Vejen weekend 2017

En skøn weekend på DKK international dobbeltudstilling i Vejen er overstået. Det har været dejligt udstillingsvejr, tørt og varmt.

Resultaterne for Kennel Little Denmark var virkelig fine.

Little Denmark’s Ignite Me Ida BIR for dommer Wenche Eikeseth, Norge. DKK int. Vejen lørdag d. 10. juni 2017

Vores Ida, DKCH SECH Little Denmark’s Ignite Me Ida blev BIR lørdag og BIM søndag.

Ida’s dejlige datter, vores lille “Mille”, Little Denmark’s Maya My Eenie blev BT2 og fik cert. 17 mdr. gammel og hendes sidste udstilling som junior.

Derudover deltog hendes bror, Nemo, Little Denmark’s My Miny Stub Butt, som af ukendte årsager p.t. ikke ønsker at nogen skal se på hans tænder på bordet. Det blev til et par ellers nydelige kritiker, men CBJ (cannot be judged) begge dage, så der er lidt hjemmearbejde at gå i gang med 🙂  

Little Denmark’s Ignite Me Ida BIM for dommer Hans Erik Pedersen, Danmark. DKK int. Vejen søndag d. 11. juni 2017

Vi havde også deltagelse af vores søde venner fra Aabenraa med Little Denmark’s Kind Of Kola, som fik excellent begge dage og blev placeret som nr. 2 i åben klasse lørdag, og som vinder af åben klasse søndag. Det var så skønt at få lejlighed til at vise “Viggo”, tusind tak for det 🙂

Og dejligt at jeg måtte låne ham og hans familie’s tid og tålmodighed i en hel weekend, så han kunne deltage i vores Kennel Little Denmark’s opdrætsklasse.

 

Kennel Little Denmark’s opdrætsklasse lørdag HP og ærespræmie. Bestående af: DKCH SECH KBHVV16 NORDV16 NORDVV16 Little Denmark’s Mount Silverheels, DKCH SECH Little Denmark’s Ignite Me Ida, Little Denmark’s Maya My Eenie og Little Denmark’s Kind Of Kola. Dejlige hunde, dejlige handlere, ejere, foderværter tak for jer!

Vores lille festoriginal “Sussi” (DKCH SECH KBHVV16 NORDV16 NORDVV16 Little Denmark’s Mount Silverheels) blev BIK veteran begge dage. Sussi fylder 9 år til august.

Vi tog 3 ture i store ring lørdag, først med Sussi/veteranen, derefter opdrætsklassen og til sidst med Ida i gruppe 2. Og var stolte over at repræsentere vores lille nationale danske race i finalerne. Placering blev det dog ikke til, men det var som altid festligt og sjovt at deltage, hundene gjorde det godt, og så ønsker vi ikke mere.

Weekendens rosetter. Tusind tak for al hjælp og masser af hygge, gode grin og hundesnak!

Søndag tog vi en hurtig beslutning og droppede store ring med veteran og opdrætsklasse til fordel for at pakke sammen i ro og mag, få lidt tid til shopping, og ikke mindst en tur på stranden til os og hundene i det dejlige vejr. Vel fortjent og skøn afslutning på en dejlig weekend!

 

Tusind tak til vores søde hvalpekøbere og foderværter som er så dygtige, springer til og hjælper, møder op og støtter, tager skønne billeder og bare hygger. I gør det alt maset værd!

 

Lidt billeder fra stranden:

 

Og blandede billeder fra udstillingerne og weekenden i øvrigt:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *