Ida blev i januar parret med DK23242/2008 Zkrubbe’s Miraculix.
“Miki” er en sød og kontaktsøgende og meget kælen hanhund. Han er lidt oppe i alderen (snart 10 år gammel), men har ikke fået andet end et enkelt kuld hvalpe før, hvoraf kun 1 hvalp levede.
Køn er han også, han er avlsgodkendt efter de gamle regler men har ellers iøvrigt gået og “gemt sig” fra rampelyset, da han ikke har været udstillet.
Han var forelsket og ihærdig under stævnemøderne med Ida, og de var bare så søde sammen. Men det blev aldrig rigtigt til en overbevisende vellykket parring. Derfor er det glædeligt at ultralydsscanning af Ida har vist, at hun bærer på hele 2 hvalpe.
En sær blanding af sorg og savn og lidt forventningens glæde. Der går ikke et øjeblik, vi mærker det døgnet rundt, at vi savner Maddy så forfærdeligt meget. De voksne hunde savner hende også, de har ingen leder, og ingen af dem har budt sig ind for at overtage pladsen efter Maddy. Til det sidste gav hun sig ikke, og de andre accepterede åbenbart en ikke fysisk, men mentalt overlegen flokleder.
De fire voksne hunde, som ellers ikke normalt har haft så meget at være fælles om, er meget tydeligt kommet nærmere hinanden i deres nye fælles sorg og savn over tabet af Maddy
Ida er tydeligt drægtig. Undtagelsesvist har vi ultralydscannet hende, og det viste sig at hun bærer på 2 hvalpe. Da parringen med “Miki” (Zkrubbe’s Miraculix) ikke var specielt vellykket, er det ret heldigt, at der i det hele taget er kommet en befrugtning ud af det. Og det er selvfølgelig meget glædeligt, midt i al vores sorg, at der er to nye liv på vej.
Om små halvanden uge, er det tid. Ida har igennem nogle nætter vækket mig, for at hun har et enormt kontakt- og opmærksomhedsbehov. Og jeg ved godt, at hun også har behov for at vide, at hun har sit helt eget sted til at bygge rede, og føde sine hvalpe.
Ida er tydeligt drægtigUltralydsscanning har vist at Ida bærer på 2 hvalpe
Så jeg må tage mig sammen og få ryddet kontoret og gjort det hvalpeklart.
Ida skal selvfølgelig vide at alt er klart til hendes fødsel, og de andre hunde plejer jo også at genkende projektet fra gang til gang, sådan at de respekterer den ro og det privatliv sådan en lille mor-hund har brug for i begyndelsen.
Da hyggekrogen og kassen var klar, var Ida da også den første der kom for at besigtige resultatet.
Normalt ville det have været Maddy, hun har inspiceret samtlige hvalpe fødekasser vi har haft i husholdet igennem 16 år, før de blev overladt til de vordende mødre. Ida må selv godkende sin dennegang, hvilket også så ud til at være tilfældet:
