Den planlagte parring af Berta med Noa har jeg valgt at skyde et år frem. Det betyder at vi forventer disse hvalpe klar i starten af 2026 i stedet for starten af 2025.
Flere ting spiller ind, bl.a. uventet sygdom og akut operation i Bertas menneskefamilie, lige samtidig med at hun valgte at komme i løbetid. At få hvalpe er for mig det vigtigste i mit avlsarbejde, og skal dermed have den fortjente tid, opmærksomhed og menneskelige overskud, som det fortjener.
Det er tilvalgt fritid, så det skal være noget vi i fællesskab kan gå og glæde os til. Når jeg mærker det nærmere giver stress, allerede før parringen er sket, så er det vigtigt at lytte til dét, og rette planerne ind derefter. Heldigvis er det 2 helt unge hunde, så det gør ikke spor, at vi venter et års tid med dette potentielt helt vidunderlige kuld.
Det betyder at vores næste kuld bliver kuld nr. 2 for Berta’s mor Dimsen. Løbetid er ventet nogle måneder senere, således forventet parring sidst på året, og hvalpe hen sidst i Februar eller først i marts.
Dimsen er den mest kælne og hengivne lille pige, som elsker alle mennesker og tillidsfuldt lægger sig på skødet hvorsomhelst der er en ledig plads.
Hun har kun haft et kuld hvalpe og er nu 4½ år gammel. Hun fik kun 2 hvalpe, jeg beholdt dem begge, og dejlige Berta er den ene. Man kan læse om Berta her på siden.
Dimsens hvalpe er typiske åbentsindede altid glade og meget, meget kærlige og kælne små hunde. Vi forventer at Dimsen forgylder verden med flere af samme skuffe.
Foruden hun fylder vores liv med kærlighed og hengivenhed og grin, så har hun også taget for sig på udstillingerne ganske jævnligt. Hun er både dansk, svensk og norsk udstillings champion. Jeg har sågar oplevet den store ære og spænding at vinde hele den store Gruppe 2 med Dimsen på international udstilling i Malmø, og således repræsentere racen til Best In Show konkurrencen. Her blev hun shortlistet i “top 6” men ikke placeret iblandt de første 4.
I sandhed en “stor lille hund” vores elskede Dimse-pige. Vi glæder os til at parre hende i næste løbetid.
Lad os introducere vores fremtidige planer, og den unge generation, som skal bære fremtiden. Den mest elskelige, livslykkelige lille pige…
Til daglig er hun kendt som Berta, på hendes stambog kaldte jeg hende Little Denmark’s Zorro’s Zista.
Jeg elsker alt ved denne video, der viser et af de mange daglige “stand-off” med katten Flora. Det er vildt så musestille Berta kan stå, og SÅ er der ellers smæk på, når de begge springer!
Berta lever som en rigtig gårdhund. Hun bor midt i en perle på jord, nemlig på den økologiske blomsterfarm kendt som Frida’s Have.
Her bor endvidere senior gårdhunden Frida, Berta’s legekammerat og putteven, Katten Flora, en flok moskusænder, 2 galloway køer, en flok får og en blind fritløbende kanin. Endvidere en flok høns.
Berta lever frit på gården, hvor hun gør livet utrygt for mus og forbipasserende rotter. På denne måde passer Berta et fornemt job som rigtig gårdhund. Hun indeholder de nødvendige og ønskværdige instinkter og det temperament, som en rigtig gårdhund behøver, for at kunne opfylde funktionen.
Hun er aktiv dagen lang og holder sig således i stram form. Hun hilser alle besøgende overstrømmende velkommen og følger glad med overalt hvor der er lidt aktivitet. I hjemmet elsker hun som enhver gårdhund at putte tæt, både med sine mennesker, og med Frida og Flora.
Berta er 7. generation Little Denmark’s i lige tævelinje siden vores første gårdhund, Maddy. Men hun er meget mere end dét. Fordi hendes far er også Little Denmark’s. Nemlig 5. generation.
Sammen med mig og en mindre flok andre hunde, har hun været på udstillinger. Senest en tur til Kroatien, hvor hun blev Junior Verdensvinder 2024. WJW24.
Berta har også været hjemme hos os flere gange i forbindelse med udstillinger, og hun har overnattet her sammen med husets øvrige flok.
Kendetegnende for hende er, at hun bare altid er glad, åben og tryg i alle situationer. Uanset om det er på rejse i bilen, ombord på en færge, i en hal fyldt med hundeglam i Zagreb, eller herhjemme i flokhierakiet. Hun har bare en imponerende kernesund og naturlig tilgang til hele livet, også alt dét hun aldrig har set eller prøvet før.
Nu er hun 18 måneder gammel, og ikke længere junior. Vi ser tydeligt at hun er i fysisk udvikling, og det ranglede teenage præg begynder at samles til en unghund.
Berta er en rigtig lille lykkepille at være sammen med, man kan simpelthen ikke være i dårligt humør i hendes selskab. Sprudlende, kærlig, hengiven, intelligent, morsom, legesyg, kælepotte, og ikke mindst en lynhurtig gnaver-dræber. I tilgift en smuk, ung gårdhundetæve, som man bestemt ikke kan få ondt i øjnene af at se på. Således repræsenterer Berta alt dét, som jeg som opdrætter igennem mere end 20 år har stræbt efter at bevare manifestere i racen, via min avl.
I 2025 er det planen at Berta skal have et kuld hvalpe her hos os. Faderen til hendes hvalpe er også en rigtig gårdhund, og bor på en gård, hvor han opfylder funktionen som sådan. Ovenikøbet er han også en af flere effektive hunde, der deltager i sit menneskes job som professionel skadedyrsbekæmper. Hans far kommer her fra os, så med kombinationen får vi lidt tilbage af vores egne kendte linjer. Dog er de to ikke spor nært beslægtet, da indavlsgraden er 0 % regnet på 3 generationer.
Han er dansk udstillingschampion og besidder alle de samme egenskaber, som Berta – både ude som gårdhund, og inde som familiehund.
Jeg glæder mig usigeligt til – nu i 8. generation – at kombinere disse 2 hunde i bestræbelserne på fortsat at bevare de egenskaber vi for over 20 år siden, faldt for ved denne helt fantastiske race: Sundhed, funktion, temperament og skønhed. Således forventes næste generation at sikres via disse 2 fantastiske forældrehunde. De besidder i hvert tilfælde beggeto samtlige egenskaber i rigt mål.
Begge forældre er frie (N/N) for øjensygdommen PLL, så alle hvalpene bliver dermed også frie.
Endnu et Dansk Championat blev hevet hjem i weekenden. Nu kan VIPPen nemlig titulere sig DKCH DKJUCH VIKINGJV21 Little Denmark’s Voice Of Value.
Og ja, jeg kneb en tåre, som sædvanlig – man bliver jo bare så glad og så stolt af sin lille hundeven.
Særligt i VIPpens tilfælde var det meget, meget stort og giver grund til særlig reflektion fra min side. Fordi hendes start til udstillingstræning var den værste, man kan tænke sig. Hun blev som 8 ugers hvalp angrebet af et kuld på 9 Siberian huskies, som var noget ældre og meget større. De blev helt enkelt sluppet løs til hvalperingtræning, VIPpen blev rædselsslagen og skreg og skreg, indtil jeg fik hende fri af de ophidsede store hvalpe. I dét sekund blev en lille kommende udstillingshund faktisk ødelagt.
Men VIPpen og jeg gav ikke op. Mange hundefolk har set os rundt på mange forskellige træningspladser – fra Korsør til Rønnede og alt derimellem. Hvor vi stille og roligt i VIPpens tempo byggede hendes tillid op igen, og brugte de andre hundes tilstedeværelse som “baggrund” for vores egen træning. Målet var at få hende frem til det punkt, hvor hun kunne klare at stå og gå med en hund foran sig og en hund bagved sig, som hun ikke kendte, fordi først da ville hende og jeg kunne deltage i den egentlige træning. Det tog meget lang tid det arbejde og der var flere tilbageskridt undervejs, hvor vi gik baglæns og startede noget af træningen om igen.
Så bare at gå og stå på udstilling, er sværere for VIPpen, end for alle de andre. Og derfor er et
dansk championat til lige netop hende, også meget større end en titel. Det er faktisk meget mere en kæmpe stor træningssucces, end noget andet.
VIPpen er helt “hjemmelavet” idét jeg selv har opdrættet begge hendes forældre. Hun er både på sin mors og fars side 5. generation Little Denmark’s. Hendes mor er “Brownie” (Little Denmark’s P 4 Power Flower) og hendes far er “Dudde” (Little Denmark’s Quarterpounder).
VIPpen er 3½ år gammel og har haft et enkelt kuld hvalpe. Det fik hun med “Trooper” (Little Denmark’s Whoops A Wonderdog). Hun har forhåbentlig endnu et kuld i sin fremtid, men ikke lige i år. Nu skal hun have lov til at holde fri en stund og hvile på laurbærrene.
Når jeg går regnskabet efter, så er VIPpen den 15. Little Denmark’s hund siden 2013, der er blevet DKCH. Det var i 2013 hvor “Sussi” (Little Denmark’s Mount Silverheels) blev den første til den fine titel. 15 champions på kun 11 år, det er alligevel helt vildt.
I samme weekend som VIPpen vandt den flotte rød/grønne roset, tog hendes søn Gabriel (Little Denmark’s A Hooded Robin) for sig på en noget mere grådig manér i Norge… 2 dage i træk for 2 forskellige dommere, hev han BIR (bedst i racen) hjem fra juniorklassen. Ved samme lejlighed røg der 2 norske CERT med i baggagen, men han stoppede ikke der. Lørdag blev han placeret i gruppen som BIG4 og søndag BIG3.
Wow for en weekend for Little Denmark’s hundene. Tak for vidunderlige billeder og en super hyggelig klubudstilling med fantastisk stemning!
En besøgshund er en hund, som er vurderet og testet – både fysisk af en veterinær – og mentalt af nogle adfærdseksperter. Hunden har ved testsessionen vist at den er sund nok i hovede og krop, til at kunne blive en glad og god besøgshund. En besøgshund skal kunne klare uforudsete hændelser og usædvanlig adfærd fra mennesker, som let kan opstå i forbindelse med besøg på plejehjem hvor hunden får kontakt med f.eks. demente eller handicappede borgere. Hunden og ejeren vurderes også sammen, og deres samarbejde og kontakt observeres. Her er et link til information om den session, som Brita og Bellis har bestået og gjort dem til godkendte besøgshunde i Trygfonden: https://besogshunde.dk/tilmelding/session
Det er ikke første gang at vi hos Kennel Little Denmark har opdrættet en hund, der er godkendt til at være besøgshund.
Faktisk har vi været med til at skrive historie for racen som besøgshund, idét vi helt tilbage i 2004 opdrættede den første, og dengang eneste dansk/svensk gårdhund i verden, som var “autoriseret” til dette ædle formål. Det var dengang vi startede vores opdræt i USA, og det var før der var noget her i Danmark, der hed Trygfonden besøgshunde. Derovre hed det The Delta Society Therapy dogs. Little Denmark’s Arapahoe – kaldet Jake – var pioneer for vores elskede race i dette job. Man kan læse mere om Jake og hans certificering i USA her: https://www.farmdogs.net/dansk/movingon.html
Ingen besøgshunde uden et menneske der tager initiativ
Vi er selvfølgelig mægtigt stolte af at have opdrættet hunde med så dejlige temperamenter, at de kan bestride så ædel og fin opgave, at gøre mange menneskers hverdag lysere og gladere. Men vi skal ikke glemme, at det kræver en person, der ønsker at arbejde med hundene, lære dem god kontakt og hensigtsmæssig adfærd. Og som vil bruge sin tid sammen med hundene og besøge plejehjem og ældre mennesker. Derfor er stort tak til Bellis’ og Brita’s menneske Birte, der altid har arbejdet med sine hunde og nyder at gøre lige netop dét. Dejligt at Birte på denne måde også bliver en god repræsentant for vores dejlige race, sammen med de to hundepiger. Flot gået “Team Lolland” !
Brita og Bellis er begge danske og svenske udstillingschampions. Bellis er endda både juniorverdensvinder og verdensvinder. Hun er også 2 år i træk blevet årets tæve i racen her i Danmark.
Vi er glade og stolte af pigernes flotte titler og udstillingsresultater. Men det rækker ikke, at en hund bare er smuk at se på i forhold til min målsætning. Man kunne måske forledes til at tro, at her interesserer vi os kun for udseende. Men sådan forholder det sig på ingen måde naturligvis. Derimod så har jeg altid sagt, at det er vel ikke nogen skam, at en sund og mentalt vidunderlig hund, også er smuk?
Disse to Little Denmark’s hunde er levende bevis for, at her prioriterer vi “hele pakken” meget, meget højt. Over 20 år og 6 hundegenerationer, har vi nu lavet dansk/svensk gårdhunde med de egenskaber og kvaliteter, der skal til, for at bestride jobbet at være besøgshund.
Tillykke til Birte med flot arbejde, og lykke til med at sprede glæde og smil 🙂
Den 10. 11. og 12. maj var der DKK udstillinger i Roskilde. 3000 hunde fordelt udover hele dyreskuepladsen, super hundevejr – sol men ikke for varmt, og 3 forskellige dommere. Der var tilmeldt hhv. 53, 54 og 54 gårdhunde, og vi var så heldige at være i samme ring alle 3 dage.
En Nordisk udstilling og 2 Internationale udstillinger. Af de 50+ dansk/svensk gårdhunde kom en del fra Norge og der var også deltagere fra både Finland og Sverige. Et rigtigt Skandinavisk træf!
Iblandt de norske deltagere var tilmeldt 2 juniorer, en han og en tæve, som jeg har opdrættet. Lørdag aften havde vi inviteret vores norske og svenske hvalpekøbere til middag hjemme, samt nogle flere fra den norske lejr. En næsten magisk aften, hvor vi sad ude og spiste og tændte op i bålpladsen og lod alle vores hunde løbe rundt og lege ude i vores store have. En af de stunder man gerne vil hælde på flaske og lukke op for lidt ad gangen længe fremover!
Resultatmæssigt kom Kennel Little Denmark’s hundene på podierne alle 3 dage og fik fuldstændigt fantastiske resultater.
Alle 3 dage, for 3 forskellige dommere (hhv. 2 norske og en dansk) stod vi med bedste tæve og 2. bedste tæve og søndag endda også 3. bedste tæve.
Fredag og lørdag havde vi BIR= Bedst i racen begge dage, og søndag BIM= bedst i modsat køn.
Lørdag og søndag BIR-Veteran begge dage til “Mille-pigen”.
Fredag vandt Little Denmark’s An Angel of Charlies junior tæveklassen og fik junior CERT og Nordisk Junior CERT. Junior han klassen blev vundet af Little Denmark’s A Hooded Robin, også med Junior Cert og Nordisk Junior Cert. Søndag vandt han igen juniorhan klassen og fik Junior Cacib foruden endnu et Junior CERT til samlingen.
Fredag og søndag blev 2 voksne hvalpe efter Little Denmark’s Weekend Warrior begge Dansk udstillingchampions. En tredje af hans hvalpe blev BIM lørdag og BIR søndag.
Men vi stoppede ikke med at “rage til os” kun i raceringen. Helt fantastisk var oplevelsen for mig fredag at gå i store ring med Little Denmark’s Wictoria Whistle-blower (Bellis) og konkurrere imod alle de ufatteligt mange, smukke og velmeriterede øvrige vindere fra de mange racer i gruppe 2…og oplevelsen blev ikke mindre af, at Bellis blev taget ud iblandt den tyske dommer Anton Spindler’s 4 favoritter.
Stoltheden og glæden ville ingen ende tage, da han placerede hende som nr. 2 i gruppen, kun slået af en boxer!
Lørdag gik over i historien for os, for mig, for min kennel Little Denmark’s og for vores elskede race. Vi gik i store ring med opdrætsklassen for at konkurrere imod et anséligt antal virkelig smukke opdrætsklasser, fordelt på mere end 30 forskellige racer. Grupper på 4 hunde, opdrættet af samme opdrætter. Vi stillede med 4 champion tæver, alle fra hvert sit kuld, altså ud af 4 forskellig kombinationer – 8 forskellige forældre.
Og sandelig om ikke den norske dommer Jan Roger Sauge, valgte vores opdrætsklasse ud iblandt de 4, som han ønskede at placere.
Men det var intet imod, da vi stod tilbage iblandt de sidste to efter placeringen af nr. 4 og nr. 3, og blev udråbt til dagens BIS (Best In Show) opdrætsklasse!
Det der sker indeni ens hjerte, når dét sker, kan ikke beskrives med ord. Man bliver med ét meget lille, ydmyg, taknemmelig og fuldstændigt euforisk glad. Faktisk så glad, at jeg vågnede mandag morgen med ondt i kinderne af at smile hele weekenden, og kunne konstatere at alle smilerynkerne i løbet af al weekendens sol, nu er helt hvide striber, imens resten af ansigtet er godt solbrændt.
Det var en fuldstændigt uforglemmelig weekend, med masser af hygge, smukke hunde, gode venner, dejlige samtaler, højt humør og super sportsånd. Tusind, tusind tak. Og stort tak til de adskillige forskellige dommere fra så mange forskellige lande, der så vores hunde, og anerkendte og værdsatte netop deres kvaliteter.
Og indtil det ændres, nyder vi som billedet her i Danmark står, efter denne forrygende weekend:
Vi skulle ikke have været afsted til Kroatien…men…
Det startede vel egentlig ved Verdensvinder udstillingen i 2023 i Schweiz, hvorfra vi kom hjem med 3 nye verdensvindere. Da køreturen gik så godt, og vi opdagede at Zagreb i Kroatien faktisk er samme afstand fra Ringsted, som Geneve…
Her er sjældent langt fra tanke til handling. Jeg tilbød at være chauffør og Majbrit og Lilian besluttede, at de gerne ville afsted. I sidste sekund gik det op for mig lige pludselig, at jeg var på vej til at holde ferie i 4 dage uden hund – andre 2 havde jo deres hunde med selv. Det kunne jeg slet ikke forestille mig, og det bedste jeg kunne komme på, for ikke at komme til at konkurrere imod os selv, var at spørge om lov til at låne junior tæven Berta (Little Denmark’s Zorros Zista). Heldigvis måtte hun godt komme med os på tur, så jeg også havde sengevarmer med hjemmefra.
Vi havde en virkelig dejlig tur med overnatning i sydtyskland på et hotel, der til hundene havde sat 4 luksus-hundesenge frem, samt 4 skåle. Så føler man sig virkelig velkommen med sine hunde.
Vejret, vej- og traffikforhold var gunstigere end nogensinde, og da vi havde afsluttet udstillingen og fået taget billeder af vores vindere søndag, kørte vi hjem i ét stræk på ca. 17 timer. Selvfølgelig med luftepauser og kaffepauser undervejs.
Lørdag aften før udstillingen overnattede vi i Slovenien, sammen med et par andre danske venner. Vi havde en skøn stund lørdag aften med tapas og tøm-køleskabet middag i vores lille dansker-ghetto.
“Kalle” Little Denmark’s Oliver Of A Twist blev bedste han på udstillingen og dermed WW24. Det er hans tredje verdensvinder titel, idét han var WW24 i Geneve og WJW18 i Amsterdam. Han er en fantastisk hund at udstille, og elsker det!
“Mille” Little Denmark’s Maya My Eenie blev WVW24 og racens bedste veteran. Dette er hendes verdensvindertitel nr. 2 idét hun blev WW21 i Brno i Tjekkiet.
Vi fik også taget et billede af hele “holdet”, og de er simpelthen verdens bedste rejseledsagere på hundeudstilling!
Tak for en rigtig dejlig, skør, sjov og hyggelig tur. Og tillykke med Jeres flotte vindertitler.
Den 25. Februar kom Brita’s og Absalons hvalpe til verden.
Det er ikke altid at tingene går lige på en snor, når man har med biologi at gøre. Og dette bliver vi indimellem mindet om på den hårde måde!
Brita havde fine veer, og har også tidligere født 2 fine kuld selv. Men denne gang kom der bare ingen hvalpe. På et tidspunkt måtte jeg træffe den eneste rigtige beslutning at komme afsted med hende til vagtdyrlægen. Jeg endte sådan set med selv at hjælpe den første hvalp ud, som desværre viste sig ikke at kunne reddes, trods ihærdigt genoplivningsarbejde fra klinikkens side. Da jeg hurtigt konstaterede at den næste hvalp ville komme baglæns og lå meget langt oppe, og jeg kunne se at Brita allerede var godt træt, afgjorde jeg at resten skulle ud ved kejsersnit.
Der viste sig kun at have været 4 ialt, så vi endte med 3 levende hvalpe, 2 hanner og 1 tæve.
Alle 3 hvalpe var reserveret på forhånd, idét jeg har en aftale om at sameje tæven med Kennel Sniberup’s i Sverige. Et samarbejde jeg ser meget frem til.
Den ene han flytter til sin far i Norge, og den anden er afhentet af en familie i USA, som jeg for snart 19 år siden solgte deres første gårdhundehvalp til. Emma, som hun hed, var fra mit 2. kuld gårdhunde i 2005 og hun blev næsten 18 år gammel.
Det er både rørende og helt vidunderligt, at have lært en familie at kende igennem 18 års tæt kontakt, og at de føler sig så tæt knyttet til os og min avl, at de rejser helt til Danmark efter den næste familiehund.
Tak til Signe Jensen, Norge for de fantastiske fotos af trekløveret!
Torsdag d. 8. februar kom Brita en tur forbi på mit arbejde. Her nørder vi temmeligt meget i ultralydsscanning af drægtige tæver. På forskellige tidspunkter i drægtigheden kan vi se forskellige ting. Tidligst i drægtigheden kan vi typisk bedst tælle fostrene og her senere hen, kan vi se nogle andre og mega sjove detaljer.
Vores dygtigste scanningsekspert ville nu alligevel gerne give et bud på antal, og i dag så vi helt sikkert 5 hvalpe i Brita. Hun er også godt tyk, så det er næsten en lettelse, at der ikke kun er 4, fordi så ville de muligvis blive meget store at føde.
En af de meget unikke detaljer vi også kan se ved de lidt sene ultralydsscanninger er kønnet på nogle af hvalpene. Jeg skriver nogle af hvalpene, fordi det kræver nemlig at de vender den helt rigtige vej, for at man kan se det. Det er ikke let, og hvalpene er ganske aktive indeni deres fosterblærer, så selvom de måske et kort sekund vender rigtigt, så er det ofte ikke længe nok, til at vi kan nå at se lige dét, der gør at vi kan afgøre kønnet.
Men i dag kunne vi se køn på 3 af de 5 hvalpe. Vi så helt sikkert 2 hanner og 1 tæve.
De sidste 2 bevarer vi spændingen om, fordi de var åbenbart lidt generte og ville ikke vise os deres køn 🙂
Men det gør heller ikke spor, det er dejligt at der stadig er lidt spænding tilbage, som først udløses ved fødslen.
Nu scanner vi ikke igen, men Brita har fået 2. Herpesvaccine, en vaccine man giver 2 gange i drægtigheden for at beskytte hvalpene. Så nu er nedtællingen for alvor igang. Det bliver så spændende at byde velkommen til disse 5 nye små liv.
I dag blev spændingen udløst, og vi fik vished. Brita er drægtig.
Absalon og Brita har gjort det godt i lufthavnen i Norge og trods snestorm i Oslo.
På en tidlig udtralydsscanning, 24 dage efter hendes ægløsning og 21 dage efter parringen i Norge, så vi med ret stor sikkerhed 4 fostre. Det kan ikke udelukkes at der gemte sig en enkelt hvalp mere, så det er muligt, at der endda er 5 hvalpe i Brita.
Det var en stor og glædelig nyhed. Så ved jeg at der er nogle derude, som håber på hhv. han eller tæve – jeg håber selvfølgelig at fordelingen hanner/tæver opfylder alle ønsker, men først og fremmest håber jeg bare at resten af drægtigheden og fødslen går godt uden komplikationer. Og så glæder vi os til små liv i huset endnu engang.
Torsdag d. 28. december drog Brita og jeg afsted til Kastrup lufthavn tidligt om morgenen.
Forinden havde vi igennem en ugestid trænet med den lille bæretaske, specielt beregnet til fly, og Brita havde lært at føle sig helt tryg ved at gå ind i den og lægge sig ned.
Da Brita inklusive taske vejer lige under 8 kg. vidste jeg at det var en mulighed at tage hende med mig ombord i kabinen på et fly. I forvejen havde jeg købt en specielt kæledyrs billet til Brita. Jeg har efterhånden prøvet det nogle gange, men det var første gang for Brita’s vedkommende.I Gardermoen lufthavn i Oslo, Norge, mødtes vi med hendes udkårne.
En dejlig han – oprindeligt født i Danmark – ved navn Absalon. Absalon er en rolig og venlig og meget glad fyr, der er tryg ved alt og alle. Han lever harmonisk i en flok med andre hanhunde, både yngre og ældre. Han er højt præmieret i hele Skandinavien, og han var den første gårdhund der fik CACIB efter racen blev definitivt FCI godkendt. Absalon er netop fyldt 8 år i 2023 og er far til nogle kuld i Norge og Sverige. Dette er første gang at han (forhåbentlig) har hvalpe på vej i Danmark.
Lige før julenedlukning tog vi en blodprøve af Brita og lavede progesteronmåling. Selvom det blev en lidt tidlig forudsigelse af ægløsning, med dertil mulige usikkerheder, valgte jeg at købe billet og returbillet allerede da, til den følgende torsdag.
Juledag tog vi en kontrolmåling som viste at Brita havde skyndt sig en smule mere, end forventet med den ægløsning, men jeg valgte at fastholde rejsedagen d. 28/8, da det ikke så ud til at blive for sent.
Der var snestorm i Norge den dag Brita og jeg rejste derop, let skulle det jo ikke være. Så vi tog en hurtig beslutning, Absalons ejer og jeg, at det var for koldt til at hundene skulle ud i kulden og parre. Lidt “kreativt” fandt vi en stille krog i lufthavnen. Det blev en yderst vellykket parring fra første færd. Der var et par stykker der kiggede lidt, men de smilede blot og gik videre, og så ud til at synes det var lidt hyggeligt, det vi havde gang i 🙂
Brita var en fantastisk sød og nem rejsekammerat. Hun hyggede sig med nogle af de gode tyggepinde jeg havde taget med til hende, for at fordrive ventetiden. Og hun slappede af i sin taske eller på skødet af mig, når vi sad og ventede i lufthavnen ved gaten.
Flyet hjem blev forsinket med 1½ time pga. is og sne, men tidligt på aftenen kørte vi igen imod Ringsted fra Kastrup lufthavn.
Forhåbentlig med hvalpe på vej. Når Brita er 4-5 uger henne, vil en ultralydsscanning afsløre om turen var en succes. Vi er meget spændte.
Brita fylder 6 år her i foråret og har tidligere fået 2 kuld hvalpe.
Brita er en sød og mild og ejegod lille pige, som bare altid ønsker at gøre alting godt, og at alle er glade. Hun er velfungerende samme med alle hunde, også i både en stor og en lille flok. Brita er også en fantastisk hundemor.
Hendes hvalpe fra de 2 tidligere kuld er højt elskede familiehunde. Helt racetypiske gårdhunde af det dejligste temperament. Glade, positive, lette at præge og træne og ikke mindst lette at leve sammen med. Flere af dem er ovenikøbet højt præmierede – flere Danske champions, endda 2 junior verdensvindere. Vi og deres stolte familier synes ikke det er nogen skam, at disse vidunderlige familiehunde, samtidig er smukke.
Brita er er 5. generation af Kennel Little Denmark’s tæver siden vores allerførste gårdhund Maddy. Så hendes hvalpe bliver 6. generation af vores egen avl.