Show slideshow]

Hun er aktiv dagen lang og holder sig således i stram form. Hun hilser alle besøgende overstrømmende velkommen og følger glad med overalt hvor der er lidt aktivitet. I hjemmet elsker hun som enhver gårdhund at putte tæt, både med sine mennesker, og med Frida og Flora.

Berta og jeg selv på podiet i Zagreb ved Verdenshundeudstillingen i April 2024, hvor hun vandt den fornemme titel WJW24 (Verdens junior vinder 2024). På de nyere billeder af Berta ses det tydeligt at hun ikke længere er helt så ranglet, fordi hun er i udvikling, og er ved at “vokse sammen”

Berta er 7. generation Little Denmark’s i lige tævelinje siden vores første gårdhund, Maddy. Men hun er meget mere end dét. Fordi hendes far er også Little Denmark’s. Nemlig 5. generation.

Sammen med mig og en mindre flok andre hunde, har hun været på udstillinger. Senest en tur til Kroatien, hvor hun blev Junior Verdensvinder 2024. WJW24.

Berta har også været hjemme hos os flere gange i forbindelse med udstillinger, og hun har overnattet her sammen med husets øvrige flok.

Hjemme hos os i vores flok er Berta tryg og glad for at være, og fuldt ud anerkendt af de andre hunde, som en naturlig del af flokken.

Kendetegnende for hende er, at hun bare altid er glad, åben og tryg i alle situationer. Uanset om det er på rejse i bilen, ombord på en færge, i en hal fyldt med hundeglam i Zagreb, eller herhjemme i flokhierakiet. Hun har bare en imponerende kernesund og naturlig tilgang til hele livet, også alt dét hun aldrig har set eller prøvet før.

Nu er hun 18 måneder gammel, og ikke længere junior. Vi ser tydeligt at hun er i fysisk udvikling, og det ranglede teenage præg begynder at samles til en unghund.

Berta er en rigtig lille lykkepille at være sammen med, man kan simpelthen ikke være i dårligt humør i hendes selskab. Sprudlende, kærlig, hengiven, intelligent, morsom, legesyg, kælepotte, og ikke mindst en lynhurtig gnaver-dræber. I tilgift en smuk, ung gårdhundetæve, som man bestemt ikke kan få ondt i øjnene af at se på. Således repræsenterer Berta alt dét, som jeg som opdrætter igennem mere end 20 år har stræbt efter at bevare manifestere i racen, via min avl.

DKCH ROV24 NobleNielsNeo, en rigtig gårdhund og “hele pakken” – funktion, mentalitet, sundhed og eksteriør.

“Neo” med det korrekte, fine, lille, trekantede hovede, med det milde og intelligente udtryk, som altsammen tilhører racens adelsmærke.

I 2025 er det planen at Berta skal have et kuld hvalpe her hos os. Faderen til hendes hvalpe er også en rigtig gårdhund, og bor på en gård, hvor han opfylder funktionen som sådan. Ovenikøbet er han også en af flere effektive hunde, der deltager i sit menneskes job som professionel skadedyrsbekæmper. Hans far kommer her fra os, så med kombinationen får vi lidt tilbage af vores egne kendte linjer. Dog er de to ikke spor nært beslægtet, da indavlsgraden er 0 % regnet på 3 generationer.

Han er dansk udstillingschampion og besidder alle de samme egenskaber, som Berta – både ude som gårdhund, og inde som familiehund.

Jeg glæder mig usigeligt til – nu i 8. generation – at kombinere disse 2 hunde i bestræbelserne på fortsat at bevare de egenskaber vi for over 20 år siden, faldt for ved denne helt fantastiske race: Sundhed, funktion, temperament og skønhed. Således forventes næste generation at sikres via disse 2 fantastiske forældrehunde. De besidder i hvert tilfælde beggeto samtlige egenskaber i rigt mål.

Begge forældre er frie (N/N) for øjensygdommen PLL, så alle hvalpene bliver dermed også frie.

C-kuld nr. 2

Den 25. Februar kom Brita’s og Absalons hvalpe til verden.

Det er ikke altid at tingene går lige på en snor, når man har med biologi at gøre. Og dette bliver vi indimellem mindet om på den hårde måde!

Brita havde fine veer, og har også tidligere født 2 fine kuld selv. Men denne gang kom der bare ingen hvalpe. På et tidspunkt måtte jeg træffe den eneste rigtige beslutning at komme afsted med hende til vagtdyrlægen. Jeg endte sådan set med selv at hjælpe den første hvalp ud, som desværre viste sig ikke at kunne reddes, trods ihærdigt genoplivningsarbejde fra klinikkens side. Da jeg hurtigt konstaterede at den næste hvalp ville komme baglæns og lå meget langt oppe, og jeg kunne se at Brita allerede var godt træt, afgjorde jeg at resten skulle ud ved kejsersnit.

Der viste sig kun at have været 4 ialt, så vi endte med 3 levende hvalpe, 2 hanner og 1 tæve.

Alle 3 hvalpe var reserveret på forhånd, idét jeg har en aftale om at sameje tæven med Kennel Sniberup’s i Sverige. Et samarbejde jeg ser meget frem til.

Little Denmark’s Cargo Choice by Chance som fremover bliver kaldt for Choice. Denne skønne lille pige vil blive samejet med Kennel Sniberups i Sverige. Vi ser frem til at følge Choice tæt i dette samarbejde.

Little Denmark’s Check-in the Change, fremover kaldet Frederik, flytter til sin far Absalon i Norge. Også ham glæder vi os til at følge tæt.

Little Denmark’s Cockpit Challenge fremover kendt som Zuko, er flyttet til Maine i USA til en familie vi har kendt igennem 19 år, fordi de købte deres første gårdhundehvalp hos os (dengang i Wyoming) i 2005. Emma blev næsten 18 år gammel. Zuko skal passe en gård med heste og mange andre dyr, og vi har allerede rig lejlighed til at følge alle hans bedrifter og træning.

Den ene han flytter til sin far i Norge, og den anden er afhentet af en familie i USA, som jeg for snart 19 år siden solgte deres første gårdhundehvalp til. Emma, som hun hed, var fra mit 2. kuld gårdhunde i 2005 og hun blev næsten 18 år gammel.

Det er både rørende og helt vidunderligt, at have lært en familie at kende igennem 18 års tæt kontakt, og at de føler sig så tæt knyttet til os og min avl, at de rejser helt til Danmark efter den næste familiehund.

Tak til Signe Jensen, Norge for de fantastiske fotos af trekløveret!

Vi har kigget til Brita’s kommende hvalpe

Torsdag d. 8. februar kom Brita en tur forbi på mit arbejde. Her nørder vi temmeligt meget i ultralydsscanning af drægtige tæver. På forskellige tidspunkter i drægtigheden kan vi se forskellige ting. Tidligst i drægtigheden kan vi typisk bedst tælle fostrene og her senere hen, kan vi se nogle andre og mega sjove detaljer.

Brita er på billedet 2 uger fra termin og godt rund. Men hun er stadig glad, kæk, adræt og fuld af vigør, fordi drægtighed er ikke en sygdom. Brita er bare en fysisk og mentalt sund og frisk lille hundemor, som nyder al opmærksomhed hun kan få.

Vores dygtigste scanningsekspert ville nu alligevel gerne give et bud på antal, og i dag så vi helt sikkert 5 hvalpe i Brita. Hun er også godt tyk, så det er næsten en lettelse, at der ikke kun er 4, fordi så ville de muligvis blive meget store at føde.

En af de meget unikke detaljer vi også kan se ved de lidt sene ultralydsscanninger er kønnet på nogle af hvalpene. Jeg skriver nogle af hvalpene, fordi det kræver nemlig at de vender den helt rigtige vej, for at man kan se det. Det er ikke let, og hvalpene er ganske aktive indeni deres fosterblærer, så selvom de måske et kort sekund vender rigtigt, så er det ofte ikke længe nok, til at vi kan nå at se lige dét, der gør at vi kan afgøre kønnet.

Et fantastisk fint og skarpt scanningsbillede, der viser en hvalps hovede og kranium. Billedet er så detaljeret, at man tydeligt kan se hjernen og de to hjernehalvdele. Jeg plejer at sige, at med sådan en fin hjerne allerede, så kan det da kun være en tæve 🙂

Men i dag kunne vi se køn på 3 af de 5 hvalpe. Vi så helt sikkert 2 hanner og 1 tæve.

De sidste 2 bevarer vi spændingen om, fordi de var åbenbart lidt generte og ville ikke vise os deres køn 🙂

Men det gør heller ikke spor, det er dejligt at der stadig er lidt spænding tilbage, som først udløses ved fødslen.

Nu scanner vi ikke igen, men Brita har fået 2. Herpesvaccine, en vaccine man giver 2 gange i drægtigheden for at beskytte hvalpene. Så nu er nedtællingen for alvor igang. Det bliver så spændende at byde velkommen til disse 5 nye små liv.

Endelig hvalpe i støbeskeen

Et par af vores dejlige unge tøser, pønser på famileforøgelse. Vi håber …

Vi har nydt næsten et helt år, dedikeret til vores hundeliv med hundene. Det var skønt at holde sommerferie og for en gangs skyld ikke være afhængig af at skulle være hjemme og passe hvalpe dagen lang.

Men nu her sidst på året da de unge “piger” er kommet i løbetid, begynder planerne også at komme på plads, og spændingen stiger.

Følg med her på siden, da der vil komme nyheder, så snart vi har noget konkret at fortælle. Og er du interesseret i at komme i betragtning til en af vores hvalpe, som vi håber bliver en realitet, og rejseklar i foråret 2023, så er det et rigtigt godt tidspunkt at kontakte mig på nu, før det går løs 🙂

Hvalpeplaner 2018 er på plads

Endnu et år med mor- og datterhvalpe

“Ida”, “babyface” DKCH SECH Little Denmark’s Ignite Me Ida bliver forhåbentlig både mor og mormor i 2018

“Mille” Little Denmark’s Maya My Eenie bliver forhåbentlig både mor og storesøster i 2018

Her i 2018 forår/sommer håber vi på hvalpe med Ida mor og hendes datter Mille.

Følg med her og under hvalpe 2018

2 uger i et hvalpeliv gør en verden til forskel

Da Fay og hendes hvalpe flyttede i køkkenet’s højre løbegård ved siden af Vicki’s i den venstre. Der er åbnet noget op siden, men integrationen er nødt til at ske under hensyntagen til hvornår de enkelte medspillere (mødre, hvalpe, øvrige hunde osv) selv er klar til det

Ups. Så gik der lige 2 uger uden opdateringer. Så jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte eller slutte, for at komme up-to date i hvalpenes udvikling. Fay’s hvalpe flyttede i køkkenet lige inden de blev 3 uger gamle. Side-om-side har de to mødre ligget og passet deres børn, som pludselig en aften i den seneste uge, opdagede hinanden igennem trådhegnet. Derfra har en sindrig integration fundet sted. Der er rigtigt mange ting, der skal tages i betragtning og holdes øje med, når et kuld hvalpe integreres i en voksenflok.

Efterhånden som de små kommer på benene og får deres egen vilje, giver mange ting sig selv. Her står Ida klar ved deres første tur i haven, til at modtage dem på græsset, ivrig for at lære dem nærmere at kende

Selv gamle tip-tante Kikka viser sig modtagelig overfor hvalpene og påtager sig en form for “nanny-rolle”. Her stor pige og lille pige. Der er over 14 års aldersforskel på de to.

Og kun endnu flere ting, når der er tale om to kuld hvalpe, med hver deres mødre, der skal integreres både i en voksenflok og med hinanden. Fay og Vicki er som mødre meget forskellige. Fay har holdt hårdt på hendes lille familie, og ligefrem isoleret sig selv og hvalpene i et hjørne af deres løbegård. Hun ville ikke have de traf hverken de andre hunde ved hegnet, eller de andre hvalpe ved adskillelsen af de to løbegårde. Hun har stadig tendensen, og derfor må jeg hele tiden gå frem lidt ad gangen og tage hensyn til hende, så ikke vi presser nogen for hårdt, med risiko for ballade indbyrdes i flokken. Efterhånden har hvalpene dog deres egen vilje, og bliver bedre og bedre til bens, og dermed giver meget af det helt sig selv.

En stille lun aften hjalp lidt på integrationen, da vi kunne lade alle mødes i haven på “neutral” grund. Kikka er meget interesseret at få kontakt, også med Fay’s små hvalpe

En lun aften med stille vejr og sol hjælper meget til, da betingelserne pludselig blev for at selv de yngste hvalpe kunne komme udenfor. At mødes på neutral grund, som haven er i forhold til området ved løbegården i køkkenet, er både lettere og bedre for alle parter.

Vicki’s store hvalpe på nu 5 uger er krudt i måsen og gider ikke længere være begrænset i deres løbegård. De har derfor meget frihed til at rende rundt i hele huset, når vi er her og kan holde øje med dem. De er udenfor hver dag lidt nu og har selv fundet ud af at rende ind og ud. Der er et lidt højt trin, men med jernviljen – typisk gårdhunde stil – kommer de både op og ned ad det med de små fede numser på de korte ben.

En god måde at ryste to parter sammen på, er ved at de gør ting i fællesskab, f.eks. at spise hvalpemos ved åben buffet

De store hvalpe ved godt de er større og overlegne og kan være lidt hårde ved de små indimellem. Vi holder godt øje og sørger for at ingen trynes. De store barnepiger Ida og gamle Kikka, som har meldt sig på banen, holder også øje med disciplinen i børneflokken. De store hvalpe spiser nu selv flere gange om dagen, og kan endda klare at gumle på lidt tørfoder. Vi har også introduceret tyggepinde og kongs, som et led i at hjælpe dem til at skabe gode tyggevaner for livet. Vicki passer dem stadig og giver mælk ofte. Dog er hun flyttet op i min seng om natten, der må hvalpene klare sig selv. Hun er også glad for at tage lidt time-out sammen med hendes bedste veninde Ida på sofaen. At putte med en ven i pauserne er dejligt 🙂

Vicki favner dem alle, både egne og Fay’s mindre hvalpe. Hun virker ret ligeglad med at de ikke er hendes egne. Her sammen hos hende i haven, der er et videoklip forneden i indlægget af Vicki med begge hvalpekuld i haven

Vicki virker fløjtende ligeglad med om hun fodrer på Fay’s eller hendes egne hvalpe, hun favner dem alle, de kan bare komme. Nederst i indlægget er en lille Video af Vicki og hele hvalpeflokken.

Fay’s hvalpe er 4 uger gamle, og har været lidt skærmet og beskyttet af hønemor Fay. Men endelig begynder de at komme frem og kunne deltage i løjerne. De får stadig hovedparten af deres mad fra Fay, men de vil også gerne spise hvalpemos selv.

Hvalpene er nysgerrige og kommer godt omkring, og de får besøgende, som de ivrigt lærer nærmere at kende. Bl.a. børn i forskellige aldre.

De er nysgerrige og kommer ret godt omkring på deres ben, når de ellers er vågne. Man skal hele tiden huske på at en uges aldersforskel i denne alder, gør en kæmpe forskel. Hvor de store hvalpe kører los længe ad gangen, bliver de yngste hurtigere trætte og har et større søvnbehov. Fay ligger meget hos dem og derfor er de nogle værre putte trolde. Men de har også mod og gå-påmod til at gebærde sig rundt i en meget stor hundeflok med en masse regler, og som de yngste må de hurtigt tilpasse sig til, at være bunden i totempolen. Snart bliver aldersforskellen lidt mere udvisket og alt i alt går hele projektet fuldstændigt optimalt, så godt som man kan ønske det med to hvalpekuld samtidig.Også Fay’s hvalpe er nu registreret i DKK, og de har fået deres 2. ormekur. Her har også været flere besøg til hvalpene, og nu hvor de små er ved at være med på banen, begynder her også at komme børn i flere aldre på besøg.

Livet som hvalp her er ukompliceret og sjovt. De udforsker, opdager, spiser, leger, putter, slås indbyrdes om ting og rang, møder de store hunde med en åbenhed og nysgerrighed, der er så typisk for racen. Det er hunde, som lige fra begyndelsen, tror de er større, end de egentlig er.

Fay’s hvalpe 2 uger, navne osv.

Fay og hvalpe trives så fint. Hvalpene har åbnet øjnene her sidst på ugen, de er tykke og runde og tager støt og flot på, ved 2 uger vejer de ligeså meget som Vicki’s gjorde!

Fay er godt tilfreds med den nye kasse og indretningen og indtager den med det samme

Fay er en dedikeret mor, der elsker at sove sammen med sine hvalpe, men hun er dog begyndt at sove på sengen i værelset og tage nogle pauser. I det fine vejr kommer hun også i haven mere, men ikke så længe ad gangen, så må hun op og holde øje med hvalpene.

Hun var nødt til at finde sig i at hvalpene blev vejet, fik klippet negle og fik ormekur her ved 2 uger. Hun ser langt efter den, når man løfter en af dem op, men det er dog knap så stressende for hende nu, som det var i starten.

Hvalpene accepterer også hurtigt den nye geografi, og falder til ro efter en runde. Her i varmen nyder de aviserne som det lidt køligere underlag i forhold til tæppet

Ved samme lejlighed fik også Fay’s hvalpe en opgradering af deres kasse. Da det ikke varer længe inden de selv kan kravle væk fra hvor de sover, for at tisse og lave, opdeles kassen i to slags underlag. For på den måde at støtte indlæring af at “gå” på aviser. Fay har prøvet det før og finder sig hurtigt tilrette, hvalpene skal lige cirkulere et par gange, før de accepterer den nye geografi og lægger sig. Det er temmelig varmt på vores 1. sal i disse dage, så de vælger ofte at ligge på de køligere aviser, i stedet for tæppet.

Nu med navne:

Hvalpene’s navne er nu på plads. Kuldet er vores P-kuld og alle vores hvalpe har engelske navne. Tallet 4 er fristende at lege med, når Fay selv er født i et kuld på 4, der var et F-kuld. Der anvendte vi tallet 4 som forstavelse til navnene (4-Ever Fay). Så vi genbruger 4-tallet i et kuld med 4 hvalpe efter Fay, bare på en lidt anden måde, så det bliver: Little Denmark’s P 4 Power Play, Little Denmark’s P 4 Polk-a-dot, Little Denmark’s P 4 Pride-n-joy, Little Denmark’s P 4 Power Flower. Hvem der er hvem, fremgår af billederne her i galleriet.

[Show slideshow]

Vicki’s hvalpe 3 uger gamle

Første “faste” måltid og hørelse

Vicki er en dygtig mor, der passer hvalpene flot. Vægtene som de ligger fra venstre mod højre ved 3 uger er: Olivia 1169g, Oliver 1290g, Olympia 1173g og Ofelia 1140g

Pludselig kunne hvalpene høre, når vi kom ind i værelset. Hovederne blev løftet og drejet ved lyden af en stemme og straks er interessen vakt. Gårdhundehvalpe flygter ikke væk fra det uvisse af natur, de afventer med en helt rimelig mængde påpasselighed, men forholder sig roligt. Så snart de lugter og ser en hånd (skal stadig tæt på for at de kan se) bliver de ivrige og glade, gensynet er en glædelig lettelse.

Hvalpene er blevet opmærksomme på verden udenfor kassen og enkelte af dem har allerede været på springtur

Vicki passer stadig hvalpene super flot, selvom hun ikke længere ligger hos dem konstant. Hun er stadig ikke flyttet ind i sengen til os, hun vælger at ligge på sengen i kontoret tæt på hvalpenes kasse, hvor hun kan holde øje med dem. Hvalpenes vægt, stadig de største hvalpe vi nogensinde har haft, er et tydeligt bevis på, at de bestemt ikke mangler noget!

Efter at have spist første måltid, have “leget” lidt og hilst på og moslet omkring, er det tid til en omgang genopladning

Introduktion af første måltid (lidt Royal Canin starter mousse med lidt opblødt hvalpefoder og youghurt) var en success. Se videoen her forneden, det gik ret hurtigt op for hvalpene, at det var noget spiseligt, og de gik i gang med at lære kunsten at suge mad ud af en tallerken, og ikke en pat. Det går lidt tid i starten med at “patte på kanten” af tallerkenen, indtil det pludselig går op for Olympia sidst i klippet, at man kan få mere ud af at spise det oppefra 🙂 Efter de rigtigt har væltet sig rundt i maden kommer mor Vicki og får dem vasket rene, der skiftes sengetøj, og så er det dejlig at slukke efter med en tår mælk.

Indimellem har vi haft nogle på springtur fra kassen, oftest er det Oliver, men Ofelia har også været kravlet ud og vandret lidt rundt på gulvet foran kassen. Der gøres nu klar i køkkenet til flytningen, som står for. Fordi nu skal hvalpene ikke længere være isolerede, de skal til – i passende dosis – at udvide deres verden trin for trin og være med, der hvor tingene sker.

O-kuldet nu med navne

Det er ikke altid lige let at finde på navne med bestemte bogstaver, og hvad man ellers selv finder på af uskrevne “regler”. Vi har altid brugt navne på engelsk, da vi startede i USA og det har vi fortsat med i Danmark. Det var allerede 2 “regler” bogstavet O og så sproget. Derudover har jeg altid lavet en henvisning i navnet til de medfødte stumphaler. Og så er der begrænsninger i hvor lange navnene må være, inklusive mit kennelnavn højst 35 karakterer, inklusive mellemrum…

Men igen er det lykkedes at finde på 4 navne, som vi synes passer godt på Vicki’s firlinger. Hannen kom ud baglæns, derfor med “et twist” 😉

De hedder: Little Denmark’s Oliver Of A Twist, Little Denmark’s Ofelia Out Of Tail, Little Denmark’s Odds On Olivia og Little Denmark’s Olympia Tail Over. Her er de med nye billeder.

[Show slideshow]

Vicki’s fremmelige hvalpe 17 dage gamle

Efter hvalpene har åbnet deres øjne, begynder der pludselig at ske en masse. Hjernen, som hidtil næsten ingen funktion har haft, da nyfødte hvalpes funktioner ikke er baseret på bevidste handlinger, udvikler langsom men sikkert evner til at styre hvad hvalpene gør. Samtidig begynder de har skelne lys og mørke, og pludselig kan de løfte hovedet.

For hver gang hvalpene har spist er de vågne lidt og i de korte tidsrum begynder man virkelig at kunne se de udvikler sig. Vicki’s hvalpe er tidligt udviklet motorisk

Inden længe kan de både løfte hovedet og dreje det i en retning. Pludselig kan de også løfte overkroppen op på forbenene. Normalt går der endnu noget tid, før de kan rejse sig på bagbenene. Det gælder ikke Vicki’s hvalpe! Meget snart efter de er oppe på forbenen, begynder de også at komme op at stå på bagbenene. Vi så det sidste år, og ser det samme med hendes hvalpe i år. Det er usikkert og kortvarigt, men ingen tvivl om, at de er tidligt udviklede motorisk. For hver gang de er vågne, “rykker” de, og kan lidt mere.

Hvalpene kan pludselig løfte hovederne og løfte sig op på deres forben. Og der kommer kontakt

Og pludselig kommer det magiske øjeblik, hvor der er kontakt. Hvor hvalpene ved syn af skygge meget nær ved, med lugtesansen, og med smagen, konstaterer at der er andre i verden, end mor og søskende. Menneskehænder 🙂 !

Der er endnu ingen tegn til at hvalpenes ører er åbnet, så de reagerer ikke på lyd. Det er kun et spørgsmål om tid. Alt hvad de allerede gør nu er tidligt i forhold til alderen.

Alt sammen bedst illustreret ved lidt video. Det er sammenklippet af flere klip, alle taget i samme lille stund, hvor hvalpene var vågne efter et måltid. Ingen tvivl om, at de reagerer på at jeg er der med hånden alle 4. Det er et lige stort mirakel hver gang !