Danish/swedish farmdog – Side 2 – Kennel Little Denmark

De drægtige damer

Vicki dag 54 og Fay dag 45

Vicki på dag 54 og Fay på dag 45. Vi kan både se og mærke hvalpene bevæge sig i dem beggeto

De to drægtige vokser og vokser og trives strålende. De spiser med glubende appetit 3 gange dagligt, og tøffer omkring og strutter med maverne.

Vicki er længst fremme. Hun er tydeligt begyndt at blive besværet af mavens tyngde. Hun vil gerne kunne springe op bagi bilen, men det kan hun ikke længere. Man kan både se og mærke hvalpene “sparke” i hende, og det er skønt at mærke de små liv.

Hun er som altid glad, og også FOR glad. Det er normalt at tæver taber en del pels i forbindelse med drægtighed, og både Fay og Vicki er da også i fældning. Vicki har tabt så meget pels på halespidsen, at den åbenbart ikke er beskyttet nok imod de hårde slag den får, når hun af bare overstadig glæde logrer så stærkt, at den banker ind i alting. Der gik hul på spidsen.

Så Vicki har fået støddæmper på halen i form af skumgummi viklet med selvklæbende tensoplast. Det virker glimrende og generer hende ikke spor, hun banker stadig glad løs på alting med den glade hale, dog uden der går hul, heldigvis 🙂

Vicki er så langt henne nu at hun har fået ormekur og også den anden og sidste herpesvaccine. Hun er således ved at være klar, så skal vi blot lige blive det også 🙂

Fay sidder og “slår mave” i et tænksomt øjeblik

Fay virker lidt mere påvirket end Vicki, men det kan sagtens skyldes at hun er knapt så langt henne, så det er lidt nyere, at hvalpene bevæger sig så meget i hende. Vicki har vænnet sig til det, Fay reagerer tydeligt når de rigtigt går til den, og går i stå midt i en bevægelse, stønner og ser mægtigt indadvendt ud.

Man kan tydeligt se på Fay at der sker en masse i hende lige her i det øjeblik, hvor hun står og ser helt indadvendt ud

Man kan nemt komme til at synes det er synd for hende, men sekundet efter spurter hun med 200 km/t om kap med Kikka for at jagte en due ud af haven. Så værre er det altså ikke 🙂

Fay vil stadig meget gerne være i meget nær kontakt med mig hele tiden, og er som klistret til mig hele natten. Om dagen er jeg stadig ved at falde over hende ofte.

Fay har lidt mere “på benene”, og er heller ikke så langt henne som Vicki, så hun er knapt så besværet. Men stor og bred er hun, så mon ikke der er nogenlunde lige mange hvalpe i de to? Det vil kun tiden vise 🙂

Familien hygger og putter på sofaen. Yderst til venstre er det vordende mormor og oldemor Sussi. Så er det Ida, halvsøster til Fay og bedste-veninde til Vicki. Derefter de to tykke damer, Vicki og hendes mor Fay

Pigerne har haft flere besøgende, og har flere på vej. Der er stor interesse for de kommende hvalpe, og det er dejligt at være flere om at dele spændingen. De fleste er interesserede i tæver, så vi må håbe der bliver nok til alle, men det vil kun tiden vise.

Friske og sunde hvalpe er det vigtigste, hanner eller tæver – de skal bare være velkomne til verden alle sammen!

Drægtige Vicki i dag

Om 2 dage er Vicki 6 uger henne. I dag fandt jeg et hul under hegnet bagved syrenbuskene bagest i haven. Et stort, velgravet rundt hul, der lige passede til en cirka 6 uger drægtig mave i størrelse.

Vicki havde jord under neglene… graviditet hæmmer slet ikke en gårdhund!

Det gør derimod mormor Sussi, som “bestemmer” over alle de andre huller. Så man kan vel ikke fortænke Vicki i at lave sit eget.

Nu har vi hegnet af en årsag, og heldigvis har vi en stenbunke, så jeg fik hurtigt fyldt hullet op og udlignet scoringen kan man sige. De plejer ikke at grave sig ud, og ingen var forsvundet ud af hullet, så der er helt klart snarere tale om lidt rigeligt overskud af tid, lidt misundelse over Sussi’s huller, og bestemt ikke et ønske om at flygte, fordi så var de smuttet.

De to gravetøser i sofaen sammen, Ida til venstre og Vicki til Højre

Og jeg skriver “de”, fordi jeg er sikker på at Ida hjalp til, det gør hun nemlig altid, når der sker noget.

De har også hængt sammen i sofaen til aften. Vicki putter med de andre på skift og i dag var det Ida. De ser lidt for uskyldige ud…

Hun trives og har det ellers godt, den lille vordende mor Vicki. Hun spiser sin mad op igen, og maven vokser tydeligt nu. Det er ugen hvor man går fra at tænke, at det nok er et lille kuld, til at der nok er et helt normalt størrelse kuld.

Vicki’s maveprojekt 2 dage fra at være 6 uger henne

Man kunne selvfølgelig scanne, men en scanning er for det første ikke sikker, de tager jævnligt fejl omkring forudsigelser af antal hvalpe, og for det andet ville det tage glæden ved spændingen lidt fra mig. Den bedste tid er den hvor man går og mærker og gætter.

Sidst fik Vicki 4 pænt store hvalpe og hun fødte næsten en uge tidligere end ventet. Denne gang kender vi nøjagtigt dagen for ægløsningen, det gjorde vi ikke sidst.

Så i dag gætter jeg på at Vicki føder tættere på den forventede dato denne gang (Sankt Hans Aften er 63 dage fra ægløsning), og jeg gætter på at hun har 4 fine i størrelse hvalpe ligesom sidst.

Det kan godt være jeg ændrer gæt hen ad vejen, men scanner, det gør jeg ikke. Spændingen er for mig en meget stor del af fornøjelsen ved at vente hvalpe 🙂 Og hvalpe, det er der i hende Houdini-Vicki, uden tvivl.

At grave, eller at grave et andet sted…

Det er svært at have Dansk/svensk gårdhund uden at have huller i græsplænen og uden at miste blomsterløg i forbindelse med den ekstra efterårsgravning de tilbyder – efter man selv er færdig. Det kan i det hele taget være lidt svært at bevare en prydhave.

Hvalpe behøver ikke “lære” at grave, det kan de pr. instinkt. Det er derfor omvendt…de kan ikke lade være med at grave, fordi de er ligesom indkodet til det fra fødslen. Min idé og filosofi har derfor altid været at forsøge at lære dem hvor de gerne må grave, da jeg så ligesom bedre kan forsvare at der er steder hvor de IKKE må grave…

Med 1 gårdhund kan det endda gå. Det er forholdsvist fair, og nogenlunde let at give dem “afløb” et andet sted, sådan at det indøves at man må grave på marken, på stranden, i skoven osv., men helst ikke i haven. “Smuttere” kan alligevel ikke undgås, fordi det er deres natur at grave efter mus, mulvarpe og mosegrise, og de ER jo spontane…

Her graves for alvor – efter mus. Men lystgraveri forekommer i høj grad, hvor der graves “bare fordi”

Har man så flere gårdhunde, som vi har, og ønsker en bare nogenlunde pæn have, sådan som vi forsøger at bevare, ja så har man “balladen”. Når de agerer i flok og hidser hinanden op ryger al indlæring, og de behøver kun et split sekund, så er der dømt månelandskab.

Bagest i vores forholdsvist lille have med blandet ny og ældre beplantning, findes et “buskads” af snebærbuske og syrener. Derinde er der ikke andet end jord fyldt med rødder, og bladene hænger langt ned tæt på jorden, så man kan ikke se derind.

Derinde må hundene muntre sig med at grave ligeså tosset de vil for min skyld. Når de graver dér, går det ikke ud over plænen og stauderne.

Indimellem lykkes det. Forleden hørtes tydelige “gravelyde” ude i haven, men der var ingen i syne. Med kameraet kørende fangede jeg Sussi og datter Ida i deres egen verden, derinde i syrenerne, hvor de hellere end gerne må grave.

Indimellem smider jeg en trillebør fuld jord på derinde, og sådan vedligeholder vi spændingen og jordhøjden. Det er ikke altid, at det virker, men sådan her ser det ud, når det fungerer så smukt og perfekt, som overhovedet muligt:

Det er stangsmart (og måske en anelse provokerende) at lægge sådan en video ud på min hjemmeside. Fordi det er kun et lille klip af et øjeblik, hvor tingene går lige efter “bogen”, eller efter min teori…den holder bare ikke altid…

Gravet? Mig? Nej jeg har ikke gjort noget, det er ham dér Juke…

I en mindre have uden buskads kan man eventuelt forsøge sig med en sandkasse. De findes billigt i byggemarkeder, eller man kan lave sin egen. Man kan selvfølgelig fylde den med sand, men jord eller grus kan det også være, eller måske en blanding. Jeg kender eksempler fra mine hvalpekøbere, hvor det har fungeret efter hensigten at gå og grave godbidder, lidt tyggeben, legetøj osv. ned i “sandkassen”, for ligesom at styre gravelysten derhen.

Hermed givet videre.

Vicki er drægtig

(DKCH Little Denmark’s Jive Jinger)

Selvom det først er 5 uger siden parringen i dag, så har man ikke været i tvivl i den sidste uge, om at “Vicki” er drægtig. Hun har haft en længere periode med manglende lyst til mad, og pludselig kan hun blive meget sulten. Hendes dievorter er også tydeligt lyserøde og let “oppustede”, endnu et sikkert tegn. Da hun tydeligt blev rundere om maven, uden egentlig at være særligt godt spisende, ja så giver det sig selv. Hvalpe på vej, og forventet fødsel lige omkring Sankt Hans.

Faderen er en helt fantastisk 9 år gammel han ved navn (og udstillingstitler) DKV15 DKVV16 NORDCH NORDV-14 SE V-13-14-15-16 SE V-16 & VV-16 WW-14 EUV16 EUVV16 Zkrubbe’s Lionheart.

Man kan godt fornemme den lidt “vommede” facon hun er ved at få

Han er opdrættet i Danmark, men blev solgt til Sverige som hvalp. Det var en af mine venner, der købte ham dengang, og jeg har fulgt ham siden han var helt ung. En herlig hund på alle måder. Han har hidtil kun fået et kuld hvalpe i Danmark. Jeg har glædet mig rigtigt længe til at lave dette kuld, faktisk i over et år, da vi forsøgte parring imellem de to sidste år. Vicki ville til min store skuffelse dengang ikke have noget med “Lion” at gøre.

Så i år tog vi blodprøver for ved hjælp af progesteron-niveauet at afgøre hvornår det helt rigtige tidspunkt for parring skulle være. Og så lykkedes det.

Her er lidt billeder af de to vordende forældre. Og de kommende hvalpes afstamning. Vi glæder os og tror selvfølgelig på at det bliver nogle helt fantastiske hvalpe, med to så fantastisk dejlige forældre 🙂

[Show slideshow]