DKK Roskilde forårsudstillinger 2024 – vi har stadig armene oppe!

BIS1 (Best In Show) opdrætsklasse Kennel Little Denmark’s Dansk/svensk gårdhund på DKK International udstilling i Roskilde lørdag d. 11. maj ved dommer Jan Roger Sauge, Norge.

Den 10. 11. og 12. maj var der DKK udstillinger i Roskilde. 3000 hunde fordelt udover hele dyreskuepladsen, super hundevejr – sol men ikke for varmt, og 3 forskellige dommere. Der var tilmeldt hhv. 53, 54 og 54 gårdhunde, og vi var så heldige at være i samme ring alle 3 dage. 

Jeg gav hende u-navet Little Denmark’s U-name-it UglyDuckling, og fordi hun kun var en lille dims, kaldte vi hende Dimsen…snart 4 år gammel er hun blevet en smuk svane. Stadig lille, men ikke desto mindre når hun akkurat ned til jorden og bærer titlerne DKCH SECH DKJUCH JULEJV21 ROV24…Endvidere har hun stået vinder af GR2 i Malmø 2023. I weekenden blev hun BT2, BT1 og BIR og BT1 og BIM. Alle der har truffet hende elsker Dimsen – fordi hun er den sødeste, mest indsmigrende, og mest tillidsfulde sjove, skøre lille hund på jord ❤️

En Nordisk udstilling og 2 Internationale udstillinger. Af de 50+ dansk/svensk gårdhunde kom en del fra Norge og der var også deltagere fra både Finland og Sverige. Et rigtigt Skandinavisk træf!

Iblandt de norske deltagere var tilmeldt 2 juniorer, en han og en tæve, som jeg har opdrættet. Lørdag aften havde vi inviteret vores norske og svenske hvalpekøbere til middag hjemme, samt nogle flere fra den norske lejr. En næsten magisk aften, hvor vi sad ude og spiste og tændte op i bålpladsen og lod alle vores hunde løbe rundt og lege ude i vores store have. En af de stunder man gerne vil hælde på flaske og lukke op for lidt ad gangen længe fremover!

 

Fredag: BT1 NCAC og BIR: Little Denmark’s Wictoria Whistle-blower (Bellis)
BT2: Little Denmark’s U-name-it UglyDuckling (Dimsen)
Jkl 1, J-CAC J-NCAC R-CERT: Little Denmark’s An Angel Of Charlies (Liz)

Resultatmæssigt kom Kennel Little Denmark’s hundene på podierne alle 3 dage og fik fuldstændigt fantastiske resultater.

Alle 3 dage, for 3 forskellige dommere (hhv. 2 norske og en dansk) stod vi med bedste tæve og 2. bedste tæve og søndag endda også 3. bedste tæve. 

Fredag og lørdag havde vi BIR= Bedst i racen begge dage, og søndag BIM= bedst i modsat køn. 

Lørdag og søndag BIR-Veteran begge dage til “Mille-pigen”.

Lørdag BT1, CACIB og BIR: Little Denmark’s U-name-it UglyDuckling (Dimsen)
BT2: Little Denmark’s Wictoria Whistle-blower (Bellis)
BIR Veteran V-CACIB: Little Denmark’s Maya My Eenie (Mille)
Jkl.1 J-CACIB J-CAC Little Denmark’s A Hooded Robin (Gabriel)

Fredag vandt Little Denmark’s An Angel of Charlies junior tæveklassen og fik junior CERT og Nordisk Junior CERT. Junior han klassen blev vundet af Little Denmark’s A Hooded Robin, også med Junior Cert og Nordisk Junior Cert. Søndag vandt han igen juniorhan klassen og fik Junior Cacib foruden endnu et Junior CERT til samlingen.

Søndag BT1 CACIB og BIM: Little Denmark’s U-Name-It UglyDuckling (Dimsen)
BT2: Little Denmark’s Wictoria Whistle-blower (Bellis)
BT3 og BIR veteran V-CACIB: Little Denmark’s Maya My Eenie (Mille)
BH4 CERT. 1 Jkl. J-CACIB J-CAC Little Denmark’s A Hooded Robin (Gabriel)

 

Fredag og søndag blev 2 voksne hvalpe efter Little Denmark’s Weekend Warrior begge Dansk udstillingchampions. En tredje af hans hvalpe blev BIM lørdag og BIR søndag. 

Men vi stoppede ikke med at “rage til os” kun i raceringen. Helt fantastisk var oplevelsen for mig fredag at gå i store ring med Little Denmark’s Wictoria Whistle-blower (Bellis) og konkurrere imod alle de ufatteligt mange, smukke og velmeriterede øvrige vindere fra de mange racer i gruppe 2…og oplevelsen blev ikke mindre af, at Bellis blev taget ud iblandt den tyske dommer Anton Spindler’s 4 favoritter.

Bellis – Little Denmark’s Wictoria Whistle-blower – Udtaget i den kæmpestore gruppe 2 og placeret som nr. 2, kun slået af en boxer, var for racen en historisk begivenhed. Vi kan stadig huske alle de gange det er sket nogensinde, så sjældent er det.

Stoltheden og glæden ville ingen ende tage, da han placerede hende som nr. 2 i gruppen, kun slået af en boxer!

Lørdag gik over i historien for os, for mig, for min kennel Little Denmark’s og for vores elskede race. Vi gik i store ring med opdrætsklassen for at konkurrere imod et anséligt antal virkelig smukke opdrætsklasser, fordelt på mere end 30 forskellige racer. Grupper på 4 hunde, opdrættet af samme opdrætter. Vi stillede med 4 champion tæver, alle fra hvert sit kuld, altså ud af 4 forskellig kombinationer – 8 forskellige forældre. 

Og sandelig om ikke den norske dommer Jan Roger Sauge, valgte vores opdrætsklasse ud iblandt de 4, som han ønskede at placere. 

BIR Veteran Både lørdag og søndag blev Little Denmark’s Maya My Eenie (Mille) efter hun vandt veteran tæveklassen og fik V-CACIB begge dage. Søndag blev hun endda også BT3.
BIR Veteran Både lørdag og søndag blev Little Denmark’s Maya My Eenie (Mille) efter hun vandt veteran tæveklassen og fik V-CACIB begge dage. Søndag blev hun endda også BT3.

Men det var intet imod, da vi stod tilbage iblandt de sidste to efter placeringen af nr. 4 og nr. 3, og blev udråbt til dagens BIS (Best In Show) opdrætsklasse! 

Det der sker indeni ens hjerte, når dét sker, kan ikke beskrives med ord. Man bliver med ét meget lille, ydmyg, taknemmelig og fuldstændigt euforisk glad. Faktisk så glad, at jeg vågnede mandag morgen med ondt i kinderne af at smile hele weekenden, og kunne konstatere at alle smilerynkerne i løbet af al weekendens sol, nu er helt hvide striber, imens resten af ansigtet er godt solbrændt.

Det var en fuldstændigt uforglemmelig weekend, med masser af hygge, smukke hunde, gode venner, dejlige samtaler, højt humør og super sportsånd. Tusind, tusind tak. Og stort tak til de adskillige forskellige dommere fra så mange forskellige lande, der så vores hunde, og anerkendte og værdsatte netop deres kvaliteter.

Og indtil det ændres, nyder vi som billedet her i Danmark står, efter denne forrygende weekend:

Dette er situationen efter Roskilde udstillingerne i Maj. Stilling i DKK-konkurrencen om årets opdrætter (alle racer). Selvom det ikke skulle holde året ud, så nyder vi øjeblikket, så længe det varer, og kan hermed bevise, at vi var her!
Også i Fredericia i februar 2024 vandt vores opdrætsklasse Best in show. Således er vi stadig den eneste opdrætsklasse som i år har vundet BIS 2 gange.

Refleksioner og resultater 2017

I Dansk/svensk gårdhundeklub’s konkurrencer for 2017 har vi vundet følgende: – Årets opdrætter 2017 – Årets avlshund 2017 (Sussi) DKCH SECH KBHVV16 NORDV16 NORDVV16 Little Denmark’s Mount Silverheels – Årets tæve 2017 (Ida) DKCH SECH Little Denmark’s Ignite Me Ida – Årets Veteran 2017 (Sussi) DKCH SECH KBHVV16 NORDV16 NORDVV16 Little Denmark’s Mount Silverheels – Årets rød/hvide hund 2017 (Vicki) DKCH Little Denmark’s Jive Jinger

Det kniber for mig med at holde bloggen igang. Det kan være både et godt og et skidt tegn – oftest går PC-tiden til hurtigt at smække ting på facebook. Måske er det fordi jeg stadig benytter PC og ikke mobil eller Ipad til vedligehold af blog og hjemmeside…

I året der gik, har vores hunde og hunde vi har opdrættet ikke desto mindre opnået fuldstændigt fantastiske udstillingsresultater, og disse  bør jo på en eller anden måde ende her på siden, af alle steder. Når man i løbet af året ikke holder trit med opdateringerne, bliver det pludselig til slut en lang “opremsning”.

Verdens bedste “Maddy” fyldte 16 år d. 18. oktober. Maddy er starten på det hele og ligger bag alle vores hunde

Det kan virke overfladisk og prangende, fordi der er så mange fine resultater, men det flytter ikke på det faktum, at vi for hvert eneste af dem blev lige stolte og glade, som altid.

Ligesom jeg aldrig ophører med at være dybt taknemmelig for al den hjælp og støtte jeg har både i det daglige, men også i forbindelse med træning og udstilling af hundene. Det er ikke kun “glamour”, fordi der ligger meget benhårdt arbejde og utallige timer i halvkolde, våde telte på sportspladser, i kedelige haller, foruden masser af køretimer på landevejene med at bringe hunde og mennesker til og fra.

DKV17 Little Denmark’s My Miny Stub Butt. I 2017 vandt en stadig meget ung “Nemo” Bedste han og blev BIM på Dansk vinderudstilling i Herning og kunne derfor tilføje en ny titel DKV17 til sit navn.

Aldrig tager jeg det for givet, at der er andre, der har lyst til at deltage og hjælpe til, og at de mennesker, der enten har købt mine hvalpe, eller er foderværtsfamilier er så søde, engagerede og hjælpsomme.

“Vicki”, Little Denmark’s Jive Jinger blev Dansk champion (DKCH) i 2017

Når det går godt, er det kun ekstra bonus at kunne deles om glæden, og den slags glæder har 2017 sandelig været fyldt med!

 

Foruden de flotte resultater og titler har vi haft to fantastiske hvalpekuld i sommers. I den forbindelse er der kommet endnu flere dejlige og søde familier til, som vi nyder at følge endnu en generation Little Denmark’s hvalpe igennem. Og nye foderværter, som allerede er engagerede ikke kun i deres hundes daglige liv og træning og opvækst, men også deres fremtid.

Årets helt og aldeles mest fantastiske oplevelse og kulminationen for vores opdrætsklasse i 2017 var så absolut BIS1 (Best in show) placeringen vi vandt i Ballerup.

Opdrætsklassen er et kapitel for sig…i 2017 stod vi atter og atter placeret i BIS (best in show) konkurrencen på nogle af de store DKK udstillinger. Ved årets slutning endte vi på en helt fantastisk 6. plads i DKK’s konkurrence om årets opdrætter – af alle racer. Den Dansk/svenske gårdhund og kennel Little Denmark’s var i den anledning kommet i virkeligt fint selskab i den store hundeverden.

“Mille” – Little Denmark’s Maya My Eenie har i 2017 vundet 2 certer. Det ene var på Bornholm hvor hun også blev BIR (Bedst i racen). Mille fylder først 2 år i januar 2018.

At stille en opdrætsklasse løbende igennem et helt år kræver flere hunde end 4 at vælge imellem. I forhold til mange andre er jeg ikke dér, hvor jeg har et stort udvalg af voksne hunde, der passer så godt sammen, at de kan præstere resultater altid. Især ikke når der jævnligt er et par stykker på barsel i adskillige måneder. “Så må man låne” som det så smart kan siges…men igen – det kræver altid, at der er nogle med en hund, som de er villige til at låne ud. Igen går en stor tak og kærlig tanke til vores super søde og hjælpsomme hvalpefamilier for kækt at springe til, og stille hund til rådighed. Her er et udpluk af nogle af de forskellige opdrætsklasser vi har stillet i 2017:

Det var vitterligt en serie af fantastiske oplevelser i store ring, som vi er flere, der kan leve længe på!

Et absolut yndlingsbillede. Spænder over 4 generationer af vores elskede hvalpe, samt de mennesker der elsker dem og deles om glæderne ved dem med os!

Kulminationen på alle herligheder i 2017 blev nu årets sidste udstilling, hvor en rekord på ialt 13 Little Denmark’s hvalpe i alderen 5 måneder til 9 år deltog med deres mennesker. Alderspræsidenten (af hundene) var ved lejligheden vores dejlige lille Sussi, som også er bag hver eneste af resten – som mor,  mormor og oldemor. Glæden ved hundene, kærligheden og fællesskabet iblandt så mange af de mennesker, som jeg sætter så meget pris på at have i mit liv, er nogle af de ting jeg tager med mig fra 2017 og vil gemme på og mindes med et smil altid. 

Årets julefoto 2017 blev taget med selvudløser og var en mere festlig begivenhed, end man umiddelbart kan se! Butch og jeg ønsker alle et godt nyt år, 2018.

Vi går endnu et spændende år i møde med masser af unge og vældigt lovende hunde aktive i udstilling og på vej i avl, for ikke at nævne en helt ny og endnu yngre generation på vej. Jeg glæder mig til fortsat at følge dem alle – både de der viser sig “i rampelyset” og de, der bliver hjemme – via alle de skønne familier, som til stadighed beriger os med billeder og historier og opdateringer om hvordan det går dem udi livet.

Tak for – og til – alle jer, Butch og jeg ønsker jer alle, hver og en, samt jeres familie, en rigtig “glædelig bagjul” og ikke mindst et dejligt og glædeligt godt nytår, med godt helbred hos både de 2- og 4-benede.