Vi har i dag taget en værdig og smuk afsked med vores elskede lille Ida.
Lilje-Vanilje har været den af vores yngre piger, som stod Ida nærmest. Begge ligner hinanden i sind og har altid haft en indbyrdes en tydelig forståelse for hinanden. Ofte lå de sammen, som om de fandt styrke i hinandens nærvær.
I dag tog vi en vidunderlig gåtur op i marken. Butch, mig, Ida og Lilje-Vanilje. Ida for fuld firspring, det var svært at følge med, hun var absolut i sit es og fuldstændigt lykkelig, som altid på vores markture. Næsen dykkede søgende og optimistisk i alle musehullerne på vejen og flere steder måtte en større udgravning til. Ida var lykkelig, imens hun flåede og ruskede i græsrødder og jord.
Vores vej faldt forbi nabogården, hvor dyrlægen bor. Ida gik glad med ind, hilste på og fik sine yndlings godbidder ad libitum, som var kogt specielt til hende. Vi sad sammen på gulvet og Ida fik masser af kys, kærtegn og kærlighed af Butch og mig og Lilje-Vanilje puttede sig tæt ved siden af hende. Kloge Lilje-Vanilje, som tydeligt forstod hvad der var brug for fra hende, netop i dag. På et tidspunkt blev Ida lidt beruset, og faldt i søvn på skødet af mig på sit yndlingstæppe fra bilen. Lykkelig sammen med os, med sine yndlings godbidder ombord, og græsrødder og jord fra musejagten imellem tænderne, og Lilje-Vanilje støttende tæt ved siden af sig…
Tomheden, sorgen og smerten er ubærlig for os. Men værdigheden skyldte vi vores Ida. Hun skulle ikke blive så dårlig, at hun blev syg. Risikoen for at det ville ske meget snart, blev kun større og større time for time, og dag for dag. Det er vores næsten ubærligt tunge ansvar, som hundeejere, og for alt hvad hun har givet os i hele sit liv, skyldte vi kun vores elskede Ida det aller aller bedste for hende!
Hvil i fred vores lille Ida-pige, min smukke lille baby face. Hils alle vores elskede piger, som drog afsted før dig.
Løb frit, uden smerte, snup så mange fugleunger du kan i hækken, og bær vores uendelige kærlighed med dig for evigt. Little Denmark’s Ignite Me Ida.
