Ikke kategoriseret – Side 4 – Kennel Little Denmark

11 år med hjemmelavet mad

(Opskrift findes nederst i indlægget)

Jeg fodrer mine hunde med hjemmelavet mad. Det er 11 år siden jeg startede på det, og årsagen var dengang at vores (nu 15 1/2 år gamle) Maddy blev meget syg af en bakterieinfektion i tarmen. Bakterierne udviklede resistens hurtigere end vi kunne få testet antibiotika typer på dem i laboratoriet, så derfor var hun syg rigtigt længe. Resultatet af at det trak i langdrag med behandlingen blev, at hun endte med kroniske mén af sygdommen, altså også efter bakterierne og infektionen var bekæmpet.

Maddy blev alvorligt kronisk syg for 11 år siden, men den hjemmelavede mad har hun trives helt fantastisk på uden medicin

Hun blev allergisk overfor næsten alt hvad der findes i moderne kommercielt produceret hundemad (hvede, byg, roer, peanut, æg, kalkun, svin, Soya, osv. osv.). Plus hun fik en kronisk tarmsygdom IBD (inflammatory bowel disease), som i korte træk er porøs tarmvæg, hvilket forårsager konstante infektioner i tarmen, mavesår, blødninger osv.

Dengang var udsigterne at hun skulle være på prednisolon og antibiotika on og off resten af hendes liv. Og selv da, var der forventede udbrud af IBD’en, som lå ligesom et slumrende monster vi ikke rigtigt havde udsigt til nogensinde at kunne få styr på.

Da vi boede i USA var der rig mulighed for at søge alternative behandlere. Jeg fik anbefalet en dyrlæge i Vermont, der havde specialiseret sig i hundes fordøjelsessystem, desuden havde en homøopatisk tilgang i sin praksis, og var specialuddannet i biokemien i hundes fordøjelse.

Gryden er vokset i takt med hundeflokken, sådan en portion passer til vores 5 hunde i ca. 14 dage

Dr. Kruesi fik sendt laboratoriesvar på blodprøver vi tog af Maddy hver 3. måned i 2 år, og udfra dette sammensatte han hendes hjemmelavede kost og diverse tilskud i form af et væld af både homoøpatiske midler (urter o.lign) kombineret i perioder med traditionelle midler og medicin. Min egen almindelige praktiserende dyrlæge var indover hele processen og alle analyserne af blodprøverne, og lærte mere på de 2 år, end han havde lært igennem 35 års praksis. Med andre ord, han var enig i Kruesi’s analyser og selvfølgelig positivt overrasket over de meget synlige resultater.

Ingredienser og kogning i gang, gulerødderne er i gryden, oksekødet og squash klar, boghveden målt op bagest

Maddy er nu 11 år senere medicinfri, og har været det i mange år. Jeg tror ikke hun har fået en prednisolonbehandling i 8-9 år, dog uden jeg snart kan huske det præcist længere. Vi har ikke set symptomer på hendes IBD i mange år.

Hun har siden tilføjet pankreatitis (kronisk nedsat bugspytkirtelfunktion) til listen af hendes kroniske lidelser. Desværre er det sådan, at i de kommercielle dyrlægeforhandlede typer af foder, specielt beregnet til hunde med pankreatitis, findes samtidig adskillige af de ingredienser, som Maddy er allergisk overfor.

Også dette har den hjemmelavede mad løst på smukkeste vis. Vi satte helt enkelt blot fedtinholdet ned ved at vælge mere magre kødingredienser, og så var den fikset.

Maddy har haft pankreatitis i 5 1/2 år og hun får dagligt et enzympulver som tilskud til hendes foder, men ingen medicin i øvrigt. Vi har ingen symptomer set i 5 år på hendes pankreatitis.

Efter de første 2 år med 100% hjemmelavet mad, valgte vi at forsøge at introducere et kornfrit allergi tørfoder, da vi jo rejste meget i lastbil, og det var rigtigt kompliceret at holde hjemmelavet mad frisk, når vi var væk i længere tid. Vi fandt en god balance med halvt af hvert hjemmelavet/tørfoder. Det kom til at fungere godt for os, da vi kunne holde en vis mængde hjemmelavet mad frosset på tøris i x tid, hvorefter vi så indimellem let kunne sætte Maddy over på kun tørfoderet i hvad-end tid der var tilbage af turen, til vi var hjemme igen og havde frisk forsyning af hjemmelavet.

Her er spisetid populær, og der bliver altid spist op, også gæster bydes på hjemmelavet mad, og det er en sikker “vinder” hver gang, selv hos de småt spisende

De som har flere hunde ved, at det kan være umuligt at have med at gøre, hvis de spiser noget forskelligt. Derfor har alle vores hunde siden 2006 været på halvt hjemmelavet og halvt tørfoder. Efterhånden som der er kommet flere hunde til, er gryden blevet større. Jeg laver til ca. 14 dage ad gangen (passer til halvdelen af hvad vores 5 hunde spiser) og fryser i portioner.

Dr. Kruesi ville gerne have at vi skiftede proteinkilden ud hver uge. Men for Maddy var dette skift problematisk, hun var mere stabil hvis vi kørte i længere perioder på samme ingredienser. Så med tiden har jeg tilpasset opskrifterne til Maddy, men vi skifter stadig (6-8 gange om året) oksekød ud med kylling, og i perioder kører vi også på hvid fisk.

Den hjemmelavede mad består af 1 del grøntsager (2 slags af forskellig farve), 2 dele kød og 2-2,5 dele kulhydrat. Kulhydratet kan indenfor 2-2,5 dele tilpasses forskelligt aktivitetsniveau og man kan også sætte fedtindholdet op i kødet, alternativt tilføje kyllingeskind o.lign. for højere kaloriebehov.

Min hjemmelavede mad består af:

4 kg. hakket oksekød 4-7% fedt.

(Eller 4 kg. kyllingefilet/bryst. eller 3 kg. hvid fisk)

2 kg gulerødder, skrællet og skåret i tern
5-6 grønne squash skåret i tern
11 dl. boghvedegryn
1,8 l vand

(Boghveden kan også udskiftes med f.eks. ris eller quinoa)

Det hele koges sammen, jeg starter med gulerødderne, tilsætter kødet og efter en halv times tid tilsætter jeg squash, så de ikke bliver kogt så smattede. Til allersidst tilsættes boghveden, som kun skal koge med i 10 minutter. Hvis det er ved at brænde på tager jeg det af varmen, rører godt i bund og lægger låget på og lader det stå en halv times tid, så koger det færdigt uden at brænde på.

Konsistensen er som tyk grød (kan ses på videoen):

Mine hunde får ca. 60g hjemmelavet og ca. 60g tørfoder 2 x om dagen. Nogle får lidt mere tørfoder, andre lidt mindre, det er meget forskelligt hvad de har behov for, for at holde vægten og ikke blive for tykke.

Derudover får de alle en multi-vitamin tablet hver dag, en knivspids benmel (kalk), en stor skefuld yoghurt naturel på hvert måltid, og omega3 og -6 olie. Jeg er meget glad for Hokamix skin & shine som jeg køber ved www.greendog.dk

Sådan har jeg fodret i 11 år nu, og det er unge, gamle, aktive og mindre aktive hunde igennem 4 generationer. Min erfaring – og min dyrlæges observationer – er at de trives rigtigt fint på det.

Hvalpe giver jeg hvalpefoder (tørfoder) da jeg ikke tør andet, til de er 6 mdr gamle. Men de jeg selv har beholdt igennem tiden har også fået hjemmelavet sammen med hvalpefoderet.

De er vilde med det, her spises der altid op over hele linjen 🙂

Det har altid givet strålende mening for mig, selv at lave hundemad, da jeg voksede op med det. i 70’erne var tørfoder ikke udbredt, så hundemad VAR hjemmelavet, og jeg husker tydeligt alt kogeriet i grovkøkkenet til gravhundene og jagthunden lige fra min tidligste barndom og igennem hele min opvækst til jeg var stor teenager. Jeg har siden fundet min mors gamle opskrifter (sirligt håndskrevne, som hun duplikerede med kalkér papir til sine hvalpekøbere) og sjovt nok er indholdet fuldt sammenligneligt med de opskrifter jeg anvender i dag.

For Maddy, og dermed for os, har det gjort en kæmpe forskel, og nu er mine erfaringer hermed givet videre. Kommer man lidt salt og andet krydderi på, kan vi mennesker faktisk sagtens spise med, det er fuldstændigt ligesom en stuvning eller sammenkogt ret 🙂

Velbekomme!

Maddy 15 år 8 mdr – et liv med liv på

At dele sit liv med en fantastisk hund er et privilegie. At få lov at dele over 15 år af sit liv med samme hund, er en ubeskrivelig rejse igennem utallige stadier af et liv.

Når en hund bliver så gammel, som vores Maddy er, så er man ude i “livet ovenpå livet”. Langt udover hvad man i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, dengang man tog hjem med den lille nye hvalp.

Jeg kender ikke ret mange der har haft en hund, der blev så gammel, og man tænker på, hvad mon der vil ske med vores Maddy?

I så høj en alder kan alt ske, og man frygter lidt hver dag, hvad mon der vil ske? Jeg kender ikke ret mange, der har haft en hund, der blev så gammel, og de jeg kender, har alle oplevet noget forskelligt henimod slutningen af hundens liv. Der findes både de bratte og pludselige ting, “ud af det blå -agtigt” som akut organsvigt (nyrer, hjerte osv), hjerneblødning/slagtilfælde, diskusprolaps, knoglebrud ved forfejlet spring osv. Og så findes der de tilfælde hvor livet blot langsomt er ebbet ud, til hvor livskvaliteten nåede et punkt, hvor der måtte tages en tung beslutning. Alt kan ske.

Hver dag, hvert øjeblik med glæde, aktivitet og livskvalitet er en fantastisk gave. “Om lidt” kan alt forandres til noget helt andet.

Alle billeder og video i dette blog indlæg er fra i dag. Altså fra morgen til før middag. Når man ved i hvor høj risiko Maddy er hele tiden, både pga. alder, men også pga. helbred (vi ved hun har meget dårligt hjerte på vej i hjertesvigt, og kronisk pankreatitis), så fylder hendes sprudlende og aktive livsglæde ekstra meget.

Maddy er en sjov, fræk, nysgerrig, legesyg og meget meget forkælet gammel hund

Maddy er ikke bare en 15 år og 8 mdr gammel hund. Maddy er en aktiv, livlig, nysgerrig, legesyg, sjov, fræk og meget meget forkælet gammel hund. Med frihed til at gøre lige som det passer hende, udnytter hun situationen maksimalt, og trækker på alle vores veksler, på alle tidspunkter af døgnet. Hendes (og min!) dag i dag startede klokken 02.16 da hun forlangte at komme ud, så hun kunne være klar til at sidde i vinduet og se Butch komme hjem fra arbejde klokken 02.30. Det er vores hverdag.

Vi nyder hende, vi leger med hende, vi hopper og springer efter godbidder for hende, når hun komme med sit legetøj og “lokker” os ud i køkkenet, for at bytte med en godbid.

Maddy kunne leve i sin egen verden, og gør det tildels, fordi hun er blevet døv. Men fordi hun stadig er frisk i hovedet, og fordi bentøj og alt andet i øvrigt stadig kan følge nogenlunde med til det, hun vil, og fordi hun vil så meget, så kontakter hun os næsten ustandseligt og forlanger at vi gør noget for hende.

Maddy kontakter os konstant og vil at vi tager del i hendes verden

Hun vil, at vi tager del i hendes verden. Og ingen tvivl, verden herhjemme er mere og mere hendes og mindre og mindre vores. Vi indretter os, vi adlyder og retter ind og følger hendes meget tydelige og højlydte anvisninger. Og vi morer os, griner, tager billeder og film, og nyder hende i fulde drag.

Og så man få lyst til at dele hende med omverden. Lyst til at sprede hendes tilsyneladende uendeligt stærke energi udi “cyperspace” og lade hende give til flere. Hun har i overflod og rigeligt af den til både os, og mange andre, helt sikkert!

Hun har travlt ude og inde vores gamle Maddy, som stadig bestemmer i flokken…Kikka på 14 skal stå tidligt op for at følge med…

Endnu kan hun meget og vil mere, end hun egentlig kan. Vi ser tydelige tegn på, at hun er så gammel, som hun er. Hun tager flere pauser, og når hun sover, så sover hun meget dybt. Indimellem kan hun være på benene i flere minutter efter at have sovet, før hun egentlig er vågen. Hun klarer ikke lange gåture, men elsker korte. Hjertet følger ikke med på de store stræk, men herhjemme styrer hun stadig. Hun leger med os med legetøjet og laver sine byttehandler med godbidder, hun tager sine runder i haven, hun passer marken fra vinduet og indkørslen fra det andet vindue, og hun lader Sussi være souschef i mange små daglige situationer, men de vigtige ting, bestemmer Maddy stadig og er højt hævet over flokkens små interne magtopgør.

Hun passer marken fra vindueskarmen, som hun kækt springer op i via sofaen

Hun har kun sjældent behov for fysisk kæl, klap, “blødsødenhed”. Selvstændig som hun er, og meget katteagtig. Hun tager den kærlighed hun vil have, når det passer hende, og giver os kun korte glimt af hendes egen ømhed, når hun synes tiden er til det. De små “vinduer”, hvor hun lukker op for os, og lader os dele de tætte, ømme, kæle-nusse-øjeblikke med hende, tager vi med tak, og ærbødighed. De varer kort, men hendes kærlighed er til gengæld så tydelig dyb, stor, uendelig klog og næsten skræmmende. Det er nogle helt særlige øjeblikke, de måske 1, højst 2 gange på en dag, hvor hun er helt blottet, og lader os se hendes “inderste sjæl”.

Vi ved ikke hvor eller hvordan det ender, og vi ønsker heller ikke at tænke på det. For i dag er en god dag, og endnu en fantastisk dag i denne vidunderlige og forunderlige rejse, som dette lille energiske og livsbekræftende væsen har taget os med ud på for over 15 år siden.

Ligemeget hvordan og hvornår det er forbi, så er i dag – ligesom alle hendes dage før denne, startet godt. Med glæde, leg, sjov og ballade og masser af energi og livskvalitet.

Så også i dag, er vi blot utroligt glade og taknemmelige for 🙂

[Show slideshow]

Drægtige Vicki i dag

Om 2 dage er Vicki 6 uger henne. I dag fandt jeg et hul under hegnet bagved syrenbuskene bagest i haven. Et stort, velgravet rundt hul, der lige passede til en cirka 6 uger drægtig mave i størrelse.

Vicki havde jord under neglene… graviditet hæmmer slet ikke en gårdhund!

Det gør derimod mormor Sussi, som “bestemmer” over alle de andre huller. Så man kan vel ikke fortænke Vicki i at lave sit eget.

Nu har vi hegnet af en årsag, og heldigvis har vi en stenbunke, så jeg fik hurtigt fyldt hullet op og udlignet scoringen kan man sige. De plejer ikke at grave sig ud, og ingen var forsvundet ud af hullet, så der er helt klart snarere tale om lidt rigeligt overskud af tid, lidt misundelse over Sussi’s huller, og bestemt ikke et ønske om at flygte, fordi så var de smuttet.

De to gravetøser i sofaen sammen, Ida til venstre og Vicki til Højre

Og jeg skriver “de”, fordi jeg er sikker på at Ida hjalp til, det gør hun nemlig altid, når der sker noget.

De har også hængt sammen i sofaen til aften. Vicki putter med de andre på skift og i dag var det Ida. De ser lidt for uskyldige ud…

Hun trives og har det ellers godt, den lille vordende mor Vicki. Hun spiser sin mad op igen, og maven vokser tydeligt nu. Det er ugen hvor man går fra at tænke, at det nok er et lille kuld, til at der nok er et helt normalt størrelse kuld.

Vicki’s maveprojekt 2 dage fra at være 6 uger henne

Man kunne selvfølgelig scanne, men en scanning er for det første ikke sikker, de tager jævnligt fejl omkring forudsigelser af antal hvalpe, og for det andet ville det tage glæden ved spændingen lidt fra mig. Den bedste tid er den hvor man går og mærker og gætter.

Sidst fik Vicki 4 pænt store hvalpe og hun fødte næsten en uge tidligere end ventet. Denne gang kender vi nøjagtigt dagen for ægløsningen, det gjorde vi ikke sidst.

Så i dag gætter jeg på at Vicki føder tættere på den forventede dato denne gang (Sankt Hans Aften er 63 dage fra ægløsning), og jeg gætter på at hun har 4 fine i størrelse hvalpe ligesom sidst.

Det kan godt være jeg ændrer gæt hen ad vejen, men scanner, det gør jeg ikke. Spændingen er for mig en meget stor del af fornøjelsen ved at vente hvalpe 🙂 Og hvalpe, det er der i hende Houdini-Vicki, uden tvivl.

At grave, eller at grave et andet sted…

Det er svært at have Dansk/svensk gårdhund uden at have huller i græsplænen og uden at miste blomsterløg i forbindelse med den ekstra efterårsgravning de tilbyder – efter man selv er færdig. Det kan i det hele taget være lidt svært at bevare en prydhave.

Hvalpe behøver ikke “lære” at grave, det kan de pr. instinkt. Det er derfor omvendt…de kan ikke lade være med at grave, fordi de er ligesom indkodet til det fra fødslen. Min idé og filosofi har derfor altid været at forsøge at lære dem hvor de gerne må grave, da jeg så ligesom bedre kan forsvare at der er steder hvor de IKKE må grave…

Med 1 gårdhund kan det endda gå. Det er forholdsvist fair, og nogenlunde let at give dem “afløb” et andet sted, sådan at det indøves at man må grave på marken, på stranden, i skoven osv., men helst ikke i haven. “Smuttere” kan alligevel ikke undgås, fordi det er deres natur at grave efter mus, mulvarpe og mosegrise, og de ER jo spontane…

Her graves for alvor – efter mus. Men lystgraveri forekommer i høj grad, hvor der graves “bare fordi”

Har man så flere gårdhunde, som vi har, og ønsker en bare nogenlunde pæn have, sådan som vi forsøger at bevare, ja så har man “balladen”. Når de agerer i flok og hidser hinanden op ryger al indlæring, og de behøver kun et split sekund, så er der dømt månelandskab.

Bagest i vores forholdsvist lille have med blandet ny og ældre beplantning, findes et “buskads” af snebærbuske og syrener. Derinde er der ikke andet end jord fyldt med rødder, og bladene hænger langt ned tæt på jorden, så man kan ikke se derind.

Derinde må hundene muntre sig med at grave ligeså tosset de vil for min skyld. Når de graver dér, går det ikke ud over plænen og stauderne.

Indimellem lykkes det. Forleden hørtes tydelige “gravelyde” ude i haven, men der var ingen i syne. Med kameraet kørende fangede jeg Sussi og datter Ida i deres egen verden, derinde i syrenerne, hvor de hellere end gerne må grave.

Indimellem smider jeg en trillebør fuld jord på derinde, og sådan vedligeholder vi spændingen og jordhøjden. Det er ikke altid, at det virker, men sådan her ser det ud, når det fungerer så smukt og perfekt, som overhovedet muligt:

Det er stangsmart (og måske en anelse provokerende) at lægge sådan en video ud på min hjemmeside. Fordi det er kun et lille klip af et øjeblik, hvor tingene går lige efter “bogen”, eller efter min teori…den holder bare ikke altid…

Gravet? Mig? Nej jeg har ikke gjort noget, det er ham dér Juke…

I en mindre have uden buskads kan man eventuelt forsøge sig med en sandkasse. De findes billigt i byggemarkeder, eller man kan lave sin egen. Man kan selvfølgelig fylde den med sand, men jord eller grus kan det også være, eller måske en blanding. Jeg kender eksempler fra mine hvalpekøbere, hvor det har fungeret efter hensigten at gå og grave godbidder, lidt tyggeben, legetøj osv. ned i “sandkassen”, for ligesom at styre gravelysten derhen.

Hermed givet videre.

Ny hjemmeside og nyt domæne, men den gamle bliver stående

Min hjemmeside, www.farmdogs.net etablerede jeg i 2003. Igennem årene har jeg (selvlært) slidt med at holde den opdateret og fornyet både teknisk og indholdsmæssigt.

Nu, 14 år efter, kaster jeg håndklædet i ringen. Min gamle hjemmeside fungerer ikke hensigtsmæssigt på mobiltelefoner, tablets, Ipads osv. Hvad værre er, den står ikke umiddelbart til at konvertere på nogen simpel eller bare nogenlunde økonomisk måde. Derudover er den besværlig at opdatere, da jeg skriver koden i html.

Så nu forsøger jeg mig med et andet og mere tidssvarende format, og en blog.

Den gamle side indeholder hundredevis af sider og tusinder af billeder af 14 års opdræt. Alle kuldenes opvækst, information om forældre osv. Måske jeg overfører noget hertil senere, måske ikke – uanset hvad, så skal det hele selvfølgelig blive hvor det er, så man altid kan finde det.

Derfor velkommen til, via en almindelig PC, også at besøge min gamle hjemmeside og læse lidt af alt hvad jeg har skrevet der igennem tiden. Om os, vores hunde, min filosofi om avl, træning, om vores hvalpes opvækst igennem 14 år osv. osv.

Den bliver ikke længere opdateret. Opdateringer om kommende kuld og hvalpe fra og med 2017, og alt hvad der i øvrigt sker, vil komme her på disse sider, som nu ligger på domænet http://www.kennellittledenmark.dk

Velkommen til – igen! 🙂