Kennel Little Denmark – Dansk/svensk gårdhund – Side 2 – My goal in life is to become the person my dogs think I am

Sussi 26.08.2008 – 13.02.2023

Mandag morgen d. 13. februar 2023 tog vi en værdig, smuk og fuldstændigt fortvivlende hjerteknusende afsked med vores elskede lille Sussi pige. Sussi blev 14½ år gammel, og har igennem 14½ år sørget for ubeskrivelig meget lykke, glæde, grin, kærlighed og stolthed i vores liv. Sussi har rejst sammen med os 24/7 i lastbil i USA, hvor hun blev født ind i min hånd. Dét sekund vidste jeg, at her var den vigtigste hvalp i mit liv nogensinde. Vores hjerter er knust af sorg og savn. Hvil i fred min elskede lille brune lykkepige, altid smilende Sussi med den største livsglæde jeg nogensinde har kendt. Her er så stille nu, at vi næsten ikke kan holde det ud.

I april måned 2022 blev det ved ultralydsscanning konstateret, at Sussi have mindst en tumor i sin lever, og muligvis nogle forandringer i sin galdeblære. Nogle lette symptomer viste positivt at forsvinde helt ved en kort prednisolonbehandling.

I august kontrol scannede vi. Resultatet var knusende. Tumoren i leveren var vokset væsentligt, og der var kommet flere til. Forstørrede lymfekirtler og binyrer vidnede om at dette var meget alvorligt. Vi kunne intet stille op imod noget af det, og vi kunne ikke få nogen tidshorisont på hvor længe…

Sussi havde det fantastisk, og var både medicin- og symptomfri. Vi fik besked på at nyde hende, så meget vi kunne, så længe vi kunne.

Dét vores Sussi elskede allermest var at være med. Sammen med mig, ligesom i “gamle dage” hvor vi levede og rejste sammen. Fra August måned tog jeg ikke mange steder hen, uden Sussi. Vi nød mange ture og rejser sammen. Sussi var med på udstillinger både i Gotland, i Polen og i Herning. Og hun deltog med stor entusiasme sammen med flokken af unge hunde, alle hendes efterkommere i 4 generationer. Aktiv, lykkelig uvidende om sin sygdom, legesyg, eventyrlysten og glad, glad og atter glad.

Sådan husker jeg Sussi’s sidte efterår. Og jul, og vinter. I november fik hun lidt lette symptomer igen og havde en dag hun ikke ville spise og virkede sløj. Med dyrlægens instruks satte vi ind med prednisolon i en lav dosis, og indenfor få timer, blev Sussi den samme frække, kække, glade og legesyge flokleder igen.

Indenfor de sidste 4 dage frem til mandag, havde vi 2 morgener, hvor vi måtte hjælpe med dobbelt dosis prednisolon. I begge tilfælde oplevede vi at Sussi livede op, fik appetit, legede med sit legetøj og med os, men vi mærkede at hun ikke holdt ved helt så længe med at tigge og bytte legetøj med os for godbidder.

Mandag morgen meget tidligt vågnede jeg og kunne fornemme i mørket, at vores Sussi var småskidt og stille. Vi fornemmede meget klart at det var i dag at den værste beslutning skulle tages. Vi stod tidligt op sammen med hende og medicinen gjorde sit til at løfte hende endnu engang. Hun fik appetit og spiste glad sin morgenmad. Jeg kogte kyllingbryst, og igennem en timestid gik hun til og fra køkkenet, og tiggede små bitte stykker kogt kylling og nød at vi bare lod det flyde til hende i en lind strøm, uden den store nødning.

Indenfor en timestid, havde hun ikke længere lyst til noget, men bad om at komme udenfor. Jeg så hende gå et par meter og så stoppe og vende sig om og vente på mig. Sådan gjorde hun altid, når hun ville vise mig noget. Jeg fik en jakke på og fat i en lommelygte, og så tog hun mig med ned bagerst i haven, ind under nogle buske i noget tyk efeu. Her begyndte hun at skrabe i jorden, hvorefter hun satte sig ned, og så på mig. Hun sagde “hjælp mig med at grave mig en lille hule, hvor jeg kan lægge mig til at dø”. Ikke et sekund var jeg i tvivl, fordi vi så samme adfærd og instinkt hos Maddy på hendes sidste dag, dog med den forskel, at Maddy ikke bad os om at gå med, hun gik for sig selv og skrabede for at bygge hule. Jeg fulgte med Sussi rundt i hele haven, hvor hun ledte efter flere steder under buske, og skrabede i jorden. Jeg fik hende med indenfor, men hun ville ud igen. Dennegang gik Butch med, hun hun gjorde præcis det samme med ham.

kl. lidt i 8 gav jeg hende en varm frakke på, og så gik vi en kort lille tur ude i marken. På Butch skød sad hun i bilen ved siden af mig, som hun har gjort millioner af kilometer i hendes liv. Ved dyrlægen gik hun en lille luftetur, og hun gik selv ind og hilste på dyrlægen med en let logren med halen. Hendes datter Ida, Butch og jeg, og satte os på gulvet sammen. Sussi krøb sammen på mit skød, lagde sig ned, og faldt fredeligt i søvn…

Vi er knuste af sorg og savn, og fuldstændigt overvældede af reaktioner, beskeder, kommentarer på Facebook og telefonopkald.

Jeg håber på forståelse for, at vi læser og ser det hele, men ikke har overskud til at svare. Men hvor er det hjertevarmende at mærke den enorme forståelse og indsigt i forhold til hvor meget Sussi betyder for os. Af hjertet tak <3

Sussi er den mest fotograferede lille hundepige nogensinde, igennem de seneste mange måneder. Vi har nydt hvert eneste sekund sammen med hende, og vi er taknemmelige for at vide, at hun var fuldstændigt frisk til det sidste, og aldrig nåede at blive rigtigt syg. Vi ønskede det sådan, at hun aldrig skulle lide et eneste øjeblik. Vi er taknemmelige for at kunne være om hende sammen, og for at det for hende forblev så værdigt, som det overhovedet kunne blive.

Et sted på den anden side af sorgen, og chokket – til trods for den viden vi har haft om Sussi’s fremskredne sygdom, må vi ende med at finde trøst i dette. Lige nu, er vi bare ulykkelige og kede af det, og føler at alting er svært.

Billederne her er i random rækkefølge, blot et lille bitte udsnit af de hundreder, måske tusinder af billeder og videoklip, som vi har af Sussi’s liv det sidste år. Jeg klarer ikke at sætte tekst ved hvert enkelt, men der er fra vores ture: Gotland, Polen, Herning og en masse af bare lykke og glæde og kærlighed til hende.

Der er også et par med 4 generationer efter vores Sussi. Hun nåede endda at hilse på 5. generation, et par hvalpe som hun med autoriteten og værdigheden af en flokleder, der ikke giver sig en kende, hilste venligt velkommen til med logrende hale.

Tak for alt min lille søde, kærlige og altid glade lille Sussi mus.

[Show slideshow]

VIPpen er drægtig

Allerede fra de var hvalpe, havde Trooper og VIPpen et særligt bånd. På den måde foreslog de ganske tidligt, at de selv syntes de var et godt match for hinanden.

I november havde VIPpen et par stævnemøder med Trooper…

De to er begge født hos os, men fra to meget forskellige kuld. Trooper kom ud for en forfærdelig ulykke, kun 6 uger gammel, og brækkede skulderen.

Med et meget komplieret brud, i endnu meget bløde og ufærdige knogler, var der stor risiko for, at selv en operation, ikke ville give et godt resultat. Det er meget risikabelt at lægge så ung en hvalp i narkose, og selv hvis dét kunne lykkes, og man kunne fiksere bruddet, så ville han være utroligt skrøbelig i mange uger, og i stor risiko for selv at ødelægge det, før det var vokset ordentligt sammen.

Vi valgte alligevel at gøre alt, og lade Trooper operere. Og tog opgaven på os, at holde ham i ro i en lillebitte kasse i mange uger, hvor han var med mig på arbejde, og sov ved min seng, og hvor jeg bar ham ud i kort snor på lufteture hver anden time døgnet rundt. Efter 6 uger måtte han opereres igen, idét alle skruerne fra første operation var gået løs og måtte fjernes.

Det var en kæmpe opgave med sådan en lille hvalp, der hurtigt blev frisk og fuld af krudt, mere end godt var for ham selv. Han fik da også lavet et skred i bruddet, men knoglerne voksede sammen, og han blev hel.

I dag er han en voksen sprudlende livsglad hund, der sagtens kan klare en løbetur ved cyklen på 4-5 km. Han er fantastisk glad og fuld af spilopper, og samtidig en dejlig kærlig puttehund. At se ham nyde livet, gør det alt arbejdet værd, at have reddet det for ham.

Og nu skal Trooper være far. Til VIPpens hvalpe. Det føles næsten somom vi lever i et Disney-eventyr, fordi historien bag er så fantastisk speciel.

Da Trooper kom ud af kassen, fulgte et meget langt forløb med genoptræning, svømning, kiropraktiske behandlinger osv. Derfor blev han jo noget længere hos os, end han ellers ville have gjort.

Og allerede dengang, så vi et særligt bånd imellem VIPpen og ham. På den måde, foreslog de i grunden ganske tidligt selv, at det måske en dag skulle være “de to”. Slægtsmæssigt giver det fin mening, og efterhånden som de er blevet voksne, passer de også virkeligt godt sammen på alle andre måder.

De supplerer hinanden så fint. Trooper kender ingen begrænsinger, VIPpen foretrækker at vi gør ting sammen, så er hun stærkest. Begge elsker at putte og hygge, og at komme med, hvor der sker noget. VIPpen er en vidunderlig hund at træne med, letlært og meget motiveret – næsten lidt bekymret for at gøre noget forkert, hun vil så gerne gøre sit allerbedste for at man skal blive glad.

Også bag disse to findes der en slægt af langtlevende og friske hunde. Begge er testet fri for øjensygdommen PLL, dermed ved vi at deres hvalpe også er PLL fri via arv.

Vi glæder os rigtigt meget til at byde Trooper og VIPpens hvalpe velkommen til verden, omkring midt i januar 2023.

[Show slideshow]

Første kig ind til vores Z-kuld

Og så blev spændingen og ventetiden udløst…vores dejlige lille “Dimsen” er drægtig. Det betyder at vi venter hvalpe ca. en uge efter nytår i januar 2023. Hvalpene er 7. generation, som vi selv har opdrættet her hos os, siden vores allerførste gårdhund, Maddy.

Allerede i weekenden før scanningen havde vi en stærk mistanke om at parringen havde båret frugt. Dimsen havde ikke lyst til sin morgenmad, da vi skulle afsted på årets sidste udstilling, gårdhundeklubbens juleudstilling.

Men dagens godbidder, som bestod af kogt kylling, tørret lever og lammepølse gled udmærket ombord. Lidt uregelmæssig og vigende apetit, kan sagtens være et tidligt tegn på drægtighed.

Dimsen blev 2. bedste tæve efter sin mor, fik CERT, og dermed kunne hun pludselig titulere sig som Dansk Champion, DKCH. Ved scanningen dagen efter, tilføjede hun titlen “vordende moder” til CV’et…

Faderen til hvalpene har vi også opdrættet her hos os, det er nemlig sødeste “Eze”, Little Denmark’s VIP Vagabond Viking. Eze med det glade, velbalancerede og stabile sind, som elsker alt og alle. Født med verdens største “Ja-hat” på. Vi har endnu ikke opdaget noget, som Eze ikke kan lide, når bare vi gør det sammen. Om det er skovtur i regnvejr, eller ragnarok på udstilling i Herning Messecenter med tusinder af hunde, det kan komme ud på ét, han synes det er vidunderligt altsammen.

Både Eze og Dimsen er testet fri for øjensygdommen PLL, og dermed ved vi på forhånd at vores kommende hvalpe også er fri via arv.

Arhj, hvor vi glæder os. Vi følger Dimsen tæt med scanninger løbende igennem drægtigheden, hvilket er meget spændende. Dimsen er ligesom flere andre af vores piger før hende, med til at hjælpe scanningseksperterne på Canicold International med at kunne udfærdige endnu mere præcise grafer, til nøjagtig datering og beregning af termin for racen Dansk/Svensk gårdhund.

Begge forældre er ukomplicerede hunde, som er top sociale. De er kontaktsøgende og elsker alle mennesker og følger sig trygge i ethvert selskab, i alle de situationer vi har bragt dem i. De er sunde og friske og har en slægt bag sig af hunde, der har været langt levende og aktive, selv i en høj alder. De elsker at lege med legetøj, og er derfor lette at skabe og bevare kontakt til i træningssammenhæng. Og så er de naturligvis vældigt godt begavede begge to.

[Show slideshow]

Avlsarbejde med indmønstrede hunde, HeKiHolger og Joey

Denne video faldt jeg over på Facebook en regnfuld søndag. Og spillede den igen og igen, for at se mere af hunden, der ikke havde fødselsdag, den mindste af de to, nemlig Joey…

I Danmark har vi dét der kaldes åben stambog. Det betyder, at fordi Danmark er hjemland for racen dansk/svensk gårdhund, antager man, at der findes rigtige dansk/svenske gårdhunde netop i Danmark, som ikke nødvendigvis er født med papirer.

Det var sådanne hunde man startede den stambogsførste population med i 80’erne, og igennem alle årene siden, har man løbende indmønstret nye hunde, som det hedder. Både hanner og tæver.

Det er en omstændelig process, og kun få af de, der ansøger, klarer at komme igennem dét nåleøje, som bedømmelser og vurderinger er.

Man kan spørge sig selv, hvorfor ikke bare være glade for den population med stambog vi allerede har, og så arbejde videre med dem.

Men indmønstringer og avl med indmønstrede hunde, er et meget, meget vigtigt avlsværktøj, som vi ikke ønsker at give slip på. Når vi indmønstrer nye hunde og bruger dem i den stambogsførte avl, så tilfører vi en relativt lille population og stamme nyt blod og nye foundere. Og dét sikrer en større genetisk variation i avlen, som igen sikrer at vi fortsat kan bevare racen sund og langtlevende. To meget væsentlige målsætninger for avlen.

Ser man på mange andre stambogsførte hunderacer, så er deres mangel på genetisk variation skyld i alverdens racespecifikke sygdomme. Og manglende evne til naturligt at reproducere. Altsammen på grund af den indavl, som de er tvunget til at lave, fordi alle hundene i racen, er i familie med hinanden.

Derfor er vi meget glade for at kunne indmønstre racetypiske hunde til racen dansk/svensk gårdhund, bruge dem i avlen, og dermed tilføre nyt blod.

Når vi gør det, kommer der sommetider nogle sjove ting ud af det. Ting der vidner om at der måske et eller andet sted bagude, har været en anden race indover. Men indenfor 1. eller 2. generation kan vi ved nøje at udvælge avlspartnere med kendte, stabile aner, hurtigt lave dem til vellignende gårdhunde igen.

Jeg har vænnet mig til altid at “scoute” efter hunde at indmønstre. Fordi jeg synes det er vigtigt, og samtidig meget spændende. Jeg har endda købt 2 hvalpe uden papirer sammen med Kikki (Kikki´s Kennel på Fyn), med formålet at se om de en dag kunne indmønstres.

Det er allerede lykkes med den ene, Holger. Ham købte vi ved Herning. Vi så begge forældre, som havde mange ligheder med gårdhundene vi kender. Og et dejligt racetypisk temperament.

[Show slideshow]

Da vi havde fundet den helt rette familie til Holger, som syntes det var et spændende projekt, og glædede sig meget til at komme med til Herning og hente den lille fyr, var der ikke andet at gøre, end at vente. Og følge hans udvikling.

Der er mange ting, der skal være på plads og kunne tjekkes af henad vejen. Dels er det vigtigt ikke at vælge en hvalpe med arvelige fejl, som f.eks. navlebrok eller en manglende testikel. Når så hvalpen bliver ca. ½ år gammel kommer tandskiftet. Biddet skal være et korrekt saksebid, når de nye tænder er på plads. Vi skulle se og vurdere Holger i flere forskellige situationer, for at sikre os, at hans temperament også var et ønskeligt gårdhundetemperament. Han skulle også have taget en blodprøve til DNA-test for en øjensygdom, der hedder PLL. Vi ønsker ikke at indmønstre hunde til racen, der er bærer af denne sygdom. Holger var heldigvis fri for PLL.

Til slut skulle Holger fremstilles til indmønstring. Hvis han fik ja til at blive indmønstret, skulle han efterfølgende igennem en meget detaljeret eksteriørbeskrivelse, som ville ende med enten “anbefalet til avl” eller “ikke anbefalet til avl”.

Holger blev indmønstret, anbefalet til avl, og pludselig udstyret med en DKK stambog.

Holger blev af os døbt HeKiHolger på sin stambog (He for Helene og Ki for Kikki) som et symbol på vores spændende samarbejde om denne dejlige knægt.

Vi glæder os begge meget sammen med hans familie, til en dag at se nogle hvalpe efter denne søde fyr. Heldigvis er han ung og har fremtiden for sig.

HeKiHolger fra Herning, født og købt uden papirer. Her fotograferet ca. 2 år gammel, den dag han var til bedømmelse og fik sin DKK stambog og blev anbefalet til avl. Disse indmønstrede hunde udgør nyt blod til racen, et vigtigt avlsværktøj til at bevare racen sund og langt levende.

Joey

En regnfuld søndag i foråret 2021 sad jeg og surfede uden mål på Facebook. Pludselig scrollede jeg forbi den video, der står øverst i dette indlæg. Den handlede om Loui, som havde 10-års fødselsdag. En anden hund, nemlig Joey på 11 år, kom ind og ud af klippet.

Jeg scrollede videre, og lidt senere begyndte jeg at tænke over, hvad jeg havde set. Det tog mig en del tid at finde videoen igen. Da jeg endelig fandt den, spillede jeg den nok de første 20 gange, brugte pause igen og igen, og så og så på den ældre hund og tænkte: “Hm, jeg må vist vide hvad det er for en hund”.

Det er noget af den bedste tid jeg endnu har brugt i hele min opdrættertid. Ofte sidder man og ser på billeder, stambøger, leder afkom frem for at lære sig mere om de tilgængelige hanner i avl osv. Det er et stort planlægningsarbejde at tænke sig frem til den næste generation – man kan bruge endeløse timer på det. Ofte kommer der ikke andet ud af det, andet end flere ideer og tanker.

Denne søndag måtte jeg have kontakt til hundenes ejer. Hende Mette, der havde lavet opslaget med videoen.

Det blev til et fantastisk eventyr, som der stadig skrives nye kapitler til. Mette kom helt til Sjælland fra Fyn med Joey, hvor vi fik lavet nogle gode billeder af ham, og fik taget en sædprøve, der viste at han skød med skarpt, sin alder til trods.

Mette skrev en ansøgning om indmønstring, og avlsudvalget i Dansk/svensk gårdhundeklub behandlede sagen. Resultatet var at Joey blev kaldt til indmønstring og evt. eksteriørbedømmelse. Joey blev indmønstret, fik en DKK stambog og blev anbefalet til avl.

Og så ventede vi hele sommeren på, at min Brita, Little Denmark’s Riff Raff Rita, skulle komme i løbetid. Det skete i september, og Joey fik sin første og eneste kæreste. Der kom 3 nye liv til verden d. 8. november 2021. 3 nye liv med nyt blod til racen. Ganske få uger senere, døde Joey pludseligt og uventet.

Det er så tragisk og trist, og også ærgerligt at Joey ikke nåede at få flere hvalpe. Men lykkeligvis fik han 3 dejlige børn, som vi er meget, meget glade for. Jippi bor i Norge hos en god ven og opdrætter deroppe, og Keyser og Jojo er stadig tilknyttet mit avlsarbejde – men bor hos, og er elsket og forkælet af hver deres familie.

[Show slideshow]

Hele historien om Mette og Joey er som nævnt blevet længere og længere, og mere og mere fantastisk.

På årets Roskilde udstilling 2022 blev historien “opdaget” af DKK’s magasin Hunden. Her er et link til den ene af de artikler de skrev, som ligger offentligt tilgængelig: https://hunden.dk/nyheder/frygt-ikke-nyt-blod/71065

Et udstillingsår jeg aldrig glemmer

Året går på hæld, og den sidste DKK (Dansk kennel klub) udstilling blev afsluttet i weekenden.

Ved samme lejlighed afsluttes en del af årets konkurrencekategorier, konkurrencer som hunde får point til, ved at deltage i DKK’s udstillinger i løbet af året.

Jeg har i mange år taget tilløb flere gange til at vinde årets DKK-racevinder konkurrence, og vi har vundet meget andet med Kennel Little Denmark’s hunde, dog ikke denne. Det blev altså første gang i 2022, at vi kunne hente årets DKK racevinder hjem til en Little Denmark’s hund.

Det er med stor glæde og ikke uden stolthed, at jeg præsenterer årets DKK racevinder for Dansk/svensk gårdhund 2022, Little Denmark’s Oliver Of A Twist, iblandt venner “Kalle”.

Hvis jeg får tid vil jeg lave nogle nye indlæg til bloggen her, med de mange fantastiske udstillingsresultater fra 2022. Sådan et år oplever man aldrig 2 gange, så jeg håber at gemme minderne lidt her på siden i tekst og med nye fotos af hundene.

“Kalle” har vundet konkurrencen og titlen årets DKK racevinder 2022 – DKKV22

Endelig hvalpe i støbeskeen

Et par af vores dejlige unge tøser, pønser på famileforøgelse. Vi håber …

Vi har nydt næsten et helt år, dedikeret til vores hundeliv med hundene. Det var skønt at holde sommerferie og for en gangs skyld ikke være afhængig af at skulle være hjemme og passe hvalpe dagen lang.

Men nu her sidst på året da de unge “piger” er kommet i løbetid, begynder planerne også at komme på plads, og spændingen stiger.

Følg med her på siden, da der vil komme nyheder, så snart vi har noget konkret at fortælle. Og er du interesseret i at komme i betragtning til en af vores hvalpe, som vi håber bliver en realitet, og rejseklar i foråret 2023, så er det et rigtigt godt tidspunkt at kontakte mig på nu, før det går løs 🙂

Info til dig, der søger hvalp i 2020

At ringe for at reservere en hvalp, er at begynde helt bagvendt for mig….købere findes der i 100-vis af. Det rigtige hjem, findes der kun 1 af til hvert individ…først til slut i processen, overvejer jeg at reservere en hvalp til rette vedkommende. Det er efter vi har lært hinanden godt at kende, og er blevet enige om sammen, at vi synes det er en god idé.

Du har fundet min hjemmeside, fordi du har set jeg har hvalpe.

De hvalpe jeg har nu har allerede nye hjem. Og jeg bliver kimet ned af folk, der ønsker sig en hvalp. Jeg vil gerne hjælpe gode, søde og seriøse familier så godt jeg kan, men der skal en vis portion tålmodighed til, fordi det bliver altså ikke nu, i denne omgang. Hvis du eventuelt er interesseret i en fremtidig hvalp, så er du velkommen til at læse videre.

Lige p.t. skal du fange min opmærksomhed iblandt mange andre. Der er antalsmæssigt for tiden 25-30 potentielle købere til hver eneste hvalp, så jeg vælger kun dén, som jeg synes passer allerbedst til lige netop den hvalp. Det kan jeg af gode grunde ikke vide noget om, før de er født og har nået en vis alder. Så vi har god tid..

Hvalpe er ligeså forskellige som søskende i mennesker, derfor er det slet ikke ligemeget hvor den enkelte hvalp havner, tværtimod, og det er mit ansvar, at hver familie passer præcis til den af mine hvalpe, de ender med at tage med hjem til sin tid.

Vi gør ingenting hurtigt her i forbindelse med placering af hvalpe. Jeg har tværtimod som nævnt masser af god tid, mine hvalpe er mine hunde, indtil jeg beslutter noget andet. Jeg har heller intet behov for at de skal rejse herfra til en bestemt tid, de kan tværtimod blive hos os, ligeså længe det tager, at have den helt rigtige familie klar, til lige netop den enkelte hvalp. Når hvalp og familie passer sammen fra begyndelsen, får begge parter mest mulig glæde i livet sammen i de kommende forhåbentlig 12-14 år.

Så overvej at skrive en mail, hvor du fortæller om hvem du og din familie er. Hvorfor du mener i skal have en hvalp af denne race, og ikke en anden race, og hvilket liv og livsstil i har at tilbyde jeres kommende hund i de næste mange år. Og så tager vi den derfra.

Hvis du vil have en hvalp af en bestemt farve, bestemt halelængde, med særlige aftegninger, eller til en bestemt dato, så er det med stor sandsynlighed ikke mig du skal skrive til.

Står du fast på en hvalp af et bestemt køn, så kan ventetiden blive endnu længere.

Jeg ser frem til at læse din mail.

Helene

Far til Ida’s kommende hvalpe

Ida blev i januar parret med DK23242/2008 Zkrubbe’s Miraculix.

“Miki” er en sød og kontaktsøgende og meget kælen hanhund. Han er lidt oppe i alderen (snart 10 år gammel), men har ikke fået andet end et enkelt kuld hvalpe før, hvoraf kun 1 hvalp levede.

Køn er han også, han er avlsgodkendt efter de gamle regler men har ellers iøvrigt gået og “gemt sig” fra rampelyset, da han ikke har været udstillet.

Han var forelsket og ihærdig under stævnemøderne med Ida, og de var bare så søde sammen. Men det blev aldrig rigtigt til en overbevisende vellykket parring. Derfor er det glædeligt at ultralydsscanning af Ida har vist, at hun bærer på hele 2 hvalpe.

[Show slideshow]

Sorg og savn, og nye hvalpe på vej

En sær blanding af sorg og savn og lidt forventningens glæde. Der går ikke et øjeblik, vi mærker det døgnet rundt, at vi savner Maddy så forfærdeligt meget. De voksne hunde savner hende også, de har ingen leder, og ingen af dem har budt sig ind for at overtage pladsen efter Maddy. Til det sidste gav hun sig ikke, og de andre accepterede åbenbart en ikke fysisk, men mentalt overlegen flokleder.

De fire voksne hunde, som ellers ikke normalt har haft så meget at være fælles om, er meget tydeligt kommet nærmere hinanden i deres nye fælles sorg og savn over tabet af Maddy

Ida er tydeligt drægtig. Undtagelsesvist har vi ultralydscannet hende, og det viste sig at hun bærer på 2 hvalpe. Da parringen med “Miki” (Zkrubbe’s Miraculix) ikke var specielt vellykket, er det ret heldigt, at der i det hele taget er kommet en befrugtning ud af det. Og det er selvfølgelig meget glædeligt, midt i al vores sorg, at der er to nye liv på vej.

Om små halvanden uge, er det tid. Ida har igennem nogle nætter vækket mig, for at hun har et enormt kontakt- og opmærksomhedsbehov. Og jeg ved godt, at hun også har behov for at vide, at hun har sit helt eget sted til at bygge rede, og føde sine hvalpe.

Ultralydsscanning har vist at Ida bærer på 2 hvalpe

Så jeg må tage mig sammen og få ryddet kontoret og gjort det hvalpeklart.

Ida skal selvfølgelig vide at alt er klart til hendes fødsel, og de andre hunde plejer jo også at genkende projektet fra gang til gang, sådan at de respekterer den ro og det privatliv sådan en lille mor-hund har brug for i begyndelsen.

Da hyggekrogen og kassen var klar, var Ida da også den første der kom for at besigtige resultatet.

Normalt ville det have været Maddy, hun har inspiceret samtlige hvalpe fødekasser vi har haft i husholdet igennem 16 år, før de blev overladt til de vordende mødre. Ida må selv godkende sin dennegang, hvilket også så ud til at være tilfældet:

[Show slideshow]

Imens vi savner Maddy usigeligt, ser vi frem til endnu et sæt tip-oldebørn til vores elskede “number one”.

Og nu er vi klar til dem, både os og Ida.

Maddy

I dag har vi taget en smuk og værdig afsked med vores elskede Maddy
Født 18. oktober 2001, død 10. marts 2018. Hvil i fred min elskede Maddypige, født Prinsesse, levet og død som dronning.
Uendelige glæder og lykkelige stunder, grin, utallige stolte øjeblikke har denne lille hund givet os igennem 16 år og 4 måneder. Og 90 efterkommere i 5 generationer, og tallet øges stadig! Vi skylder hende så meget, hun har givet os alt, og vi har nu givet hende fred, før hun opdagede at hun havde nyresvigt og dårlig lever.
Hendes dag startede med at hende og jeg sad oppe sammen meget tidligt, og så ”Daddy” komme hjem. En begivenhed der fyldte hele hendes lille krop med uendelig lykke. Derefter spiste hun med stor fornøjelse sin morgenmad, efter at have sprunget badut og deklareret, den tog for lang tid at servere. Så sov vi nogle timer, hvor hun puttede tæt imellem os. Da hun ikke gad det mere, vækkede hun Butch med gø og logren og forlangte at han stod op og serverede godbidder. Derefter tog vi en runde med legetøjet og byttede den blå arm med den røde dims og det lille reb for kylling, oksekød, yndlings dåsemaden og kogt rødspætte. Hun fik selv lov at vælge hver gang, hvad hun ville have. Så nød hun for 6. gang på 2 dage et af sine yndlings tyggeben. Hun lavede lidt lydighedsøvelser på køkkengulvet og beviste atter, at hukommelsen sad lige i skabet. Og hun ville som sædvanlig ikke stoppe. Hun formåede, selv i dag, at få os til at grine. Sådan vil vi huske hende
Tidligt på eftermiddagen fik hun en hel skål oksekød serveret på sofabordet. Vi satte os med hende i sofaen, og hun faldt tilfreds i søvn i mine arme. Hvil i fred min elskede lille Maddy
Billederne og videoen er fra i dag.
Today we have said a beautiful and dignified goodbye to our beloved Maddy. Born October 18 2001, diseased March 10 2018. Rest in peace my dear Maddy girl, born a Princess, lived and died as a queen.
Endless joy, happy moments, laughs, countless proud times has this little dog given us throughout 16 years and 4 months. And 90 decendants in 5 generations now, and still counting! We owe her so much, she has given us everything, and we have now given her peace, before she knew, that she had kidney failure and bad liver.
Her day started with that her and I sat up very early, and watched “Daddy” come home. An event which filled her entire little body with endless happiness. Then she ate her breakfast with great appetite and pleasure, after she had been jumping leaps and barking at me, declaring that it took too long to serve. Then we slept a few hours with her snuggled close in between us. When she got tired of that, she woke up Butch barking and tail wagging, and demanded he got up and served her treats. After that we took a round with the toys, and exchanged the blue limb with the red thing and the little rope for beef, chicken, her favorite canned food and boiled fish. She got to pick and choose each time, what she wanted. Then she enjoyed one of her favorite chew bones for the 6th time in 2 days. She did a few obedience exercises on the kitchen floor and proved that her memory was still flawless. And as usual, she didn’t want to quit. She managed, even today, to make us laugh. That’s how we will remember her
Early in the afternoon she got served a whole bowl of beef on the coffee table. We sat down on the couch with her, and she went to sleep content in my arms. Rest in peace my beloved little Maddy
The pictures and video are from today.