Danish/swedish farmdog – Kennel Little Denmark

Berta er hele pakken: Sundhed, funktion, mentalitet og skønhed.
Og hvalpeplaner 2025

18 måneder gammel, Little Denmark’s Zorro’s Zista, aka Berta

Lad os introducere vores fremtidige planer, og den unge generation, som skal bære fremtiden. Den mest elskelige, livslykkelige lille pige…

Til daglig er hun kendt som Berta, på hendes stambog kaldte jeg hende Little Denmark’s Zorro’s Zista.

Jeg elsker alt ved denne video, der viser et af de mange daglige “stand-off” med katten Flora. Det er vildt så musestille Berta kan stå, og SÅ er der ellers smæk på, når de begge springer!

Berta lever som en rigtig gårdhund. Hun bor midt i en perle på jord, nemlig på den økologiske blomsterfarm kendt som Frida’s Have.

Bedste venner og puttekammerater foran brændeovnen. Berta sammen med senior gårdhund Frida og katten Flora

Her bor endvidere senior gårdhunden Frida, Berta’s legekammerat og putteven, Katten Flora, en flok moskusænder, 2 galloway køer, en flok får og en blind fritløbende kanin. Endvidere en flok høns.

Berta lever frit på gården, hvor hun gør livet utrygt for mus og forbipasserende rotter. På denne måde passer Berta et fornemt job som rigtig gårdhund. Hun indeholder de nødvendige og ønskværdige instinkter og det temperament, som en rigtig gårdhund behøver, for at kunne opfylde funktionen.

[Show slideshow]

Hun er aktiv dagen lang og holder sig således i stram form. Hun hilser alle besøgende overstrømmende velkommen og følger glad med overalt hvor der er lidt aktivitet. I hjemmet elsker hun som enhver gårdhund at putte tæt, både med sine mennesker, og med Frida og Flora.

Berta og jeg selv på podiet i Zagreb ved Verdenshundeudstillingen i April 2024, hvor hun vandt den fornemme titel WJW24 (Verdens junior vinder 2024). På de nyere billeder af Berta ses det tydeligt at hun ikke længere er helt så ranglet, fordi hun er i udvikling, og er ved at “vokse sammen”

Berta er 7. generation Little Denmark’s i lige tævelinje siden vores første gårdhund, Maddy. Men hun er meget mere end dét. Fordi hendes far er også Little Denmark’s. Nemlig 5. generation.

Sammen med mig og en mindre flok andre hunde, har hun været på udstillinger. Senest en tur til Kroatien, hvor hun blev Junior Verdensvinder 2024. WJW24.

Berta har også været hjemme hos os flere gange i forbindelse med udstillinger, og hun har overnattet her sammen med husets øvrige flok.

Hjemme hos os i vores flok er Berta tryg og glad for at være, og fuldt ud anerkendt af de andre hunde, som en naturlig del af flokken.

Kendetegnende for hende er, at hun bare altid er glad, åben og tryg i alle situationer. Uanset om det er på rejse i bilen, ombord på en færge, i en hal fyldt med hundeglam i Zagreb, eller herhjemme i flokhierakiet. Hun har bare en imponerende kernesund og naturlig tilgang til hele livet, også alt dét hun aldrig har set eller prøvet før.

Nu er hun 18 måneder gammel, og ikke længere junior. Vi ser tydeligt at hun er i fysisk udvikling, og det ranglede teenage præg begynder at samles til en unghund.

Berta er en rigtig lille lykkepille at være sammen med, man kan simpelthen ikke være i dårligt humør i hendes selskab. Sprudlende, kærlig, hengiven, intelligent, morsom, legesyg, kælepotte, og ikke mindst en lynhurtig gnaver-dræber. I tilgift en smuk, ung gårdhundetæve, som man bestemt ikke kan få ondt i øjnene af at se på. Således repræsenterer Berta alt dét, som jeg som opdrætter igennem mere end 20 år har stræbt efter at bevare manifestere i racen, via min avl.

DKCH ROV24 NobleNielsNeo, en rigtig gårdhund og “hele pakken” – funktion, mentalitet, sundhed og eksteriør.

“Neo” med det korrekte, fine, lille, trekantede hovede, med det milde og intelligente udtryk, som altsammen tilhører racens adelsmærke.

I 2025 er det planen at Berta skal have et kuld hvalpe her hos os. Faderen til hendes hvalpe er også en rigtig gårdhund, og bor på en gård, hvor han opfylder funktionen som sådan. Ovenikøbet er han også en af flere effektive hunde, der deltager i sit menneskes job som professionel skadedyrsbekæmper. Hans far kommer her fra os, så med kombinationen får vi lidt tilbage af vores egne kendte linjer. Dog er de to ikke spor nært beslægtet, da indavlsgraden er 0 % regnet på 3 generationer.

Han er dansk udstillingschampion og besidder alle de samme egenskaber, som Berta – både ude som gårdhund, og inde som familiehund.

Jeg glæder mig usigeligt til – nu i 8. generation – at kombinere disse 2 hunde i bestræbelserne på fortsat at bevare de egenskaber vi for over 20 år siden, faldt for ved denne helt fantastiske race: Sundhed, funktion, temperament og skønhed. Således forventes næste generation at sikres via disse 2 fantastiske forældrehunde. De besidder i hvert tilfælde beggeto samtlige egenskaber i rigt mål.

Begge forældre er frie (N/N) for øjensygdommen PLL, så alle hvalpene bliver dermed også frie.

DKCH til 15 Little Denmark’s hunde igennem kun 11 år

Hvor heldig har man lov at være!

Endnu et Dansk Championat blev hevet hjem i weekenden. Nu kan VIPPen nemlig titulere sig DKCH DKJUCH VIKINGJV21 Little Denmark’s Voice Of Value.

Og ja, jeg kneb en tåre, som sædvanlig – man bliver jo bare så glad og så stolt af sin lille hundeven.

En meget, meget glad mig med min nyslåede champion

Særligt i VIPpens tilfælde var det meget, meget stort og giver grund til særlig reflektion fra min side. Fordi hendes start til udstillingstræning var den værste, man kan tænke sig. Hun blev som 8 ugers hvalp angrebet af et kuld på 9 Siberian huskies, som var noget ældre og meget større. De blev helt enkelt sluppet løs til hvalperingtræning, VIPpen blev rædselsslagen og skreg og skreg, indtil jeg fik hende fri af de ophidsede store hvalpe. I dét sekund blev en lille kommende udstillingshund faktisk ødelagt.

Men VIPpen og jeg gav ikke op. Mange hundefolk har set os rundt på mange forskellige træningspladser – fra Korsør til Rønnede og alt derimellem. Hvor vi stille og roligt i VIPpens tempo byggede hendes tillid op igen, og brugte de andre hundes tilstedeværelse som “baggrund” for vores egen træning. Målet var at få hende frem til det punkt, hvor hun kunne klare at stå og gå med en hund foran sig og en hund bagved sig, som hun ikke kendte, fordi først da ville hende og jeg kunne deltage i den egentlige træning. Det tog meget lang tid det arbejde og der var flere tilbageskridt undervejs, hvor vi gik baglæns og startede noget af træningen om igen.

Så bare at gå og stå på udstilling, er sværere for VIPpen, end for alle de andre. Og derfor er et

Min elskede lille VIPpen, som er efter Little Denmark’s P 4 Power Flower og Little Denmark’s Quarterpounder.

dansk championat til lige netop hende, også meget større end en titel. Det er faktisk meget mere en kæmpe stor træningssucces, end noget andet.

VIPpen er helt “hjemmelavet” idét jeg selv har opdrættet begge hendes forældre. Hun er både på sin mors og fars side 5. generation Little Denmark’s. Hendes mor er “Brownie” (Little Denmark’s P 4 Power Flower) og hendes far er “Dudde” (Little Denmark’s Quarterpounder).

VIPpen er 3½ år gammel og har haft et enkelt kuld hvalpe. Det fik hun med “Trooper” (Little Denmark’s Whoops A Wonderdog). Hun har forhåbentlig endnu et kuld i sin fremtid, men ikke lige i år. Nu skal hun have lov til at holde fri en stund og hvile på laurbærrene.

Når jeg går regnskabet efter, så er VIPpen den 15. Little Denmark’s hund siden 2013, der er blevet DKCH. Det var i 2013 hvor “Sussi” (Little Denmark’s Mount Silverheels) blev den første til den fine titel. 15 champions på kun 11 år, det er alligevel helt vildt.

I samme weekend som VIPpen vandt den flotte rød/grønne roset, tog hendes søn Gabriel (Little Denmark’s A Hooded Robin) for sig på en noget mere grådig manér i Norge… 2 dage i træk for 2 forskellige dommere, hev han BIR (bedst i racen) hjem fra juniorklassen. Ved samme lejlighed røg der 2 norske CERT med i baggagen, men han stoppede ikke der. Lørdag blev han placeret i gruppen som BIG4 og søndag BIG3.

Wow for en weekend for Little Denmark’s hundene. Tak for vidunderlige billeder og en super hyggelig klubudstilling med fantastisk stemning!

Gabriel – Little Denmark’s A Hooded Robin med rosetter fra lørdagens udstilling. Udover disse røg der en BIG4 rosette med hjem også.

Gabriels søndags-rosette billede. BIR, CERT og BIG3. Vores lille VIPpe-mor og Trooper har gjort ham godt. Tillykke til hans Norske ejer og fodervært.

Bellis og Brita er nu godkendte besøgshunde af Trygfonden

Og hvad er en besøgshund?

En besøgshund er en hund, som er vurderet og testet – både fysisk af en veterinær – og mentalt af nogle adfærdseksperter. Hunden har ved testsessionen vist at den er sund nok i hovede og krop, til at kunne blive en glad og god besøgshund. En besøgshund skal kunne klare uforudsete hændelser og usædvanlig adfærd fra mennesker, som let kan opstå i forbindelse med besøg på plejehjem hvor hunden får kontakt med f.eks. demente eller handicappede borgere. Hunden og ejeren vurderes også sammen, og deres samarbejde og kontakt observeres. Her er et link til information om den session, som Brita og Bellis har bestået og gjort dem til godkendte besøgshunde i Trygfonden: https://besogshunde.dk/tilmelding/session

Bellis og hendes mor Brita, som nu begge er godkendte Trygfonds besøgshunde.

Det er ikke første gang at vi hos Kennel Little Denmark har opdrættet en hund, der er godkendt til at være besøgshund.

Faktisk har vi været med til at skrive historie for racen som besøgshund, idét vi helt tilbage i 2004 opdrættede den første, og dengang eneste dansk/svensk gårdhund i verden, som var “autoriseret” til dette ædle formål. Det var dengang vi startede vores opdræt i USA, og det var før der var noget her i Danmark, der hed Trygfonden besøgshunde. Derovre hed det The Delta Society Therapy dogs. Little Denmark’s Arapahoe – kaldet Jake – var pioneer for vores elskede race i dette job. Man kan læse mere om Jake og hans certificering i USA her: https://www.farmdogs.net/dansk/movingon.html

Ingen besøgshunde uden et menneske der tager initiativ

Birte og de to piger hygger med kontaktøvelser – den enkelt ostepops hjalp lidt til og sneg sig vist også med i billedet 🙂

Vi er selvfølgelig mægtigt stolte af at have opdrættet hunde med så dejlige temperamenter, at de kan bestride så ædel og fin opgave, at gøre mange menneskers hverdag lysere og gladere. Men vi skal ikke glemme, at det kræver en person, der ønsker at arbejde med hundene, lære dem god kontakt og hensigtsmæssig adfærd. Og som vil bruge sin tid sammen med hundene og besøge plejehjem og ældre mennesker. Derfor er stort tak til Bellis’ og Brita’s menneske Birte, der altid har arbejdet med sine hunde og nyder at gøre lige netop dét. Dejligt at Birte på denne måde også bliver en god repræsentant for vores dejlige race, sammen med de to hundepiger. Flot gået “Team Lolland” !

Brita og Bellis er begge danske og svenske udstillingschampions. Bellis er endda både juniorverdensvinder og verdensvinder. Hun er også 2 år i træk blevet årets tæve i racen her i Danmark.

Vi er glade og stolte af pigernes flotte titler og udstillingsresultater. Men det rækker ikke, at en hund bare er smuk at se på i forhold til min målsætning. Man kunne måske forledes til at tro, at her interesserer vi os kun for udseende. Men sådan forholder det sig på ingen måde naturligvis. Derimod så har jeg altid sagt, at det er vel ikke nogen skam, at en sund og mentalt vidunderlig hund, også er smuk?

Disse to Little Denmark’s hunde er levende bevis for, at her prioriterer vi “hele pakken” meget, meget højt. Over 20 år og 6 hundegenerationer, har vi nu lavet dansk/svensk gårdhunde med de egenskaber og kvaliteter, der skal til, for at bestride jobbet at være besøgshund.

Tillykke til Birte med flot arbejde, og lykke til med at sprede glæde og smil 🙂

DKCH SECH DKJUCH KBHJV19 DKJV19 BORNHV22 KLBCH Little Denmark’s Riff Raff Rita (Brita)

WJW21 DKCH SECH WW23 CIB DKJUCH DKJV21 HAHV22 VIV24 CZJCH VIKINGV22 Little Denmark’s Wictoria Whistle-blower (Bellis)

Brita er parret, måske får vi hvalpe i februar 2024

DKCH SECH DKJUCH KBHJV19 DKJV19 BORNHV22 KLBCH Little Denmark’s Riff Raff Rita DK11340/2018

NORDCH DKJV16 NJV16 Absalon DK19600/2015 som vi håber har hvalpe på vej sammen med Brita

Torsdag d. 28. december drog Brita og jeg afsted til Kastrup lufthavn tidligt om morgenen.

Forinden havde vi igennem en ugestid trænet med den lille bæretaske, specielt beregnet til fly, og Brita havde lært at føle sig helt tryg ved at gå ind i den og lægge sig ned.

Da Brita inklusive taske vejer lige under 8 kg. vidste jeg at det var en mulighed at tage hende med mig ombord i kabinen på et fly. I forvejen havde jeg købt en specielt kæledyrs billet til Brita. Jeg har efterhånden prøvet det nogle gange, men det var første gang for Brita’s vedkommende.I Gardermoen lufthavn i Oslo, Norge, mødtes vi med hendes udkårne.

Absalon, en dejlig dreng med et skønt hovede og udtryk

En dejlig han – oprindeligt født i Danmark – ved navn Absalon. Absalon er en rolig og venlig og meget glad fyr, der er tryg ved alt og alle. Han lever harmonisk i en flok med andre hanhunde, både yngre og ældre. Han er højt præmieret i hele Skandinavien, og han var den første gårdhund der fik CACIB efter racen blev definitivt FCI godkendt. Absalon er netop fyldt 8 år i 2023 og er far til nogle kuld i Norge og Sverige. Dette er første gang at han (forhåbentlig) har hvalpe på vej i Danmark.

Lige før julenedlukning tog vi en blodprøve af Brita og lavede progesteronmåling. Selvom det blev en lidt tidlig forudsigelse af ægløsning, med dertil mulige usikkerheder, valgte jeg at købe billet og returbillet allerede da, til den følgende torsdag.

Brita var helt tryg under hele vores lange rejse, og hyggede sig i sin taske, også i ventetiden i lufthavnen

Juledag tog vi en kontrolmåling som viste at Brita havde skyndt sig en smule mere, end forventet med den ægløsning, men jeg valgte at fastholde rejsedagen d. 28/8, da det ikke så ud til at blive for sent.

Brita hviler sig, faktisk snorksov hun, ombord på flyet i tasken ved mine fødder

Der var snestorm i Norge den dag Brita og jeg rejste derop, let skulle det jo ikke være. Så vi tog en hurtig beslutning, Absalons ejer og jeg, at det var for koldt til at hundene skulle ud i kulden og parre. Lidt “kreativt” fandt vi en stille krog i lufthavnen. Det blev en yderst vellykket parring fra første færd. Der var et par stykker der kiggede lidt, men de smilede blot og gik videre, og så ud til at synes det var lidt hyggeligt, det vi havde gang i 🙂

Brita var en fantastisk sød og nem rejsekammerat. Hun hyggede sig med nogle af de gode tyggepinde jeg havde taget med til hende, for at fordrive ventetiden. Og hun slappede af i sin taske eller på skødet af mig, når vi sad og ventede i lufthavnen ved gaten.

Is og sne i lufthavnen i Oslo blev skyld i forsinkelse på hjemvejen. Men det blev samlet set stadig kun en en-dagstur, vi var hjemme samme aften, som vi tog afsted.

Flyet hjem blev forsinket med 1½ time pga. is og sne, men tidligt på aftenen kørte vi igen imod Ringsted fra Kastrup lufthavn.

Forhåbentlig med hvalpe på vej. Når Brita er 4-5 uger henne, vil en ultralydsscanning afsløre om turen var en succes. Vi er meget spændte.

Brita fylder 6 år her i foråret og har tidligere fået 2 kuld hvalpe.

Brita er en sød og mild og ejegod lille pige, som bare altid ønsker at gøre alting godt, og at alle er glade. Hun er velfungerende samme med alle hunde, også i både en stor og en lille flok. Brita er også en fantastisk hundemor.

Søde Brita sidder i lufthavnen i Oslo og kigger efter Absalon

Hendes hvalpe fra de 2 tidligere kuld er højt elskede familiehunde. Helt racetypiske gårdhunde af det dejligste temperament. Glade, positive, lette at præge og træne og ikke mindst lette at leve sammen med. Flere af dem er ovenikøbet højt præmierede – flere Danske champions, endda 2 junior verdensvindere. Vi og deres stolte familier synes ikke det er nogen skam, at disse vidunderlige familiehunde, samtidig er smukke.

Brita er er 5. generation af Kennel Little Denmark’s tæver siden vores allerførste gårdhund Maddy. Så hendes hvalpe bliver 6. generation af vores egen avl.

2 uger i et hvalpeliv gør en verden til forskel

Da Fay og hendes hvalpe flyttede i køkkenet’s højre løbegård ved siden af Vicki’s i den venstre. Der er åbnet noget op siden, men integrationen er nødt til at ske under hensyntagen til hvornår de enkelte medspillere (mødre, hvalpe, øvrige hunde osv) selv er klar til det

Ups. Så gik der lige 2 uger uden opdateringer. Så jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte eller slutte, for at komme up-to date i hvalpenes udvikling. Fay’s hvalpe flyttede i køkkenet lige inden de blev 3 uger gamle. Side-om-side har de to mødre ligget og passet deres børn, som pludselig en aften i den seneste uge, opdagede hinanden igennem trådhegnet. Derfra har en sindrig integration fundet sted. Der er rigtigt mange ting, der skal tages i betragtning og holdes øje med, når et kuld hvalpe integreres i en voksenflok.

Efterhånden som de små kommer på benene og får deres egen vilje, giver mange ting sig selv. Her står Ida klar ved deres første tur i haven, til at modtage dem på græsset, ivrig for at lære dem nærmere at kende

Selv gamle tip-tante Kikka viser sig modtagelig overfor hvalpene og påtager sig en form for “nanny-rolle”. Her stor pige og lille pige. Der er over 14 års aldersforskel på de to.

Og kun endnu flere ting, når der er tale om to kuld hvalpe, med hver deres mødre, der skal integreres både i en voksenflok og med hinanden. Fay og Vicki er som mødre meget forskellige. Fay har holdt hårdt på hendes lille familie, og ligefrem isoleret sig selv og hvalpene i et hjørne af deres løbegård. Hun ville ikke have de traf hverken de andre hunde ved hegnet, eller de andre hvalpe ved adskillelsen af de to løbegårde. Hun har stadig tendensen, og derfor må jeg hele tiden gå frem lidt ad gangen og tage hensyn til hende, så ikke vi presser nogen for hårdt, med risiko for ballade indbyrdes i flokken. Efterhånden har hvalpene dog deres egen vilje, og bliver bedre og bedre til bens, og dermed giver meget af det helt sig selv.

En stille lun aften hjalp lidt på integrationen, da vi kunne lade alle mødes i haven på “neutral” grund. Kikka er meget interesseret at få kontakt, også med Fay’s små hvalpe

En lun aften med stille vejr og sol hjælper meget til, da betingelserne pludselig blev for at selv de yngste hvalpe kunne komme udenfor. At mødes på neutral grund, som haven er i forhold til området ved løbegården i køkkenet, er både lettere og bedre for alle parter.

Vicki’s store hvalpe på nu 5 uger er krudt i måsen og gider ikke længere være begrænset i deres løbegård. De har derfor meget frihed til at rende rundt i hele huset, når vi er her og kan holde øje med dem. De er udenfor hver dag lidt nu og har selv fundet ud af at rende ind og ud. Der er et lidt højt trin, men med jernviljen – typisk gårdhunde stil – kommer de både op og ned ad det med de små fede numser på de korte ben.

En god måde at ryste to parter sammen på, er ved at de gør ting i fællesskab, f.eks. at spise hvalpemos ved åben buffet

De store hvalpe ved godt de er større og overlegne og kan være lidt hårde ved de små indimellem. Vi holder godt øje og sørger for at ingen trynes. De store barnepiger Ida og gamle Kikka, som har meldt sig på banen, holder også øje med disciplinen i børneflokken. De store hvalpe spiser nu selv flere gange om dagen, og kan endda klare at gumle på lidt tørfoder. Vi har også introduceret tyggepinde og kongs, som et led i at hjælpe dem til at skabe gode tyggevaner for livet. Vicki passer dem stadig og giver mælk ofte. Dog er hun flyttet op i min seng om natten, der må hvalpene klare sig selv. Hun er også glad for at tage lidt time-out sammen med hendes bedste veninde Ida på sofaen. At putte med en ven i pauserne er dejligt 🙂

Vicki favner dem alle, både egne og Fay’s mindre hvalpe. Hun virker ret ligeglad med at de ikke er hendes egne. Her sammen hos hende i haven, der er et videoklip forneden i indlægget af Vicki med begge hvalpekuld i haven

Vicki virker fløjtende ligeglad med om hun fodrer på Fay’s eller hendes egne hvalpe, hun favner dem alle, de kan bare komme. Nederst i indlægget er en lille Video af Vicki og hele hvalpeflokken.

Fay’s hvalpe er 4 uger gamle, og har været lidt skærmet og beskyttet af hønemor Fay. Men endelig begynder de at komme frem og kunne deltage i løjerne. De får stadig hovedparten af deres mad fra Fay, men de vil også gerne spise hvalpemos selv.

Hvalpene er nysgerrige og kommer godt omkring, og de får besøgende, som de ivrigt lærer nærmere at kende. Bl.a. børn i forskellige aldre.

De er nysgerrige og kommer ret godt omkring på deres ben, når de ellers er vågne. Man skal hele tiden huske på at en uges aldersforskel i denne alder, gør en kæmpe forskel. Hvor de store hvalpe kører los længe ad gangen, bliver de yngste hurtigere trætte og har et større søvnbehov. Fay ligger meget hos dem og derfor er de nogle værre putte trolde. Men de har også mod og gå-påmod til at gebærde sig rundt i en meget stor hundeflok med en masse regler, og som de yngste må de hurtigt tilpasse sig til, at være bunden i totempolen. Snart bliver aldersforskellen lidt mere udvisket og alt i alt går hele projektet fuldstændigt optimalt, så godt som man kan ønske det med to hvalpekuld samtidig.Også Fay’s hvalpe er nu registreret i DKK, og de har fået deres 2. ormekur. Her har også været flere besøg til hvalpene, og nu hvor de små er ved at være med på banen, begynder her også at komme børn i flere aldre på besøg.

Livet som hvalp her er ukompliceret og sjovt. De udforsker, opdager, spiser, leger, putter, slås indbyrdes om ting og rang, møder de store hunde med en åbenhed og nysgerrighed, der er så typisk for racen. Det er hunde, som lige fra begyndelsen, tror de er større, end de egentlig er.

Fay’s hvalpe 2 uger, navne osv.

Fay og hvalpe trives så fint. Hvalpene har åbnet øjnene her sidst på ugen, de er tykke og runde og tager støt og flot på, ved 2 uger vejer de ligeså meget som Vicki’s gjorde!

Fay er godt tilfreds med den nye kasse og indretningen og indtager den med det samme

Fay er en dedikeret mor, der elsker at sove sammen med sine hvalpe, men hun er dog begyndt at sove på sengen i værelset og tage nogle pauser. I det fine vejr kommer hun også i haven mere, men ikke så længe ad gangen, så må hun op og holde øje med hvalpene.

Hun var nødt til at finde sig i at hvalpene blev vejet, fik klippet negle og fik ormekur her ved 2 uger. Hun ser langt efter den, når man løfter en af dem op, men det er dog knap så stressende for hende nu, som det var i starten.

Hvalpene accepterer også hurtigt den nye geografi, og falder til ro efter en runde. Her i varmen nyder de aviserne som det lidt køligere underlag i forhold til tæppet

Ved samme lejlighed fik også Fay’s hvalpe en opgradering af deres kasse. Da det ikke varer længe inden de selv kan kravle væk fra hvor de sover, for at tisse og lave, opdeles kassen i to slags underlag. For på den måde at støtte indlæring af at “gå” på aviser. Fay har prøvet det før og finder sig hurtigt tilrette, hvalpene skal lige cirkulere et par gange, før de accepterer den nye geografi og lægger sig. Det er temmelig varmt på vores 1. sal i disse dage, så de vælger ofte at ligge på de køligere aviser, i stedet for tæppet.

Nu med navne:

Hvalpene’s navne er nu på plads. Kuldet er vores P-kuld og alle vores hvalpe har engelske navne. Tallet 4 er fristende at lege med, når Fay selv er født i et kuld på 4, der var et F-kuld. Der anvendte vi tallet 4 som forstavelse til navnene (4-Ever Fay). Så vi genbruger 4-tallet i et kuld med 4 hvalpe efter Fay, bare på en lidt anden måde, så det bliver: Little Denmark’s P 4 Power Play, Little Denmark’s P 4 Polk-a-dot, Little Denmark’s P 4 Pride-n-joy, Little Denmark’s P 4 Power Flower. Hvem der er hvem, fremgår af billederne her i galleriet.

[Show slideshow]

Vicki’s fremmelige hvalpe 17 dage gamle

Efter hvalpene har åbnet deres øjne, begynder der pludselig at ske en masse. Hjernen, som hidtil næsten ingen funktion har haft, da nyfødte hvalpes funktioner ikke er baseret på bevidste handlinger, udvikler langsom men sikkert evner til at styre hvad hvalpene gør. Samtidig begynder de har skelne lys og mørke, og pludselig kan de løfte hovedet.

For hver gang hvalpene har spist er de vågne lidt og i de korte tidsrum begynder man virkelig at kunne se de udvikler sig. Vicki’s hvalpe er tidligt udviklet motorisk

Inden længe kan de både løfte hovedet og dreje det i en retning. Pludselig kan de også løfte overkroppen op på forbenene. Normalt går der endnu noget tid, før de kan rejse sig på bagbenene. Det gælder ikke Vicki’s hvalpe! Meget snart efter de er oppe på forbenen, begynder de også at komme op at stå på bagbenene. Vi så det sidste år, og ser det samme med hendes hvalpe i år. Det er usikkert og kortvarigt, men ingen tvivl om, at de er tidligt udviklede motorisk. For hver gang de er vågne, “rykker” de, og kan lidt mere.

Hvalpene kan pludselig løfte hovederne og løfte sig op på deres forben. Og der kommer kontakt

Og pludselig kommer det magiske øjeblik, hvor der er kontakt. Hvor hvalpene ved syn af skygge meget nær ved, med lugtesansen, og med smagen, konstaterer at der er andre i verden, end mor og søskende. Menneskehænder 🙂 !

Der er endnu ingen tegn til at hvalpenes ører er åbnet, så de reagerer ikke på lyd. Det er kun et spørgsmål om tid. Alt hvad de allerede gør nu er tidligt i forhold til alderen.

Alt sammen bedst illustreret ved lidt video. Det er sammenklippet af flere klip, alle taget i samme lille stund, hvor hvalpene var vågne efter et måltid. Ingen tvivl om, at de reagerer på at jeg er der med hånden alle 4. Det er et lige stort mirakel hver gang !

Fay’s hvalpe 1 uge gamle

Fay’s 4 fine hvalpe vokser så det er en lyst, og Fay er en eksemplarisk mor, der ikke ret gerne viger fra sine børn. 1 uge gamle har alle mere end fordoblet deres fødselsvægt.

Fay nyder at være hos sine hvalpe inde i kassen, helst med låget lukket. Paparazzi-kameraet kan indimellem få et heldigt skud i kassen

Hun foretrækker også at hvalpene bliver i kassen, og bliver let nervøs, når man tager dem op for at veje og skifte sengetøj. Derfor vælger jeg at lade hende og hvalpene være, og blande mig så lidt, som muligt her i starten. Hun holder meget af at ligge inde hos hvalpene med låget lukket på kassen, imens jeg sidder ude foran og nusser hende, eller langer mad ind (håndfodrer!) til hende. Så er hun en rigtig “hulehund”, og man kan fornemme det stimulerer hende og trykker på en masse af hendes instinkt-knapper.

Efter endt vejning og portræt foto session, var Fay lettet og tilfreds med at få alle hvalpene tilbage på plads i kassen hos sig. Hun vil meget gerne have, at jeg er i nærheden, hun bliver bare lidt urolig og bekymret hvis jeg “piller” for længe ad gangen på hendes børn

Der er ro i kassen og hvalpene er tykke og meget stille. Da de er en uge gamle kommer de ud for en kort bemærkning til vejning og et par portrætfotos. Fay ser bekymret til, og er tydelig lettet, da det er overstået og hun får hvalpene ned i kassen igen.

Hun elsker når jeg er i værelset hos hende, og f.eks. sidder ved computeren eller laver noget papirarbejde. Det er tydeligt at hun synes det er rigtigt hyggeligt. Hun er flere gange om dagen i haven med de andre hunde, men hun er ikke væk fra hvalpene ret længe ad gangen. Der er absolut ingen problemer i at datter Vicki ligger med hvalpe i rummet ved siden af, Fay ved det godt, men interesserer sig ikke for det, og Vicki har heller ikke haft fjerneste interesse i Fay’s hvalperum. Det er dejligt med den fine balance, fordi om kort tid bliver de endnu tættere naboer nede i køkkenet 🙂

Her findes individuelle billeder af hvalpene med deres fødselsvægt og vægt ved 1 uge. Nu venter vi spændt på at de lukker øjnene op…

[Show slideshow]

Vicki’s hvalpe 2. uge

Det er ikke til at forstå hvor tiden forsvinder hen, men Vicki’s hvalpe er allerede 2 uger gamle i morgen.

Vicki med hvalpene 10 dage gamle i hendes krims-kramsede kasse som hun selv har tilrettelagt og indrettet

Alt går så fint, både med Vicki og med hvalpene. Vicki er en super flink mor og er hos hvalpene hele tiden. Sommetider lægger hun sig lige ud foran kassen, men ved det mindste “pib”, så er hun inde ved hvalpene igen. De vokser så det knager.

På “dag 12” havde de lige pludselig åbnet øjnene alle sammen til aften. Ofte sker det over nogle dage, hvor der først er små sprækker og derefter åbnes hele øjet, måske dagen efter. Der kan også være en dags forskel på hvalpene, det er ikke altid at det sker samme dag. Men Vicki’s hvalpe spildte ikke tiden, det var “bum” og så have de øjne alle 4.

De kan ikke se i begyndelsen, højst lys/skygge lige nu. Men det kommer langsomt over de næste dage og uger.

Vicki tester lige den nye kasse og den er straks godkendt

På “dag 13” vejer de alle over 800 g. De har nu fået deres første ormekur. Deres negle vokser hurtigt, og de blev klippet i dag for første gang. Man kan se at de begynder at forsøge at komme lidt op på forbenene. Når de har kræfter til at trække sig op, synes jeg ikke de skal hænge fast i noget med neglene. Og nu kommer der nemlig noget at hænge fast i samtidig…

Det er tid til udskiftning af kassen til en større. Dels skal de i gang med den tidligste renlighedstræning, og dels skal de have bedre plads til at bevæge sig på. Når hvalpe bliver et par uger gamle begynder de selv at kunne tisse og lave. Indtil da, er de afhængige af at moderen stimulerer blære og tarm ved at slikke dem på maven. Fra det tidspunkt, hvor de selv kan eliminere, kravler de instinktivt væk fra det sted, hvor de sover.

Hvalpene finder sig straks tilrette i den nye kasse

Her er vi klar med en opdelt kasse med to forskellige underlag. Det er så simpelt…aviser i den ene ende, og tæppe i den anden. De indøver således fra nu af helt af sig selv, at tisse og lave på aviser som underlag…

Kassen testes af Vicki og er straks godkendt, og uden det mindste vrøvl, flyttede den lille familie ind i deres nye kvarterer.

Her er individuelle billeder af Vicki’s 4 hvalpe da de var 10 dage gamle:

[Show slideshow]

Og her et udvalg af billeder af kuldet på “dag 12”:

[Show slideshow]

Vicki’s 4 fedlinger dag 3

Hvalpe og Vicki stortrives. På de første 2 døgn tog hvalpene mellem 52g og 70g på og har igen øget rigeligt til 3. døgn hvor de vejer mellem 350g og 408g.

Vicki og hvalpene stortrives. Det er altid “kritisk” i de første dage efter en fødsel, at hvalpene kommer godt i gang og at morhunden finder en god rytme i sin nye rolle.

Jeg holder mig i nærheden dag og nat og holder som udgangspunkt blot øje med at det hele går, som det skal, og at mor ikke mangler hverken vådt eller tørt. Hun håndfodres adskillige gange om dagen i kassen imens hun ligger hos hvalpene. Sådan kan de bedst lide det, alt for Vicki-mor 🙂

Stemningsbillede fra kassen. Der er ro og fred og dejligt varmt hos mor Vicki

Efter hun har sovet ud og fået hvalpene i gang, begynder instinkterne for at sikre hvalpe imod den øvrige verden at vågne, og alle mine sikkerhedsforanstaltninger, foruden lokation og materialer må igennem en nøjere inspektion. Andre muligheder afsøges også, det er helt normalt.

Inden i kassen med de høje sider kan Vicki lege “hemmelig hule” og krims-kramse aviserne som det passer hende. Der føles der – selv efter hun har undersøgt andre muligheder – trods alt mest trygt at være med hvalpene

Derfor er spor af Vicki’s undersøgelser set under sengen i det andet soveværelse, på en hylde i et klædeskab og hun har kigget lidt langt til Sussi’s dybeste huller imellem buskene. Det går så hurtigt, at man næsten ikke opfatter at det er hende der flyver lavt forbi.

Straks efter er hun tilbage i kassen ved hvalpene, hvor hun vælter om med et tilfredst suk.

Der er ikke meget stress over Vicki. De andre hunde generer hendes overhovedet ikke – godtnok har de ikke adgang til hendes værelse, men hun træffer dem jo i det øvrige hus og i haven, når hun skal ud og luftes. Hun stoler fuldt og fast på at jeg har styr på den del og er kun venlig overfor dem og hilser glad på dem

Papkassen er ikke et forsøg på at komme billigt eller let til tingene. Vi har nøje afsøgt et hav af forskellige typer føde- og hvalpekasser igennem årene, både flere slags hjemmebyggede, dyrekøbte og af forskellige materialer. Mor-hunde og hvalpe kan tydeligt aflæses i forhold til tilfredshed – utilfredse hvalpe hyler. En utilfreds morhund stresser og/eller flytter selv rundt på sine hvalpe. Igennem alle årene, og alle de tidspunkter hvor vi har måttet prøve os frem med noget andet, end det først tilbudte, pga. utilfredshed med matrikelplanen, er det endt med at der blev ro og harmoni i en moderat størrelse papkasse med høje sider.

Der er fuldstændig ro, harmoni og afslapning i Vicki’s og hvalpenes kasse. Det er tydeligt at hun er helt tilfreds med situationen og kassen og værelsets sikkerhedsstatus er godkendt.

Derfor starter vi nu dér i al sin enkelthed. Supplerer med rigeligt aviser så morhund selv kan krims-kramse og rode og flå og dække hvalpe til alt hvad hendes hjerte begærer. Og alle er glade, der er ro i hvalpekassen, ligesom der skal være 🙂