Den planlagte parring af Berta med Noa har jeg valgt at skyde et år frem. Det betyder at vi forventer disse hvalpe klar i starten af 2026 i stedet for starten af 2025.
Flere ting spiller ind, bl.a. uventet sygdom og akut operation i Bertas menneskefamilie, lige samtidig med at hun valgte at komme i løbetid. At få hvalpe er for mig det vigtigste i mit avlsarbejde, og skal dermed have den fortjente tid, opmærksomhed og menneskelige overskud, som det fortjener.
Disse 2 skønne hunde forventes parret sidst i 2025.
Det er tilvalgt fritid, så det skal være noget vi i fællesskab kan gå og glæde os til. Når jeg mærker det nærmere giver stress, allerede før parringen er sket, så er det vigtigt at lytte til dét, og rette planerne ind derefter. Heldigvis er det 2 helt unge hunde, så det gør ikke spor, at vi venter et års tid med dette potentielt helt vidunderlige kuld.
Det betyder at vores næste kuld bliver kuld nr. 2 for Berta’s mor Dimsen. Løbetid er ventet nogle måneder senere, således forventet parring sidst på året, og hvalpe hen sidst i Februar eller først i marts.
Dimsen, som er 4 ½ år gammel og mor til Berta, skal have sit 2. kuld hvalpe i starten af 2025.Alle elsker Dimsen, den mest kælne og hengivne lille pige. Hun hedder på stambogen Little Denmark’s U-Name-it UglyDuckling og er i sandhed blevet til en smuk svane.
Dimsen er den mest kælne og hengivne lille pige, som elsker alle mennesker og tillidsfuldt lægger sig på skødet hvorsomhelst der er en ledig plads.
Hun har kun haft et kuld hvalpe og er nu 4½ år gammel. Hun fik kun 2 hvalpe, jeg beholdt dem begge, og dejlige Berta er den ene. Man kan læse om Berta her på siden.
Dimsens hvalpe er typiske åbentsindede altid glade og meget, meget kærlige og kælne små hunde. Vi forventer at Dimsen forgylder verden med flere af samme skuffe.
Foruden hun fylder vores liv med kærlighed og hengivenhed og grin, så har hun også taget for sig på udstillingerne ganske jævnligt. Hun er både dansk, svensk og norsk udstillings champion. Jeg har sågar oplevet den store ære og spænding at vinde hele den store Gruppe 2 med Dimsen på international udstilling i Malmø, og således repræsentere racen til Best In Show konkurrencen. Her blev hun shortlistet i “top 6” men ikke placeret iblandt de første 4.
I sandhed en “stor lille hund” vores elskede Dimse-pige. Vi glæder os til at parre hende i næste løbetid.
18 måneder gammel, Little Denmark’s Zorro’s Zista, aka Berta
Lad os introducere vores fremtidige planer, og den unge generation, som skal bære fremtiden. Den mest elskelige, livslykkelige lille pige…
Til daglig er hun kendt som Berta, på hendes stambog kaldte jeg hende Little Denmark’s Zorro’s Zista.
Jeg elsker alt ved denne video, der viser et af de mange daglige “stand-off” med katten Flora. Det er vildt så musestille Berta kan stå, og SÅ er der ellers smæk på, når de begge springer!
Berta lever som en rigtig gårdhund. Hun bor midt i en perle på jord, nemlig på den økologiske blomsterfarm kendt som Frida’s Have.
Bedste venner og puttekammerater foran brændeovnen. Berta sammen med senior gårdhund Frida og katten Flora
Her bor endvidere senior gårdhunden Frida, Berta’s legekammerat og putteven, Katten Flora, en flok moskusænder, 2 galloway køer, en flok får og en blind fritløbende kanin. Endvidere en flok høns.
Berta lever frit på gården, hvor hun gør livet utrygt for mus og forbipasserende rotter. På denne måde passer Berta et fornemt job som rigtig gårdhund. Hun indeholder de nødvendige og ønskværdige instinkter og det temperament, som en rigtig gårdhund behøver, for at kunne opfylde funktionen.
Hun er aktiv dagen lang og holder sig således i stram form. Hun hilser alle besøgende overstrømmende velkommen og følger glad med overalt hvor der er lidt aktivitet. I hjemmet elsker hun som enhver gårdhund at putte tæt, både med sine mennesker, og med Frida og Flora.
Berta og jeg selv på podiet i Zagreb ved Verdenshundeudstillingen i April 2024, hvor hun vandt den fornemme titel WJW24 (Verdens junior vinder 2024). På de nyere billeder af Berta ses det tydeligt at hun ikke længere er helt så ranglet, fordi hun er i udvikling, og er ved at “vokse sammen”
Berta er 7. generation Little Denmark’s i lige tævelinje siden vores første gårdhund, Maddy. Men hun er meget mere end dét. Fordi hendes far er også Little Denmark’s. Nemlig 5. generation.
Sammen med mig og en mindre flok andre hunde, har hun været på udstillinger. Senest en tur til Kroatien, hvor hun blev Junior Verdensvinder 2024. WJW24.
Berta har også været hjemme hos os flere gange i forbindelse med udstillinger, og hun har overnattet her sammen med husets øvrige flok.
Hjemme hos os i vores flok er Berta tryg og glad for at være, og fuldt ud anerkendt af de andre hunde, som en naturlig del af flokken.
Kendetegnende for hende er, at hun bare altid er glad, åben og tryg i alle situationer. Uanset om det er på rejse i bilen, ombord på en færge, i en hal fyldt med hundeglam i Zagreb, eller herhjemme i flokhierakiet. Hun har bare en imponerende kernesund og naturlig tilgang til hele livet, også alt dét hun aldrig har set eller prøvet før.
Nu er hun 18 måneder gammel, og ikke længere junior. Vi ser tydeligt at hun er i fysisk udvikling, og det ranglede teenage præg begynder at samles til en unghund.
Berta er en rigtig lille lykkepille at være sammen med, man kan simpelthen ikke være i dårligt humør i hendes selskab. Sprudlende, kærlig, hengiven, intelligent, morsom, legesyg, kælepotte, og ikke mindst en lynhurtig gnaver-dræber. I tilgift en smuk, ung gårdhundetæve, som man bestemt ikke kan få ondt i øjnene af at se på. Således repræsenterer Berta alt dét, som jeg som opdrætter igennem mere end 20 år har stræbt efter at bevare manifestere i racen, via min avl.
DKCH ROV24 NobleNielsNeo, en rigtig gårdhund og “hele pakken” – funktion, mentalitet, sundhed og eksteriør.“Neo” med det korrekte, fine, lille, trekantede hovede, med det milde og intelligente udtryk, som altsammen tilhører racens adelsmærke.
I 2025 er det planen at Berta skal have et kuld hvalpe her hos os. Faderen til hendes hvalpe er også en rigtig gårdhund, og bor på en gård, hvor han opfylder funktionen som sådan. Ovenikøbet er han også en af flere effektive hunde, der deltager i sit menneskes job som professionel skadedyrsbekæmper. Hans far kommer her fra os, så med kombinationen får vi lidt tilbage af vores egne kendte linjer. Dog er de to ikke spor nært beslægtet, da indavlsgraden er 0 % regnet på 3 generationer.
Han er dansk udstillingschampion og besidder alle de samme egenskaber, som Berta – både ude som gårdhund, og inde som familiehund.
Jeg glæder mig usigeligt til – nu i 8. generation – at kombinere disse 2 hunde i bestræbelserne på fortsat at bevare de egenskaber vi for over 20 år siden, faldt for ved denne helt fantastiske race: Sundhed, funktion, temperament og skønhed. Således forventes næste generation at sikres via disse 2 fantastiske forældrehunde. De besidder i hvert tilfælde beggeto samtlige egenskaber i rigt mål.
Begge forældre er frie (N/N) for øjensygdommen PLL, så alle hvalpene bliver dermed også frie.
En besøgshund er en hund, som er vurderet og testet – både fysisk af en veterinær – og mentalt af nogle adfærdseksperter. Hunden har ved testsessionen vist at den er sund nok i hovede og krop, til at kunne blive en glad og god besøgshund. En besøgshund skal kunne klare uforudsete hændelser og usædvanlig adfærd fra mennesker, som let kan opstå i forbindelse med besøg på plejehjem hvor hunden får kontakt med f.eks. demente eller handicappede borgere. Hunden og ejeren vurderes også sammen, og deres samarbejde og kontakt observeres. Her er et link til information om den session, som Brita og Bellis har bestået og gjort dem til godkendte besøgshunde i Trygfonden: https://besogshunde.dk/tilmelding/session
Bellis og hendes mor Brita, som nu begge er godkendte Trygfonds besøgshunde.
Det er ikke første gang at vi hos Kennel Little Denmark har opdrættet en hund, der er godkendt til at være besøgshund.
Faktisk har vi været med til at skrive historie for racen som besøgshund, idét vi helt tilbage i 2004 opdrættede den første, og dengang eneste dansk/svensk gårdhund i verden, som var “autoriseret” til dette ædle formål. Det var dengang vi startede vores opdræt i USA, og det var før der var noget her i Danmark, der hed Trygfonden besøgshunde. Derovre hed det The Delta Society Therapy dogs. Little Denmark’s Arapahoe – kaldet Jake – var pioneer for vores elskede race i dette job. Man kan læse mere om Jake og hans certificering i USA her: https://www.farmdogs.net/dansk/movingon.html
Ingen besøgshunde uden et menneske der tager initiativ
Birte og de to piger hygger med kontaktøvelser – den enkelt ostepops hjalp lidt til og sneg sig vist også med i billedet 🙂
Vi er selvfølgelig mægtigt stolte af at have opdrættet hunde med så dejlige temperamenter, at de kan bestride så ædel og fin opgave, at gøre mange menneskers hverdag lysere og gladere. Men vi skal ikke glemme, at det kræver en person, der ønsker at arbejde med hundene, lære dem god kontakt og hensigtsmæssig adfærd. Og som vil bruge sin tid sammen med hundene og besøge plejehjem og ældre mennesker. Derfor er stort tak til Bellis’ og Brita’s menneske Birte, der altid har arbejdet med sine hunde og nyder at gøre lige netop dét. Dejligt at Birte på denne måde også bliver en god repræsentant for vores dejlige race, sammen med de to hundepiger. Flot gået “Team Lolland” !
Brita og Bellis er begge danske og svenske udstillingschampions. Bellis er endda både juniorverdensvinder og verdensvinder. Hun er også 2 år i træk blevet årets tæve i racen her i Danmark.
Vi er glade og stolte af pigernes flotte titler og udstillingsresultater. Men det rækker ikke, at en hund bare er smuk at se på i forhold til min målsætning. Man kunne måske forledes til at tro, at her interesserer vi os kun for udseende. Men sådan forholder det sig på ingen måde naturligvis. Derimod så har jeg altid sagt, at det er vel ikke nogen skam, at en sund og mentalt vidunderlig hund, også er smuk?
Disse to Little Denmark’s hunde er levende bevis for, at her prioriterer vi “hele pakken” meget, meget højt. Over 20 år og 6 hundegenerationer, har vi nu lavet dansk/svensk gårdhunde med de egenskaber og kvaliteter, der skal til, for at bestride jobbet at være besøgshund.
Tillykke til Birte med flot arbejde, og lykke til med at sprede glæde og smil 🙂
DKCH SECH DKJUCH KBHJV19 DKJV19 BORNHV22 KLBCH Little Denmark’s Riff Raff Rita (Brita)WJW21 DKCH SECH WW23 CIB DKJUCH DKJV21 HAHV22 VIV24 CZJCH VIKINGV22 Little Denmark’s Wictoria Whistle-blower (Bellis)
BIS1 (Best In Show) opdrætsklasse Kennel Little Denmark’s Dansk/svensk gårdhund på DKK International udstilling i Roskilde lørdag d. 11. maj ved dommer Jan Roger Sauge, Norge.
Den 10. 11. og 12. maj var der DKK udstillinger i Roskilde. 3000 hunde fordelt udover hele dyreskuepladsen, super hundevejr – sol men ikke for varmt, og 3 forskellige dommere. Der var tilmeldt hhv. 53, 54 og 54 gårdhunde, og vi var så heldige at være i samme ring alle 3 dage.
Jeg gav hende u-navet Little Denmark’s U-name-it UglyDuckling, og fordi hun kun var en lille dims, kaldte vi hende Dimsen…snart 4 år gammel er hun blevet en smuk svane. Stadig lille, men ikke desto mindre når hun akkurat ned til jorden og bærer titlerne DKCH SECH DKJUCH JULEJV21 ROV24…Endvidere har hun stået vinder af GR2 i Malmø 2023. I weekenden blev hun BT2, BT1 og BIR og BT1 og BIM. Alle der har truffet hende elsker Dimsen – fordi hun er den sødeste, mest indsmigrende, og mest tillidsfulde sjove, skøre lille hund på jord ❤️
En Nordisk udstilling og 2 Internationale udstillinger. Af de 50+ dansk/svensk gårdhunde kom en del fra Norge og der var også deltagere fra både Finland og Sverige. Et rigtigt Skandinavisk træf!
Iblandt de norske deltagere var tilmeldt 2 juniorer, en han og en tæve, som jeg har opdrættet. Lørdag aften havde vi inviteret vores norske og svenske hvalpekøbere til middag hjemme, samt nogle flere fra den norske lejr. En næsten magisk aften, hvor vi sad ude og spiste og tændte op i bålpladsen og lod alle vores hunde løbe rundt og lege ude i vores store have. En af de stunder man gerne vil hælde på flaske og lukke op for lidt ad gangen længe fremover!
Fredag: BT1 NCAC og BIR: Little Denmark’s Wictoria Whistle-blower (Bellis) BT2: Little Denmark’s U-name-it UglyDuckling (Dimsen) Jkl 1, J-CAC J-NCAC R-CERT: Little Denmark’s An Angel Of Charlies (Liz)
Resultatmæssigt kom Kennel Little Denmark’s hundene på podierne alle 3 dage og fik fuldstændigt fantastiske resultater.
Alle 3 dage, for 3 forskellige dommere (hhv. 2 norske og en dansk) stod vi med bedste tæve og 2. bedste tæve og søndag endda også 3. bedste tæve.
Fredag og lørdag havde vi BIR= Bedst i racen begge dage, og søndag BIM= bedst i modsat køn.
Lørdag og søndag BIR-Veteran begge dage til “Mille-pigen”.
Lørdag BT1, CACIB og BIR: Little Denmark’s U-name-it UglyDuckling (Dimsen) BT2: Little Denmark’s Wictoria Whistle-blower (Bellis) BIR Veteran V-CACIB: Little Denmark’s Maya My Eenie (Mille) Jkl.1 J-CACIB J-CAC Little Denmark’s A Hooded Robin (Gabriel)
Fredag vandt Little Denmark’s An Angel of Charlies junior tæveklassen og fik junior CERT og Nordisk Junior CERT. Junior han klassen blev vundet af Little Denmark’s A Hooded Robin, også med Junior Cert og Nordisk Junior Cert. Søndag vandt han igen juniorhan klassen og fik Junior Cacib foruden endnu et Junior CERT til samlingen.
Søndag BT1 CACIB og BIM: Little Denmark’s U-Name-It UglyDuckling (Dimsen) BT2: Little Denmark’s Wictoria Whistle-blower (Bellis) BT3 og BIR veteran V-CACIB: Little Denmark’s Maya My Eenie (Mille) BH4 CERT. 1 Jkl. J-CACIB J-CAC Little Denmark’s A Hooded Robin (Gabriel)
Fredag og søndag blev 2 voksne hvalpe efter Little Denmark’s Weekend Warrior begge Dansk udstillingchampions. En tredje af hans hvalpe blev BIM lørdag og BIR søndag.
Men vi stoppede ikke med at “rage til os” kun i raceringen. Helt fantastisk var oplevelsen for mig fredag at gå i store ring med Little Denmark’s Wictoria Whistle-blower (Bellis) og konkurrere imod alle de ufatteligt mange, smukke og velmeriterede øvrige vindere fra de mange racer i gruppe 2…og oplevelsen blev ikke mindre af, at Bellis blev taget ud iblandt den tyske dommer Anton Spindler’s 4 favoritter.
Bellis – Little Denmark’s Wictoria Whistle-blower – Udtaget i den kæmpestore gruppe 2 og placeret som nr. 2, kun slået af en boxer, var for racen en historisk begivenhed. Vi kan stadig huske alle de gange det er sket nogensinde, så sjældent er det.
Stoltheden og glæden ville ingen ende tage, da han placerede hende som nr. 2 i gruppen, kun slået af en boxer!
Lørdag gik over i historien for os, for mig, for min kennel Little Denmark’s og for vores elskede race. Vi gik i store ring med opdrætsklassen for at konkurrere imod et anséligt antal virkelig smukke opdrætsklasser, fordelt på mere end 30 forskellige racer. Grupper på 4 hunde, opdrættet af samme opdrætter. Vi stillede med 4 champion tæver, alle fra hvert sit kuld, altså ud af 4 forskellig kombinationer – 8 forskellige forældre.
Og sandelig om ikke den norske dommer Jan Roger Sauge, valgte vores opdrætsklasse ud iblandt de 4, som han ønskede at placere.
BIR Veteran Både lørdag og søndag blev Little Denmark’s Maya My Eenie (Mille) efter hun vandt veteran tæveklassen og fik V-CACIB begge dage. Søndag blev hun endda også BT3.BIR Veteran Både lørdag og søndag blev Little Denmark’s Maya My Eenie (Mille) efter hun vandt veteran tæveklassen og fik V-CACIB begge dage. Søndag blev hun endda også BT3.
Men det var intet imod, da vi stod tilbage iblandt de sidste to efter placeringen af nr. 4 og nr. 3, og blev udråbt til dagens BIS (Best In Show) opdrætsklasse!
Det der sker indeni ens hjerte, når dét sker, kan ikke beskrives med ord. Man bliver med ét meget lille, ydmyg, taknemmelig og fuldstændigt euforisk glad. Faktisk så glad, at jeg vågnede mandag morgen med ondt i kinderne af at smile hele weekenden, og kunne konstatere at alle smilerynkerne i løbet af al weekendens sol, nu er helt hvide striber, imens resten af ansigtet er godt solbrændt.
Det var en fuldstændigt uforglemmelig weekend, med masser af hygge, smukke hunde, gode venner, dejlige samtaler, højt humør og super sportsånd. Tusind, tusind tak. Og stort tak til de adskillige forskellige dommere fra så mange forskellige lande, der så vores hunde, og anerkendte og værdsatte netop deres kvaliteter.
Og indtil det ændres, nyder vi som billedet her i Danmark står, efter denne forrygende weekend:
Dette er situationen efter Roskilde udstillingerne i Maj. Stilling i DKK-konkurrencen om årets opdrætter (alle racer). Selvom det ikke skulle holde året ud, så nyder vi øjeblikket, så længe det varer, og kan hermed bevise, at vi var her!Også i Fredericia i februar 2024 vandt vores opdrætsklasse Best in show. Således er vi stadig den eneste opdrætsklasse som i år har vundet BIS 2 gange.
Vi skulle ikke have været afsted til Kroatien…men…
Det startede vel egentlig ved Verdensvinder udstillingen i 2023 i Schweiz, hvorfra vi kom hjem med 3 nye verdensvindere. Da køreturen gik så godt, og vi opdagede at Zagreb i Kroatien faktisk er samme afstand fra Ringsted, som Geneve…
Her er sjældent langt fra tanke til handling. Jeg tilbød at være chauffør og Majbrit og Lilian besluttede, at de gerne ville afsted. I sidste sekund gik det op for mig lige pludselig, at jeg var på vej til at holde ferie i 4 dage uden hund – andre 2 havde jo deres hunde med selv. Det kunne jeg slet ikke forestille mig, og det bedste jeg kunne komme på, for ikke at komme til at konkurrere imod os selv, var at spørge om lov til at låne junior tæven Berta (Little Denmark’s Zorros Zista). Heldigvis måtte hun godt komme med os på tur, så jeg også havde sengevarmer med hjemmefra.
“Berta” Nu med titlen WJW24, på stambogen kaldet Little Denmark’s Zorro’s Zista kom ved lidt af en pludselig indskydelse med til Kroatien. Heldigvis, fordi hun hev junior verdensvinder titlen 2024 hjem, OG var en vidunderlig rejsekammerat!
Vi havde en virkelig dejlig tur med overnatning i sydtyskland på et hotel, der til hundene havde sat 4 luksus-hundesenge frem, samt 4 skåle. Så føler man sig virkelig velkommen med sine hunde.
Vejret, vej- og traffikforhold var gunstigere end nogensinde, og da vi havde afsluttet udstillingen og fået taget billeder af vores vindere søndag, kørte vi hjem i ét stræk på ca. 17 timer. Selvfølgelig med luftepauser og kaffepauser undervejs.
Lørdag aften før udstillingen overnattede vi i Slovenien, sammen med et par andre danske venner. Vi havde en skøn stund lørdag aften med tapas og tøm-køleskabet middag i vores lille dansker-ghetto.
“Kalle” aka Little Denmark’s Oliver Of A Twist vandt sin tredje verdensvinder titel WW24. Han var Juniorverdensvinder i Amsterdam i 2018 og Verdensvinder i Geneve i 2023.
“Kalle” Little Denmark’s Oliver Of A Twist blev bedste han på udstillingen og dermed WW24. Det er hans tredje verdensvinder titel, idét han var WW24 i Geneve og WJW18 i Amsterdam. Han er en fantastisk hund at udstille, og elsker det!
“Mille” Little Denmark’s Maya My Eenie blev WVW24 og racens bedste veteran. Dette er hendes verdensvindertitel nr. 2 idét hun blev WW21 i Brno i Tjekkiet.
“Mille” aka Little Denmark’s Maya My Eenie vandt sin anden verdensvindertitel, idét hun blev BIR veteran og WVW24.
Vi fik også taget et billede af hele “holdet”, og de er simpelthen verdens bedste rejseledsagere på hundeudstilling!
Hele verdensvinderholdet 2024 – et hurtigt smut til Zagreb Kroatien, og retur med 3 nyslåede verdensvindere, er hermed tilføjet til de uendeligt mange skønne minder vi deler i fællesskabet om hundene.
Tak for en rigtig dejlig, skør, sjov og hyggelig tur. Og tillykke med Jeres flotte vindertitler.
Mandag morgen d. 13. februar 2023 tog vi en værdig, smuk og fuldstændigt fortvivlende hjerteknusende afsked med vores elskede lille Sussi pige. Sussi blev 14½ år gammel, og har igennem 14½ år sørget for ubeskrivelig meget lykke, glæde, grin, kærlighed og stolthed i vores liv. Sussi har rejst sammen med os 24/7 i lastbil i USA, hvor hun blev født ind i min hånd. Dét sekund vidste jeg, at her var den vigtigste hvalp i mit liv nogensinde. Vores hjerter er knust af sorg og savn. Hvil i fred min elskede lille brune lykkepige, altid smilende Sussi med den største livsglæde jeg nogensinde har kendt. Her er så stille nu, at vi næsten ikke kan holde det ud.
I april måned 2022 blev det ved ultralydsscanning konstateret, at Sussi have mindst en tumor i sin lever, og muligvis nogle forandringer i sin galdeblære. Nogle lette symptomer viste positivt at forsvinde helt ved en kort prednisolonbehandling.
I august kontrol scannede vi. Resultatet var knusende. Tumoren i leveren var vokset væsentligt, og der var kommet flere til. Forstørrede lymfekirtler og binyrer vidnede om at dette var meget alvorligt. Vi kunne intet stille op imod noget af det, og vi kunne ikke få nogen tidshorisont på hvor længe…
Sussi havde det fantastisk, og var både medicin- og symptomfri. Vi fik besked på at nyde hende, så meget vi kunne, så længe vi kunne.
Dét vores Sussi elskede allermest var at være med. Sammen med mig, ligesom i “gamle dage” hvor vi levede og rejste sammen. Fra August måned tog jeg ikke mange steder hen, uden Sussi. Vi nød mange ture og rejser sammen. Sussi var med på udstillinger både i Gotland, i Polen og i Herning. Og hun deltog med stor entusiasme sammen med flokken af unge hunde, alle hendes efterkommere i 4 generationer. Aktiv, lykkelig uvidende om sin sygdom, legesyg, eventyrlysten og glad, glad og atter glad.
Sådan husker jeg Sussi’s sidte efterår. Og jul, og vinter. I november fik hun lidt lette symptomer igen og havde en dag hun ikke ville spise og virkede sløj. Med dyrlægens instruks satte vi ind med prednisolon i en lav dosis, og indenfor få timer, blev Sussi den samme frække, kække, glade og legesyge flokleder igen.
Indenfor de sidste 4 dage frem til mandag, havde vi 2 morgener, hvor vi måtte hjælpe med dobbelt dosis prednisolon. I begge tilfælde oplevede vi at Sussi livede op, fik appetit, legede med sit legetøj og med os, men vi mærkede at hun ikke holdt ved helt så længe med at tigge og bytte legetøj med os for godbidder.
Mandag morgen meget tidligt vågnede jeg og kunne fornemme i mørket, at vores Sussi var småskidt og stille. Vi fornemmede meget klart at det var i dag at den værste beslutning skulle tages. Vi stod tidligt op sammen med hende og medicinen gjorde sit til at løfte hende endnu engang. Hun fik appetit og spiste glad sin morgenmad. Jeg kogte kyllingbryst, og igennem en timestid gik hun til og fra køkkenet, og tiggede små bitte stykker kogt kylling og nød at vi bare lod det flyde til hende i en lind strøm, uden den store nødning.
Indenfor en timestid, havde hun ikke længere lyst til noget, men bad om at komme udenfor. Jeg så hende gå et par meter og så stoppe og vende sig om og vente på mig. Sådan gjorde hun altid, når hun ville vise mig noget. Jeg fik en jakke på og fat i en lommelygte, og så tog hun mig med ned bagerst i haven, ind under nogle buske i noget tyk efeu. Her begyndte hun at skrabe i jorden, hvorefter hun satte sig ned, og så på mig. Hun sagde “hjælp mig med at grave mig en lille hule, hvor jeg kan lægge mig til at dø”. Ikke et sekund var jeg i tvivl, fordi vi så samme adfærd og instinkt hos Maddy på hendes sidste dag, dog med den forskel, at Maddy ikke bad os om at gå med, hun gik for sig selv og skrabede for at bygge hule. Jeg fulgte med Sussi rundt i hele haven, hvor hun ledte efter flere steder under buske, og skrabede i jorden. Jeg fik hende med indenfor, men hun ville ud igen. Dennegang gik Butch med, hun hun gjorde præcis det samme med ham.
kl. lidt i 8 gav jeg hende en varm frakke på, og så gik vi en kort lille tur ude i marken. På Butch skød sad hun i bilen ved siden af mig, som hun har gjort millioner af kilometer i hendes liv. Ved dyrlægen gik hun en lille luftetur, og hun gik selv ind og hilste på dyrlægen med en let logren med halen. Hendes datter Ida, Butch og jeg, og satte os på gulvet sammen. Sussi krøb sammen på mit skød, lagde sig ned, og faldt fredeligt i søvn…
Vi er knuste af sorg og savn, og fuldstændigt overvældede af reaktioner, beskeder, kommentarer på Facebook og telefonopkald.
Jeg håber på forståelse for, at vi læser og ser det hele, men ikke har overskud til at svare. Men hvor er det hjertevarmende at mærke den enorme forståelse og indsigt i forhold til hvor meget Sussi betyder for os. Af hjertet tak <3
Sussi er den mest fotograferede lille hundepige nogensinde, igennem de seneste mange måneder. Vi har nydt hvert eneste sekund sammen med hende, og vi er taknemmelige for at vide, at hun var fuldstændigt frisk til det sidste, og aldrig nåede at blive rigtigt syg. Vi ønskede det sådan, at hun aldrig skulle lide et eneste øjeblik. Vi er taknemmelige for at kunne være om hende sammen, og for at det for hende forblev så værdigt, som det overhovedet kunne blive.
Et sted på den anden side af sorgen, og chokket – til trods for den viden vi har haft om Sussi’s fremskredne sygdom, må vi ende med at finde trøst i dette. Lige nu, er vi bare ulykkelige og kede af det, og føler at alting er svært.
Billederne her er i random rækkefølge, blot et lille bitte udsnit af de hundreder, måske tusinder af billeder og videoklip, som vi har af Sussi’s liv det sidste år. Jeg klarer ikke at sætte tekst ved hvert enkelt, men der er fra vores ture: Gotland, Polen, Herning og en masse af bare lykke og glæde og kærlighed til hende.
Der er også et par med 4 generationer efter vores Sussi. Hun nåede endda at hilse på 5. generation, et par hvalpe som hun med autoriteten og værdigheden af en flokleder, der ikke giver sig en kende, hilste venligt velkommen til med logrende hale.
Tak for alt min lille søde, kærlige og altid glade lille Sussi mus.
Og så blev spændingen og ventetiden udløst…vores dejlige lille “Dimsen” er drægtig. Det betyder at vi venter hvalpe ca. en uge efter nytår i januar 2023. Hvalpene er 7. generation, som vi selv har opdrættet her hos os, siden vores allerførste gårdhund, Maddy.
Allerede i weekenden før scanningen havde vi en stærk mistanke om at parringen havde båret frugt. Dimsen havde ikke lyst til sin morgenmad, da vi skulle afsted på årets sidste udstilling, gårdhundeklubbens juleudstilling.
Men dagens godbidder, som bestod af kogt kylling, tørret lever og lammepølse gled udmærket ombord. Lidt uregelmæssig og vigende apetit, kan sagtens være et tidligt tegn på drægtighed.
Dimsen blev 2. bedste tæve efter sin mor, fik CERT, og dermed kunne hun pludselig titulere sig som Dansk Champion, DKCH. Ved scanningen dagen efter, tilføjede hun titlen “vordende moder” til CV’et…
Faderen til hvalpene har vi også opdrættet her hos os, det er nemlig sødeste “Eze”, Little Denmark’s VIP Vagabond Viking. Eze med det glade, velbalancerede og stabile sind, som elsker alt og alle. Født med verdens største “Ja-hat” på. Vi har endnu ikke opdaget noget, som Eze ikke kan lide, når bare vi gør det sammen. Om det er skovtur i regnvejr, eller ragnarok på udstilling i Herning Messecenter med tusinder af hunde, det kan komme ud på ét, han synes det er vidunderligt altsammen.
Både Eze og Dimsen er testet fri for øjensygdommen PLL, og dermed ved vi på forhånd at vores kommende hvalpe også er fri via arv.
Arhj, hvor vi glæder os. Vi følger Dimsen tæt med scanninger løbende igennem drægtigheden, hvilket er meget spændende. Dimsen er ligesom flere andre af vores piger før hende, med til at hjælpe scanningseksperterne på Canicold International med at kunne udfærdige endnu mere præcise grafer, til nøjagtig datering og beregning af termin for racen Dansk/Svensk gårdhund.
Begge forældre er ukomplicerede hunde, som er top sociale. De er kontaktsøgende og elsker alle mennesker og følger sig trygge i ethvert selskab, i alle de situationer vi har bragt dem i. De er sunde og friske og har en slægt bag sig af hunde, der har været langt levende og aktive, selv i en høj alder. De elsker at lege med legetøj, og er derfor lette at skabe og bevare kontakt til i træningssammenhæng. Og så er de naturligvis vældigt godt begavede begge to.
Denne video faldt jeg over på Facebook en regnfuld søndag. Og spillede den igen og igen, for at se mere af hunden, der ikke havde fødselsdag, den mindste af de to, nemlig Joey…
I Danmark har vi dét der kaldes åben stambog. Det betyder, at fordi Danmark er hjemland for racen dansk/svensk gårdhund, antager man, at der findes rigtige dansk/svenske gårdhunde netop i Danmark, som ikke nødvendigvis er født med papirer.
Det var sådanne hunde man startede den stambogsførste population med i 80’erne, og igennem alle årene siden, har man løbende indmønstret nye hunde, som det hedder. Både hanner og tæver.
Det er en omstændelig process, og kun få af de, der ansøger, klarer at komme igennem dét nåleøje, som bedømmelser og vurderinger er.
Man kan spørge sig selv, hvorfor ikke bare være glade for den population med stambog vi allerede har, og så arbejde videre med dem.
Men indmønstringer og avl med indmønstrede hunde, er et meget, meget vigtigt avlsværktøj, som vi ikke ønsker at give slip på. Når vi indmønstrer nye hunde og bruger dem i den stambogsførte avl, så tilfører vi en relativt lille population og stamme nyt blod og nye foundere. Og dét sikrer en større genetisk variation i avlen, som igen sikrer at vi fortsat kan bevare racen sund og langtlevende. To meget væsentlige målsætninger for avlen.
Ser man på mange andre stambogsførte hunderacer, så er deres mangel på genetisk variation skyld i alverdens racespecifikke sygdomme. Og manglende evne til naturligt at reproducere. Altsammen på grund af den indavl, som de er tvunget til at lave, fordi alle hundene i racen, er i familie med hinanden.
Derfor er vi meget glade for at kunne indmønstre racetypiske hunde til racen dansk/svensk gårdhund, bruge dem i avlen, og dermed tilføre nyt blod.
Når vi gør det, kommer der sommetider nogle sjove ting ud af det. Ting der vidner om at der måske et eller andet sted bagude, har været en anden race indover. Men indenfor 1. eller 2. generation kan vi ved nøje at udvælge avlspartnere med kendte, stabile aner, hurtigt lave dem til vellignende gårdhunde igen.
Jeg har vænnet mig til altid at “scoute” efter hunde at indmønstre. Fordi jeg synes det er vigtigt, og samtidig meget spændende. Jeg har endda købt 2 hvalpe uden papirer sammen med Kikki (Kikki´s Kennel på Fyn), med formålet at se om de en dag kunne indmønstres.
Det er allerede lykkes med den ene, Holger. Ham købte vi ved Herning. Vi så begge forældre, som havde mange ligheder med gårdhundene vi kender. Og et dejligt racetypisk temperament.
Da vi havde fundet den helt rette familie til Holger, som syntes det var et spændende projekt, og glædede sig meget til at komme med til Herning og hente den lille fyr, var der ikke andet at gøre, end at vente. Og følge hans udvikling.
Der er mange ting, der skal være på plads og kunne tjekkes af henad vejen. Dels er det vigtigt ikke at vælge en hvalpe med arvelige fejl, som f.eks. navlebrok eller en manglende testikel. Når så hvalpen bliver ca. ½ år gammel kommer tandskiftet. Biddet skal være et korrekt saksebid, når de nye tænder er på plads. Vi skulle se og vurdere Holger i flere forskellige situationer, for at sikre os, at hans temperament også var et ønskeligt gårdhundetemperament. Han skulle også have taget en blodprøve til DNA-test for en øjensygdom, der hedder PLL. Vi ønsker ikke at indmønstre hunde til racen, der er bærer af denne sygdom. Holger var heldigvis fri for PLL.
Til slut skulle Holger fremstilles til indmønstring. Hvis han fik ja til at blive indmønstret, skulle han efterfølgende igennem en meget detaljeret eksteriørbeskrivelse, som ville ende med enten “anbefalet til avl” eller “ikke anbefalet til avl”.
Holger blev indmønstret, anbefalet til avl, og pludselig udstyret med en DKK stambog.
Holger blev af os døbt HeKiHolger på sin stambog (He for Helene og Ki for Kikki) som et symbol på vores spændende samarbejde om denne dejlige knægt.
Vi glæder os begge meget sammen med hans familie, til en dag at se nogle hvalpe efter denne søde fyr. Heldigvis er han ung og har fremtiden for sig.
HeKiHolger fra Herning, født og købt uden papirer. Her fotograferet ca. 2 år gammel, den dag han var til bedømmelse og fik sin DKK stambog og blev anbefalet til avl. Disse indmønstrede hunde udgør nyt blod til racen, et vigtigt avlsværktøj til at bevare racen sund og langt levende.
Joey
En regnfuld søndag i foråret 2021 sad jeg og surfede uden mål på Facebook. Pludselig scrollede jeg forbi den video, der står øverst i dette indlæg. Den handlede om Loui, som havde 10-års fødselsdag. En anden hund, nemlig Joey på 11 år, kom ind og ud af klippet.
Jeg scrollede videre, og lidt senere begyndte jeg at tænke over, hvad jeg havde set. Det tog mig en del tid at finde videoen igen. Da jeg endelig fandt den, spillede jeg den nok de første 20 gange, brugte pause igen og igen, og så og så på den ældre hund og tænkte: “Hm, jeg må vist vide hvad det er for en hund”.
Det er noget af den bedste tid jeg endnu har brugt i hele min opdrættertid. Ofte sidder man og ser på billeder, stambøger, leder afkom frem for at lære sig mere om de tilgængelige hanner i avl osv. Det er et stort planlægningsarbejde at tænke sig frem til den næste generation – man kan bruge endeløse timer på det. Ofte kommer der ikke andet ud af det, andet end flere ideer og tanker.
Denne søndag måtte jeg have kontakt til hundenes ejer. Hende Mette, der havde lavet opslaget med videoen.
Det blev til et fantastisk eventyr, som der stadig skrives nye kapitler til. Mette kom helt til Sjælland fra Fyn med Joey, hvor vi fik lavet nogle gode billeder af ham, og fik taget en sædprøve, der viste at han skød med skarpt, sin alder til trods.
Mette skrev en ansøgning om indmønstring, og avlsudvalget i Dansk/svensk gårdhundeklub behandlede sagen. Resultatet var at Joey blev kaldt til indmønstring og evt. eksteriørbedømmelse. Joey blev indmønstret, fik en DKK stambog og blev anbefalet til avl.
Og så ventede vi hele sommeren på, at min Brita, Little Denmark’s Riff Raff Rita, skulle komme i løbetid. Det skete i september, og Joey fik sin første og eneste kæreste. Der kom 3 nye liv til verden d. 8. november 2021. 3 nye liv med nyt blod til racen. Ganske få uger senere, døde Joey pludseligt og uventet.
Det er så tragisk og trist, og også ærgerligt at Joey ikke nåede at få flere hvalpe. Men lykkeligvis fik han 3 dejlige børn, som vi er meget, meget glade for. Jippi bor i Norge hos en god ven og opdrætter deroppe, og Keyser og Jojo er stadig tilknyttet mit avlsarbejde – men bor hos, og er elsket og forkælet af hver deres familie.
Hele historien om Mette og Joey er som nævnt blevet længere og længere, og mere og mere fantastisk.
På årets Roskilde udstilling 2022 blev historien “opdaget” af DKK’s magasin Hunden. Her er et link til den ene af de artikler de skrev, som ligger offentligt tilgængelig: https://hunden.dk/nyheder/frygt-ikke-nyt-blod/71065
Et par af vores dejlige unge tøser, pønser på famileforøgelse. Vi håber …
Vi har nydt næsten et helt år, dedikeret til vores hundeliv med hundene. Det var skønt at holde sommerferie og for en gangs skyld ikke være afhængig af at skulle være hjemme og passe hvalpe dagen lang.
Men nu her sidst på året da de unge “piger” er kommet i løbetid, begynder planerne også at komme på plads, og spændingen stiger.
Følg med her på siden, da der vil komme nyheder, så snart vi har noget konkret at fortælle. Og er du interesseret i at komme i betragtning til en af vores hvalpe, som vi håber bliver en realitet, og rejseklar i foråret 2023, så er det et rigtigt godt tidspunkt at kontakte mig på nu, før det går løs 🙂
At ringe for at reservere en hvalp, er at begynde helt bagvendt for mig….købere findes der i 100-vis af. Det rigtige hjem, findes der kun 1 af til hvert individ…først til slut i processen, overvejer jeg at reservere en hvalp til rette vedkommende. Det er efter vi har lært hinanden godt at kende, og er blevet enige om sammen, at vi synes det er en god idé.
Du har fundet min hjemmeside, fordi du har set jeg har hvalpe.
De hvalpe jeg har nu har allerede nye hjem. Og jeg bliver kimet ned af folk, der ønsker sig en hvalp. Jeg vil gerne hjælpe gode, søde og seriøse familier så godt jeg kan, men der skal en vis portion tålmodighed til, fordi det bliver altså ikke nu, i denne omgang. Hvis du eventuelt er interesseret i en fremtidig hvalp, så er du velkommen til at læse videre.
Lige p.t. skal du fange min opmærksomhed iblandt mange andre. Der er antalsmæssigt for tiden 25-30 potentielle købere til hver eneste hvalp, så jeg vælger kun dén, som jeg synes passer allerbedst til lige netop den hvalp. Det kan jeg af gode grunde ikke vide noget om, før de er født og har nået en vis alder. Så vi har god tid..
Hvalpe er ligeså forskellige som søskende i mennesker, derfor er det slet ikke ligemeget hvor den enkelte hvalp havner, tværtimod, og det er mit ansvar, at hver familie passer præcis til den af mine hvalpe, de ender med at tage med hjem til sin tid.
Vi gør ingenting hurtigt her i forbindelse med placering af hvalpe. Jeg har tværtimod som nævnt masser af god tid, mine hvalpe er mine hunde, indtil jeg beslutter noget andet. Jeg har heller intet behov for at de skal rejse herfra til en bestemt tid, de kan tværtimod blive hos os, ligeså længe det tager, at have den helt rigtige familie klar, til lige netop den enkelte hvalp. Når hvalp og familie passer sammen fra begyndelsen, får begge parter mest mulig glæde i livet sammen i de kommende forhåbentlig 12-14 år.
Så overvej at skrive en mail, hvor du fortæller om hvem du og din familie er. Hvorfor du mener i skal have en hvalp af denne race, og ikke en anden race, og hvilket liv og livsstil i har at tilbyde jeres kommende hund i de næste mange år. Og så tager vi den derfra.
Hvis du vil have en hvalp af en bestemt farve, bestemt halelængde, med særlige aftegninger, eller til en bestemt dato, så er det med stor sandsynlighed ikke mig du skal skrive til.
Står du fast på en hvalp af et bestemt køn, så kan ventetiden blive endnu længere.
