glæde – Kennel Little Denmark – Dansk/svensk gårdhund

I Dansk/svensk gårdhundeklub’s konkurrencer for 2017 har vi vundet følgende: – Årets opdrætter 2017 – Årets avlshund 2017 (Sussi) DKCH SECH KBHVV16 NORDV16 NORDVV16 Little Denmark’s Mount Silverheels – Årets tæve 2017 (Ida) DKCH SECH Little Denmark’s Ignite Me Ida – Årets Veteran 2017 (Sussi) DKCH SECH KBHVV16 NORDV16 NORDVV16 Little Denmark’s Mount Silverheels – Årets rød/hvide hund 2017 (Vicki) DKCH Little Denmark’s Jive Jinger

Det kniber for mig med at holde bloggen igang. Det kan være både et godt og et skidt tegn – oftest går PC-tiden til hurtigt at smække ting på facebook. Måske er det fordi jeg stadig benytter PC og ikke mobil eller Ipad til vedligehold af blog og hjemmeside…

I året der gik, har vores hunde og hunde vi har opdrættet ikke desto mindre opnået fuldstændigt fantastiske udstillingsresultater, og disse bør jo på en eller anden måde ende her på siden, af alle steder. Når man i løbet af året ikke holder trit med opdateringerne, bliver det pludselig til slut en lang “opremsning”.

Verdens bedste “Maddy” fyldte 16 år d. 18. oktober. Maddy er starten på det hele og ligger bag alle vores hunde

Det kan virke overfladisk og prangende, fordi der er så mange fine resultater, men det flytter ikke på det faktum, at vi for hvert eneste af dem blev lige stolte og glade, som altid.

Ligesom jeg aldrig ophører med at være dybt taknemmelig for al den hjælp og støtte jeg har både i det daglige, men også i forbindelse med træning og udstilling af hundene. Det er ikke kun “glamour”, fordi der ligger meget benhårdt arbejde og utallige timer i halvkolde, våde telte på sportspladser, i kedelige haller, foruden masser af køretimer på landevejene med at bringe hunde og mennesker til og fra.

DKV17 Little Denmark’s My Miny Stub Butt. I 2017 vandt en stadig meget ung “Nemo” Bedste han og blev BIM på Dansk vinderudstilling i Herning og kunne derfor tilføje en ny titel DKV17 til sit navn.

Aldrig tager jeg det for givet, at der er andre, der har lyst til at deltage og hjælpe til, og at de mennesker, der enten har købt mine hvalpe, eller er foderværtsfamilier er så søde, engagerede og hjælpsomme.

“Vicki”, Little Denmark’s Jive Jinger blev Dansk champion (DKCH) i 2017

Når det går godt, er det kun ekstra bonus at kunne deles om glæden, og den slags glæder har 2017 sandelig været fyldt med!

Foruden de flotte resultater og titler har vi haft to fantastiske hvalpekuld i sommers. I den forbindelse er der kommet endnu flere dejlige og søde familier til, som vi nyder at følge endnu en generation Little Denmark’s hvalpe igennem. Og nye foderværter, som allerede er engagerede ikke kun i deres hundes daglige liv og træning og opvækst, men også deres fremtid.

Årets helt og aldeles mest fantastiske oplevelse og kulminationen for vores opdrætsklasse i 2017 var så absolut BIS1 (Best in show) placeringen vi vandt i Ballerup.

Opdrætsklassen er et kapitel for sig…i 2017 stod vi atter og atter placeret i BIS (best in show) konkurrencen på nogle af de store DKK udstillinger. Ved årets slutning endte vi på en helt fantastisk 6. plads i DKK’s konkurrence om årets opdrætter – af alle racer. Den Dansk/svenske gårdhund og kennel Little Denmark’s var i den anledning kommet i virkeligt fint selskab i den store hundeverden.

“Mille” – Little Denmark’s Maya My Eenie har i 2017 vundet 2 certer. Det ene var på Bornholm hvor hun også blev BIR (Bedst i racen). Mille fylder først 2 år i januar 2018.

At stille en opdrætsklasse løbende igennem et helt år kræver flere hunde end 4 at vælge imellem. I forhold til mange andre er jeg ikke dér, hvor jeg har et stort udvalg af voksne hunde, der passer så godt sammen, at de kan præstere resultater altid. Især ikke når der jævnligt er et par stykker på barsel i adskillige måneder. “Så må man låne” som det så smart kan siges…men igen – det kræver altid, at der er nogle med en hund, som de er villige til at låne ud. Igen går en stor tak og kærlig tanke til vores super søde og hjælpsomme hvalpefamilier for kækt at springe til, og stille hund til rådighed. Her er et udpluk af nogle af de forskellige opdrætsklasser vi har stillet i 2017:

[Show slideshow]

Det var vitterligt en serie af fantastiske oplevelser i store ring, som vi er flere, der kan leve længe på!

Et absolut yndlingsbillede. Spænder over 4 generationer af vores elskede hvalpe, samt de mennesker der elsker dem og deles om glæderne ved dem med os!

Kulminationen på alle herligheder i 2017 blev nu årets sidste udstilling, hvor en rekord på ialt 13 Little Denmark’s hvalpe i alderen 5 måneder til 9 år deltog med deres mennesker. Alderspræsidenten (af hundene) var ved lejligheden vores dejlige lille Sussi, som også er bag hver eneste af resten – som mor, mormor og oldemor. Glæden ved hundene, kærligheden og fællesskabet iblandt så mange af de mennesker, som jeg sætter så meget pris på at have i mit liv, er nogle af de ting jeg tager med mig fra 2017 og vil gemme på og mindes med et smil altid.

Årets julefoto 2017 blev taget med selvudløser og var en mere festlig begivenhed, end man umiddelbart kan se! Butch og jeg ønsker alle et godt nyt år, 2018.

Vi går endnu et spændende år i møde med masser af unge og vældigt lovende hunde aktive i udstilling og på vej i avl, for ikke at nævne en helt ny og endnu yngre generation på vej. Jeg glæder mig til fortsat at følge dem alle – både de der viser sig “i rampelyset” og de, der bliver hjemme – via alle de skønne familier, som til stadighed beriger os med billeder og historier og opdateringer om hvordan det går dem udi livet.

Tak for – og til – alle jer, Butch og jeg ønsker jer alle, hver og en, samt jeres familie, en rigtig “glædelig bagjul” og ikke mindst et dejligt og glædeligt godt nytår, med godt helbred hos både de 2- og 4-benede.

Flot ser det ud, men i forhold til hvad der virkelig er vigtigt, er selv alverdens rosetter og titler aldeles relativt og temmelig ligegyldigt.

“Tab og vind med samme sind” er der et godt gammelt ordsprog, der siger. En af mine gode, gamle ungdomsvenner tilføjede filosofisk for mange år siden, efter en festlig aften, langt ude på de små timer: “Det er bare så forbandet svært at se glad ud, når man taber”.

Det var humoristisk ment, og er faktisk ret morsomt og fortæller rigtigt meget om den sunde ironi og snusfornuftige, praktiske virkelighedsnære humor, som ligger bag. Det er lidt en skam, at jeg ikke selv kan tage æren for, at have fundet på det, men det var altså Peddersens idé.

BIR med Ida i den svenske rasspecial, Degeberga 2015

Men. Det var mest morsomt dengang det blev set igennem ungdommens selvsikre, sejrsbevidste vidt åbne øjne. Med teenagerens klare bevidsthed om at have livet for sine fødder – det kan bare komme an.

Som livet skrider frem, opdager man at det rent faktisk ER muligt at se glad ud, selvom man taber. Nemlig når man i sit eget følelsesregister får kontakt med evnen til at glædes på andres vegne. Så modbevises Peddersens påstand, og det er pludseligt ikke længere så vigtigt at vinde.

BIR med Sussi i Nordisk vinderudstilling NORDV16 i Herning

Der er altid kun en vinder, og vinderen er – i sagens natur – glad. Alle, der har prøvet at vinde i noget kender den glade følelse af at stå på toppen med trofæet. Der er både stolthed blandet med en vis ydmyghed over det held, man trods alt ved også var involveret, blandet sammen med en masse andre positive følelser.

En dag hvor andre vinder, så sker det pludselig at man genkender og anerkender det hele i deres glæde og fornemmer at det er dejligt let, at lade sig rive med. Fordi I dag var det en andens tur, og hvor er det dejligt for dem. Vi prøver igen næste gang, ønsker vinderen tillykke og accepterer at chancerne var lige for alle til at starte med, og at der kun kan være en vinder. Vi giver hånd og siger “tak for kampen”, og vi mener det. Det er rigtig sportsånd, og selvfølgelig lige nøjagtigt sådan, som det skal være.

BIR med Oskar og BIM med Maddy Bornholm, 2015

Nogle mennesker har en anden indstilling til tilværelsen. “Rønnebærrene er sure” siger man. Det er anledning og rod til meget ondskab og problemer i denne verden, at nogle mennesker i deres eget følelsesregister er fuldstændigt ude af stand til at finde glæde på andres vegne. Misundelse er noget af den giftigste følelse der kan vinde ind på en sportsplads og i et fællesskab om en interesse.

Det sker, når der bliver vendt op og ned på, hvad det hele handler om. Når det bliver livet om at gøre, at vinde, og når man bliver så indædt rasende over, hvis det ikke er en selv, eller ens eget hold, der vinder, at misundelsen får lov at vinde ind. Når rønnebærrene bliver sure, bliver mennesker aldeles modbydelige ved hinanden. Det skader international politik, sportsgrene, arbejdspladser og ja – man skulle ikke tro det muligt, men det skader også hundeavl.

BIR med Fay ved klubudstilling, Herlufmagle 2016

For helt at slå bunden ud af Peddersens gode, gamle morsomhed, så har jeg faktisk ondt af de mennesker, der ikke kan se glade ud, når de taber. .

Jeg mener således, at kan man ikke finde glæden på andres vegne, indeni en selv, så er det et faresignal om, at der er noget galt med sansen for hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt.

I de seneste 5 måneder har jeg siddet bi og set de allervigtigste ting i et andet menneskes liv blive fløjtende ligegyldige. Fordi de var jo betinget af livet. I døden har de ikke længere nogen reel betydning, og da slet ingen værdi. Da bliver glæden pludselig dobbelt vigtig. Den varer så kort og er svær at tage med sig. Så det er om at suge energien ud af den, imens man kan.

Jeg vil fortsat tabe og vinde med samme sind og glædes ved andres glæde, såvel som dele mine egne glæder, med de der har lyst og evner til at tage del i dem

Når det hele alligevel ender med en dag at være helt ligegyldigt (og det gør det, for vi skal alle samme vej !), så fanden da stå i det, hvis det ikke er sjovt, hyggeligt, positivt, og glædeligt undervejs. Uanset resultaterne.

Jeg vil derfor fortsætte med, som altid før, at tabe og vinde med samme sind. Fordi jeg glædes når jeg vinder, og når jeg ikke vinder, kan jeg ikke lade være med, at glædes på vinderens vegne.

Og det, kære læser, er vaskeægte win-win 🙂 !

Tag: glæde

Refleksioner og resultater 2017

Hvad er vigtigt?