Den 25. Februar kom Brita’s og Absalons hvalpe til verden.
Det er ikke altid at tingene går lige på en snor, når man har med biologi at gøre. Og dette bliver vi indimellem mindet om på den hårde måde!
Brita havde fine veer, og har også tidligere født 2 fine kuld selv. Men denne gang kom der bare ingen hvalpe. På et tidspunkt måtte jeg træffe den eneste rigtige beslutning at komme afsted med hende til vagtdyrlægen. Jeg endte sådan set med selv at hjælpe den første hvalp ud, som desværre viste sig ikke at kunne reddes, trods ihærdigt genoplivningsarbejde fra klinikkens side. Da jeg hurtigt konstaterede at den næste hvalp ville komme baglæns og lå meget langt oppe, og jeg kunne se at Brita allerede var godt træt, afgjorde jeg at resten skulle ud ved kejsersnit.
Der viste sig kun at have været 4 ialt, så vi endte med 3 levende hvalpe, 2 hanner og 1 tæve.
Alle 3 hvalpe var reserveret på forhånd, idét jeg har en aftale om at sameje tæven med Kennel Sniberup’s i Sverige. Et samarbejde jeg ser meget frem til.
Den ene han flytter til sin far i Norge, og den anden er afhentet af en familie i USA, som jeg for snart 19 år siden solgte deres første gårdhundehvalp til. Emma, som hun hed, var fra mit 2. kuld gårdhunde i 2005 og hun blev næsten 18 år gammel.
Det er både rørende og helt vidunderligt, at have lært en familie at kende igennem 18 års tæt kontakt, og at de føler sig så tæt knyttet til os og min avl, at de rejser helt til Danmark efter den næste familiehund.
Tak til Signe Jensen, Norge for de fantastiske fotos af trekløveret!