Ida blev i januar parret med DK23242/2008 Zkrubbe’s Miraculix.
“Miki” er en sød og kontaktsøgende og meget kælen hanhund. Han er lidt oppe i alderen (snart 10 år gammel), men har ikke fået andet end et enkelt kuld hvalpe før, hvoraf kun 1 hvalp levede.
Køn er han også, han er avlsgodkendt efter de gamle regler men har ellers iøvrigt gået og “gemt sig” fra rampelyset, da han ikke har været udstillet.
Han var forelsket og ihærdig under stævnemøderne med Ida, og de var bare så søde sammen. Men det blev aldrig rigtigt til en overbevisende vellykket parring. Derfor er det glædeligt at ultralydsscanning af Ida har vist, at hun bærer på hele 2 hvalpe.
En sær blanding af sorg og savn og lidt forventningens glæde. Der går ikke et øjeblik, vi mærker det døgnet rundt, at vi savner Maddy så forfærdeligt meget. De voksne hunde savner hende også, de har ingen leder, og ingen af dem har budt sig ind for at overtage pladsen efter Maddy. Til det sidste gav hun sig ikke, og de andre accepterede åbenbart en ikke fysisk, men mentalt overlegen flokleder.
De fire voksne hunde, som ellers ikke normalt har haft så meget at være fælles om, er meget tydeligt kommet nærmere hinanden i deres nye fælles sorg og savn over tabet af Maddy
Ida er tydeligt drægtig. Undtagelsesvist har vi ultralydscannet hende, og det viste sig at hun bærer på 2 hvalpe. Da parringen med “Miki” (Zkrubbe’s Miraculix) ikke var specielt vellykket, er det ret heldigt, at der i det hele taget er kommet en befrugtning ud af det. Og det er selvfølgelig meget glædeligt, midt i al vores sorg, at der er to nye liv på vej.
Om små halvanden uge, er det tid. Ida har igennem nogle nætter vækket mig, for at hun har et enormt kontakt- og opmærksomhedsbehov. Og jeg ved godt, at hun også har behov for at vide, at hun har sit helt eget sted til at bygge rede, og føde sine hvalpe.
Ida er tydeligt drægtigUltralydsscanning har vist at Ida bærer på 2 hvalpe
Så jeg må tage mig sammen og få ryddet kontoret og gjort det hvalpeklart.
Ida skal selvfølgelig vide at alt er klart til hendes fødsel, og de andre hunde plejer jo også at genkende projektet fra gang til gang, sådan at de respekterer den ro og det privatliv sådan en lille mor-hund har brug for i begyndelsen.
Da hyggekrogen og kassen var klar, var Ida da også den første der kom for at besigtige resultatet.
Normalt ville det have været Maddy, hun har inspiceret samtlige hvalpe fødekasser vi har haft i husholdet igennem 16 år, før de blev overladt til de vordende mødre. Ida må selv godkende sin dennegang, hvilket også så ud til at være tilfældet:
I dag har vi taget en smuk og værdig afsked med vores elskede Maddy
Født 18. oktober 2001, død 10. marts 2018. Hvil i fred min elskede Maddypige, født Prinsesse, levet og død som dronning.
Uendelige glæder og lykkelige stunder, grin, utallige stolte øjeblikke har denne lille hund givet os igennem 16 år og 4 måneder. Og 90 efterkommere i 5 generationer, og tallet øges stadig! Vi skylder hende så meget, hun har givet os alt, og vi har nu givet hende fred, før hun opdagede at hun havde nyresvigt og dårlig lever.
Hendes dag startede med at hende og jeg sad oppe sammen meget tidligt, og så ”Daddy” komme hjem. En begivenhed der fyldte hele hendes lille krop med uendelig lykke. Derefter spiste hun med stor fornøjelse sin morgenmad, efter at have sprunget badut og deklareret, den tog for lang tid at servere. Så sov vi nogle timer, hvor hun puttede tæt imellem os. Da hun ikke gad det mere, vækkede hun Butch med gø og logren og forlangte at han stod op og serverede godbidder. Derefter tog vi en runde med legetøjet og byttede den blå arm med den røde dims og det lille reb for kylling, oksekød, yndlings dåsemaden og kogt rødspætte. Hun fik selv lov at vælge hver gang, hvad hun ville have. Så nød hun for 6. gang på 2 dage et af sine yndlings tyggeben. Hun lavede lidt lydighedsøvelser på køkkengulvet og beviste atter, at hukommelsen sad lige i skabet. Og hun ville som sædvanlig ikke stoppe. Hun formåede, selv i dag, at få os til at grine. Sådan vil vi huske hende
Tidligt på eftermiddagen fik hun en hel skål oksekød serveret på sofabordet. Vi satte os med hende i sofaen, og hun faldt tilfreds i søvn i mine arme. Hvil i fred min elskede lille Maddy
Billederne og videoen er fra i dag.
Today we have said a beautiful and dignified goodbye to our beloved Maddy. Born October 18 2001, diseased March 10 2018. Rest in peace my dear Maddy girl, born a Princess, lived and died as a queen.
Endless joy, happy moments, laughs, countless proud times has this little dog given us throughout 16 years and 4 months. And 90 decendants in 5 generations now, and still counting! We owe her so much, she has given us everything, and we have now given her peace, before she knew, that she had kidney failure and bad liver.
Her day started with that her and I sat up very early, and watched “Daddy” come home. An event which filled her entire little body with endless happiness. Then she ate her breakfast with great appetite and pleasure, after she had been jumping leaps and barking at me, declaring that it took too long to serve. Then we slept a few hours with her snuggled close in between us. When she got tired of that, she woke up Butch barking and tail wagging, and demanded he got up and served her treats. After that we took a round with the toys, and exchanged the blue limb with the red thing and the little rope for beef, chicken, her favorite canned food and boiled fish. She got to pick and choose each time, what she wanted. Then she enjoyed one of her favorite chew bones for the 6th time in 2 days. She did a few obedience exercises on the kitchen floor and proved that her memory was still flawless. And as usual, she didn’t want to quit. She managed, even today, to make us laugh. That’s how we will remember her
Early in the afternoon she got served a whole bowl of beef on the coffee table. We sat down on the couch with her, and she went to sleep content in my arms. Rest in peace my beloved little Maddy
The pictures and video are from today.
